Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

(ifølge IEA) ca. 55% af kohorten. Det er i øvrigt et tal, der ligger forholdsvis tæt på officielle danske statistikker, men dog klart i underkanten af de konkrete beregninger, som eksempelvis Undervisningsministeriet har offentliggjort for gymnasieområdet (Se eventuelt: Det gymnasiale uddannelsesområde på kryds og tværs (www.uvm.dk)). Som allerede nævnt er beregningen her 64% for 1996/1997. Det tal kan naturligvis variere lidt fra år til år, men det er under alle omstændigheder vigtigt at være opmærksom på, at den danske dækningsgrad i realiteten er noget højere, end IEAs beregning viser. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på, at den danske stikprøve er meget veldefineret og per definition ikke repræsentativ for kohorten.

      Norge og Sverige har væsentligt større dækningsgrad end eksempelvis Danmark. Det hænger sammen med, at en anderledes struktur på ungdoms uddannelserne har muliggjort stikprøver udtaget blandt unge på skoler, der repræsenterer en større samlet andel af kohorten. I Sverige er de mere erhvervsrettede ungdomsuddannelser således en del af samme system som gymnasieskolen, og noget tilsvarende gør sig gældende i Norge på det klassetrin, hvor Norge har udtaget stikprøven. Den norske procent på 99% er dog ikke helt rigtig, men et resultat af IEAs beregningsmetode. Ifølge oplysninger fra Norges Statistik er tallet snarere ca. 93%. Som sådan er der generelt god grund til at læse IEAs tal for “coverage” med visse forbehold for præcisionen. Under alle omstændigheder er der dog ingen tvivl om, at der både i Norge og Sverige er en væsentligt større del af kohorten med i populationen. Derfor må man forvente en større spredning i resultaterne, da der altså er en større spredning af inkluderede uddannelsesretninger og derfor også en bredere social rekruttering i populationerne. Både i Norge og Sverige har det med andre ord været muligt (i kraft af en anden struktur for uddannelserne) at udtage stikprøver af en større andel unge (af kohorten) tilfældigt og teste dem efter forskrifterne i deres skoleklassesammenhæng. Dette er naturligvis en fordel, hvis man ønsker at udtale sig om den samlede gruppe af unge, hvilket dog aldrig har været et mål i sig selv for undersøgelsen.

      Da undersøgelsens udgangspunkt tværtimod på intet tidspunkt har været tænkt som alment sociologisk og knyttet til kohorten, men derimod som specifikt knyttet til bestemte klasser og skoletyper, har den danske undersøgelse omvendt en klar fordel ved at have en meget omfattende stikprøve af en veldefineret population. Set i relation til eksempelvis Norge og Sverige, er den danske undersøgelse således per definition mindre velegnet til at udtale sig om ungdommen som samlet gruppe, men til gengæld mere velegnet til at udtale sig konkret om gymnasieungdommen.

      Der er således god grund til IEAs gentagne understregning af, at de enkelte landes resultater ikke er direkte sammenlignelige “på retfærdigt grundlag”, da stikprøverne er af forskellig karakter (samt på grund af de tidligere nævnte problemer med hensyn til alder og klassetrin). Forbeholdet for alder tages særdeles markant i IEAs internationale rapport, men også dækningsgrad markeres som et aspekt, der skal tages højde for. IEA diskuterer dog ikke, om der er måder at sammenligne på, der i det mindste kan forsøge at kompensere for forskellen i dækningsgrad. Som sådan mener vi heller ikke, at det er ønskeligt at gøre det, da dækningsgrad som antydet er et ganske usikkert mål. I betragtning af IEAs store interesse for at kompensere for alder, kan det dog alligevel være relevant at diskutere muligheder for at kompensere lidt for forskelle i dækningsgrad. Vel vidende, at det i realiteten ikke lader sig gøre.

      Eksempelvis kan man eventuelt forsøge at korrigere for forskellene ved at se på placeringen af de forskellige landes 75% percentil. Altså ved se på, hvor den dygtigste fjerdedel af respondenterne er placeret på skalaen i hvert land (minus de 5% yderste i hver ende). Dette ud fra en antagelse om, at alle undersøgelser under alle omstændigheder er repræsentative for landets dygtigste 25%. Også i den sammenligning klarer Danmark sig særdeles godt, men eksempelvis på skalaen for “kundskaber og færdigheder” ligger Norge og Sverige præcist på niveau med Danmark, når det gælder den dygtigste kvartil. Danmark ligger i øvrigt så godt, at den danske 50% percentil ligger helt identisk med den internationale 75% percentil. Det vil altså sige, at halvdelen af de danske unge i undersøgelsen er så dygtige, at de tilhører den bedste fjerdedel af den samlede internationale fordeling. Ligeledes ligger den danske 25% fraktil på niveau med den internationale 50% fraktil, så 75% af den danske undersøgelses unge er altså blandt de 50% dygtigste internationalt. Dertil kommer, at næsten ingen danske elever er i det område, der internationalt er den dårligste fjerdedel. Selv om man hypotetisk antager, at Danmark har haft en fordel ved at have en population, der kun består af netop de 65% “dygtigste” af årgangen, er det alligevel et godt resultat. På skalaen for økonomi er resultatet endda endnu tydeligere. Langt over halvdelen af de danske respondenter placerer sig i det område, der internationalt er den bedste fjerdedel. Uden detaljeret kendskab til de enkelte landes stikprøver er er det dog fortsat reelt umuligt at foretage en “retfærdig” sammenligning på kundskabsområdet. Selv om man antager, at Danmark skulle have en “fordel” i kraft af den gymnasierelaterede stikprøve, hvad der er reelt nok, kan man jo også udtrykke det noget mere positivt. Det er dog er markant, at Danmark kan få ca. 65% af “en årgang” til at ligge på dette faglige niveau. Det forekommer at være en vigtigere og mere interessant konstatering end en diskussion om retfærdighed eller ej. I det hele taget er det jo kun, når man læser resultaterne, som om der er tale om en international konkurrence mellem individer, at retfærdighedsdiskussionen har relevans.

      Opsamling

      Selv om man som sagt bør læse resultaterne af de enkelte landes testresultater med ovenfor anførte forbehold, er det indiskutabelt, at Danmark ligger med de højeste scores. Det er med så markant forskel til de fleste andre deltagerlande, at det selv med de nævnte forbehold kun kan karakteriseres som et godt resultat.

      Et af de mest iøjnefaldende aspekter af testresultaterne er de relativt store kønsforskelle i Danmark. Dette er en medvirkende årsag til, at kønsfordelinger i de følgende kapitler systematisk vil blive oplyst.

      Testresultaterne kendetegnes også ved markante forskelle på skoletype. Dette er på sin vis ikke overraskende, hvis man tager skolernes forskellige rekrutteringsgrundlag og kønsmæssige sammensætning i betragtning, men dog alligevel så tydeligt, at der i de følgende kapitler også systematisk vil blive set på skoletypeforskelle.