Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

ection>

      

      Jens Bruun, Jens Johansen og Peter Allerup

      Gymnasieungdommens politiske dannelse

      Danmarks Pædagogiske Universitet

      Forord

      Med Gymnasieungdommens politiske dannelse foreligger den tredje publikation fra Danmarks Pædagogiske Universitet vedrørende Danmarks deltagelse i IEAs komparative forskningsprogram Civic Education Study.

      Arbejdet med Danmarks deltagelse i Civic Education Study blev påbegyndt på Danmarks Pædagogiske Institut i januar 1999 under ledelse af daværende direktør, nuværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet dr.phil. Lars-Henrik Schmidt. Arbejdet er senere videreført på Danmarks Pædagogiske Universitet. På begge institutioner har undersøgelsens arbejdsgruppe bestået af projektforsker Jens Bruun, lektor Jens Johansen, professor Peter Allerup samt projektsekretær Birte Amtrup. Stud.scient.soc. Anders Blok har periodisk været studentermedhjælper. Danmarks deltagelse har været samfinansieret af Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Pædagogiske Universitet, Undervisningsministeriet og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.

      I denne bog beskrives og fortolkes resultaterne af Danmarks deltagelse i projektets ungdomsundersøgelse, der har deltagelse af 16 lande. Internationale hovedresultater blev offentliggjort i juli 2002 i Berlin. Samtidig offentliggjorde Danmarks Pædagogiske Universitet de samme resultater på en pressekonference i Undervisningsministeriet. Den officielle internationale rapport (Amadeo et al. 2002) blev imidlertid først publiceret i december 2002. Nu foreligger med denne danske rapport de detaljerede resultater af Danmarks medvirken. I rapporten kan man både finde de vigtigste internationale resultater og en detaljeret redegørelse for Danmarks resultater.

      Danmarks Pædagogiske Universitet vil gerne rette en speciel tak til en national følgegruppe bestående af kontorchef Torben Christoffersen, Undervisningsministeriet; chefkonsulent Jørn Skovsgaard, Den Internationale Enhed, Uddannelsesstyrelsen; filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt; lektor Mihail Larsen, Roskilde Universitets Center; professor Erik Albæk, Aalborg Universitet og professor, dr.phil. Kirsten Hastrup, Københavns Universitet.

      Det har været af stor værdi for den danske undersøgelse, at det lykkedes at etablere et netværk for forskningsgrupperne i de nordiske lande i projektet (Danmark, Finland, Norge og Sverige) og Estland. En række aktiviteter i projektet har fundet sted i samarbejde med Oslo Universitet, Jyväskylä Universitet, Statskontoret, Skolverket og Ungdomsstyrelsen i Stockholm, Örebro Universitet samt Tallinns Universitet. Tak til alle, men især til Ingrid Munck og Tiina Ekman, Rolf Mikkelsen og Dag Fjeldstad, Sakari Suutarinen samt Anu Toots og Tönu Idnurm.

      Sidst, men ikke mindst, en stor tak til de mange skoleledere, lærere og elever, der har deltaget i undersøgelsen.

      Jens Bruun, Jens Johansen og Peter Allerup

      Danmarks Pædagogiske Universitet

      August 2003

      Introduktion

      Civic Education Study

      Civic Education Study er et internationalt forskningsprojekt, der er iværksat og organiseret af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA), der er en uafhængig paraplyorganisation for pædagogiske forskningsinstitutioner i omkring 50 lande. IEA har hovedsæde i Amsterdam og har en lang tradition for at udføre komparative internationale undersøgelser på uddannelsesområdet.

      Civic Education Study fokuserer på de unges forståelse af sig selv som samfundsborgere og på skolens betydning for forberedelsen af de unge til deres liv som (demokratiske) borgere. Formålet med projektet er at analysere unge menneskers politiske dannelse i et internationalt perspektiv ved at kombinere en kvalitativ national beskrivelse af undervisningen på området - med en kvantitativ international dokumentation af elevernes egen opfattelse af demokratiet og demokratiske værdier i skolen og samfundet. Det overordnede spørgsmål er, hvilken opfattelse de unge har af grundlæggende demokratiske institutioner og værdier. Med andre ord undersøger Civic Education Study, hvordan unge menneskers (ud)dannelse i demokrati finder sted – og hvordan deres demokratiske indstilling er.

