Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

      På kundskabsdelen af testen er der ikke så stor forskel mellem landene. Det hænger sammen med, at den er relativt let for aldersgruppen. Ikke mindst de spørgsmål, der er bibeholdt fra grundskolen er ikke uventet ret lette spørgsmål på ungdomsuddannelsesniveauet. Danmark ligger også her med den højeste score af alle lande, men flere lande er relativt tæt på. Som sådan kan man konstatere, at eleverne i alle lande har ganske gode kundskaber om de aspekter ved demokratiet, som berøres i de stillede 14 spørgsmål. Resultaterne må altså ses i det lys. Såfremt man havde ønsket en sammenligning af elevernes helt “præcise” kundskabsniveau burde testen på dette område nok have været konstrueret lidt sværere.

      Hvis man i stedet for skalascores ser på, hvad antallet af rigtige svar er i gennemsnit (eller samme udregnet som procent rigtige svar), får man et resultat, der umiddelbart kan forekomme mere oplysende end skalascores, fordi det er mere umiddelbart forståeligt. Som sådan ses det da også, at landene placerer sig i forhold til hinanden på stort set samme måde. Mindre afvigelser skyldes i øvrigt, at skalascores er vægtede resultater og tager hensyn til de enkelte spørgsmåls sværhedsgrad. I tabellen nedenfor er landene ikke vægtede, og et rigtigt svar tæller ét point, uanset om spørgsmålet er let eller svært. Det er således en mindre avanceret opgørelse, men som sagt også en opgørelse med en mere konkret informationsværdi.

      Antal rigtige kundskabsspørgsmål i gennemsnit for de enkelte lande af 14 mulige. Respondenter med 0 rigtige er ikke medregnet, da disse typisk slet ikke har besvaret spørgeskemaet.

      Som det ses, har de danske elever 1,2 flere rigtige svar end gennemsnittet, men selv de relativt dårligste lande opnår næsten 10 rigtige svar i gennemsnit, hvad der ikke kan siges at være dårlige resultater. Slet ikke for Letlands vedkommende, hvor der er tale om 10. klassetrin.

      IEAs skala for færdigheder

      Også på skalaen for færdighedsspørgsmålene alene ligger Danmark med det højeste gennemsnit. Man bemærker, at der er noget større variation imellem landene sammenlignet med kundskabsskalaen. Man bemærker en meget lille dansk standardfejl.

      For denne skalas vedkommende er der også udformet en alternativ præsentationsform, der viser antallet af rigtige og procent rigtige for alle de respondenter, der har mindst ét rigtigt svar.

      Antal rigtige færdighedsspørgsmål af 12 mulige (minus respondenter med 0 rigtige)

      Når det gælder færdighedsspørgsmålene, er der som nævnt lidt større variation. På dette område placerer Danmark sig 1,5 rigtige svar over gennemsnittet. Kun Sverige og Schweiz er tæt på.

      IEAs skala for økonomi

      Når det gælder spørgsmål om samfundsøkonomi, er der endnu større forskel mellem landene. Danmark ligger meget klart med højest gennemsnit og igen med meget lille standardfejl. På dette område er det sådan, at de dygtigste 50% i Danmark i langt de fleste tilfælde er lige så dygtige (eller dygtigere!) som de andre landes dygtigste 25%. Dette kan naturligvis hænge sammen med, at økonomi muligvis ikke spiller så central en rolle i flere lande, men kan også hænge sammen med, at de andre tests er relativt lettere og derfor ikke differentierer lige så godt mellem landene.

      Også her har vi som alternativ til den officielle tabel gjort resultatet op i antal rigtige/procent rigtige (med samme forbehold for resultaternes status som i tidligere tabeller af samme art).

      Antal rigtige/procent rigtige spørgsmål om økonomi af 14 mulige (minus respondenter med 0 rigtige)

      Danmark skiller sig endnu mere markant ud på denne dimension end på de øvrige og ligger med 2,2 flere rigtige svar end gennemsnittet som det eneste land med over 11 rigtige svar i gennemsnit. Og opgjort som procent, hele 30% (procentpoint) bedre end det lavest scorende land.

       Kønsfordelinger på IEAs testskalaer

      En af de mere påfaldende ting ved IEAs skalaanalyser er, at Danmark på alle de tre omtalte skalaer (kundskaber, færdigheder, økonomi) har den statistisk set mest signifikante kønsforskel. I alle tre tilfælde med det resultat, at drengene klarer sig bedst. Når det gælder skalaerne for kundskaber og færdigheder, er det kun Danmark og Portugal, der har signifikant kønsforskel på begge. På alle tre skalaer er de danske piger dog de dygtigste piger i hele undersøgelsen. I den forstand er der altså ikke tale om noget problem, da den danske kønsforskel udspiller sig inden for et generelt meget højt niveau. I en vis forstand kan man vel sige, at det er mere rigtigt at hæfte sig ved de danske drenges ekstraordinært gode resultat, end det er at hæfte sig ved kønsforskellen, der uundgåeligt bliver til en indikation af, at pigerne klarer sig dårligt. Det er altså ikke tilfældet i international komparativ sammenhæng. IEAs tabeller for kønsforskelle på de tre delskalaer ser således ud:

      Eftersom Danmark og Sverige generelt ligger forholdsvis tæt på hinanden, er det påfaldende, at Sverige stort set ingen kønsforskelle har. Kun på skalaen for økonomi har Sverige en signifikant forskel til fordel for drengene, men den er kun halvt så stor som i Danmark. På skalaen for færdigheder har svenske piger et (ikke signifikant) bedre resultat end drenge.

      Ud fra den betragtning, at Danmark relativt set er et land med en høj grad af kønsmæssig ligestilling, kan det umiddelbart forekomme lidt overraskende, at Danmark skiller sig ud med mest signifikant kønsforskel. I grundskoleundersøgelsen vedrørende 14-årige havde Danmark imidlertid også den største kønsforskel af samtlige lande, men i den undersøgelse var kønsforskellen for testen som helhed dog ikke signifikant.

      Pigerne ligger lige meget under drengene på alle skoletyperne med undtagelse af htx, hvor kønsforskellen kun er den halve af de øvrige. I øvrigt kan man se, at pigerne opnår det laveste gennemsnit på hf, mens drengene opnår det laveste gennemsnit på htx.

      Spørgsmålet kan så være om, man kan identificere kønsforskellen nærmere. Derfor lister vi her på enkeltspørgsmål de to køns andel af rigtige svar (i valide vægtede procenter) for at identificere de spørgsmål, der har størst forskelle. Det ser således ud (bemærk, at den samlede liste udgør en oversigt over testens 43 spørgsmål. I appendiks C findes listen ordnet numerisk):

      Som det fremgår, er der en betydelig variation i kønsforskellen på de forskellige spørgsmål. Set fra drengenes perspektiv fra +22,1 procentpoint til - 1,3 procentpoint. Umiddelbart er det således påfaldende, at piger på intet spørgsmål ligger signifikant bedre end drengene. I grundskoleundersøgelsen var den samlede kønsforskel mindre, blandt andet fordi pigerne på nogle (få) spørgsmål i tydeligere grad end her klarede sig bedre end drenge. I et enkelt tilfælde påvirkes andelen af piger en