      De første initiativer til Civic Education Study blev taget på IEAs generalforsamling i 1994. Baggrunden for at udvikle og gennemføre projektet var (og er) ikke mindst en række globale politiske forandringer, hvor man især kan pege på etableringen af nye selvstændige demokratiske lande i Øst- og Centraleuropa, videreudviklingen af overnationale strukturer i Vesteuropa, migration, internationalisering og globalisering.

      Alle disse udviklingstendenser medfører i en række lande, at det på forskellig vis bliver nødvendigt enten at nydefinere eller omdefinere borgerbegrebet, hvilket derfor også for uddannelsessystemet rejser spørgsmålet om, hvorledes skolen kan bidrage til at forberede eleverne bedst muligt til deres liv som borgere. I mange lande er der således for indeværende politiske og pædagogiske diskussioner om, hvorledes undervisningen på området kan og bør organiseres.

      Med henvisning til sådanne overordnede tendenser så IEAs medlemslande et stort behov for en komparativ international undersøgelse på dette område. Selv om temaer vedrørende politisk og demokratisk dannelse har stor bevågenhed, både politisk og forskningsmæssigt, foreligger der nemlig ikke større internationale undersøgelser på området med empirisk dokumentation. Både internationalt og nationalt er der derimod mange (delte) meninger om skolens rolle i forberedelsen af eleverne til demokrati og ligeledes mange (delte) meninger om karakteren af unges politiske dannelse. Ofte har det form af meninger om de unges mangel på (parti)politisk engagement og mangel på kollektiv identitet. Angiveligt til fordel for en omsiggribende individualisme.

      For indeværende kan forskning på feltet internationalt siges at være i vækst; ikke mindst i form af magtudredninger og demokratiundersøgelser på voksenområdet, men specifikt vedrørende unge og skolen er der fortsat ikke megen videnskabelig dokumentation. Et af de væsentligste formål med projektets gennemførelse er således at få leveret et komparativt internationalt materiale til brug for forskere, politikere, uddannelsesplanlæggere og offentligheden.

      Civic Education Study ledes af professor of Human Development, Judith Torney-Purta, University of Maryland, USA og Professor Rainer Lehmann, Humboldt Universität, Berlin. Projektet har desuden en “International Steering Committee” (ISC) bestående af syv forskere fra de deltagende lande.

      Den internationale forskningsplan

      Traditionelt tager IEA-undersøgelser udgangspunkt i en konkret diskussion om curriculum på det fagområde, som en given undersøgelse vedrører. Overordnet skelner IEA almindeligvis på analytisk vis imellem det intenderede curriculum (systemets idealforestillinger), det faktiske curriculum (skolen og undervisningen) og det tilegnede curriculum (elevens kundskaber).

      Til forskel herfra, er der i Civic Education Study tale om et særdeles udvidet curriculumbegreb, idet den politiske dannelse også afhænger af en lang række forhold uden for skolen. Det kan både dreje sig om den enkeltes påvirkning fra personlige relationer til forældre, søskende, venner, klassekammerater, lærere, arbejdsgivere, foreningsledere etc., men også en lang række strukturelle forhold spiller ind. Det være sig et givent lands uddannelsessystem, religion, politiske institutioner, massemedier, økonomiske opbygning, socioøkonomiske stratifikation, nationale historie og nationale identitet etc.

      Hvad skolen angår, er det i mange både nye og ældre demokratier en udbredt opfattelse – og ofte også et ideal – at skolens forberedelse af eleverne til deltagelse i demokratiet skal udspringe af skolens implicitte læreplan, men ikke af et fastlagt curriculum. Den politiske dannelse skal udkrystallisere sig af skolens tværfaglige aktiviteter, af aktiv elevdeltagelse, klimaet i klasserne og på skolen som helhed, af relationer til elevernes øvrige livssammenhænge, af at inddrage forældre og lokalområdets institutioner og græsrodsbevægelser og generelt ved at praktisere en ikke-autoritær pædagogik, der både i form og indhold i sig selv kan karakteriseres som demokratisk.

      Curriculumdiskussionen på et område som politisk dannelse er altså per definition særdeles kompliceret med mange mulige nationale og kulturelle perspektiver. Derfor er Civic Education Study formelt organiseret