Название | Gymnasieungdommens politiske dannelse |
---|---|
Автор произведения | Peter Allerup |
Жанр | Зарубежная публицистика |
Серия | |
Издательство | Зарубежная публицистика |
Год выпуска | 0 |
isbn | 9788771245844 |
10. Hvad er den vigtigste pointe i denne tegning? Historiebøger …
A.
B.
C.
D.
I Danmark 9. klasse kunne 66,7% (valid vægtet procent) besvare dette spørgsmål rigtigt. Når rigtighedsprocenten kun er vokset til 72,1%, hænger det mestendels sammen med, at Danmark – i forhold til de bedst placerede lande i øvrigt – har en ret stor andel, der svarer D.
Interessant nok er der ganske stor kønsforskel på dette spørgsmål. Både når det gælder rigtighedsprocent og benyttelse af de forskellige svarmuligheder. Som det ses, er drengenes rigtighedsprocent på niveau med de absolut bedste landes, mens pigernes er lidt under det internationale gennemsnit. Især distraktorerne C og D anvendes af større procentandele piger end drenge. Som sådan forekommer det noget problematisk, at piger åbenbart ikke har den samme grad af kildekritisk tilgang til historiebøger og historieskrivning, som drenge her udviser. Især er 21,2% på distraktor D er ret højt tal. Pigerne i 8. klasse havde 22,4% på distraktor D.
Eksempel 6:
De tre næste spørgsmål er baseret på følgende opdigtede politiske annonce:
Vi borgere har fået nok!
En stemme på Sølvpartiet er en stemme for højere skatter.
Det er enden på økonomisk vækst og spild af nationens ressourcer.
Stem hellere for økonomisk vækst og det frie initiativ.
Stem for flere penge i folks lommer!
Lad os ikke spilde yderligere 4 år!
STEM PÅ GULDPARTIET.
11. Dette er en politisk annonce, som sandsynligvis er indrykket af …
A.
B.
C.
D.
I grundskoleundersøgelsen var dette spørgsmål et af de absolut sværeste for eleverne, hvilket formodentlig hænger sammen med fremmedordet “opposition”. I 9. klasse kunne 59,2% (valid vægtet procent) svare rigtigt, hvilket placerede Danmark klart under det internationale gennemsnit. Scoren er således forbedret væsentligt til 84,7%, men stadig er det relativt ikke helt i top. Selv om man vel nok kunne forvente, at ordet “opposition” på dette niveau ikke ville volde særlige vanskeligheder, kan det måske fortsat spille en rolle. Sverige har således valgt en omskrivning, mens Norge i lighed med Danmark bruger ordet opposition. I forhold til Sverige har både Norge og Danmark således større andele, der svarer C, som da også må siges at være det fornuftigste alternativ til det rigtige svar. Det er dog især pigerne, der bidrager til andelen af C-svar.
Eksempel 7:
12. Annoncens forfattere mener, at højere skatter er …
A.
B.
C.
D.
De danske elever er blandt de bedste til at forstå, at annoncens forfattere er imod højere skatter (“stem for flere penge i borgernes lommer” skulle være et ret klart signal om dette). For en mindre gruppe volder spørgsmålet dog problemer. I lighed med den internationale fordeling er det især distraktor C, der benyttes. Der ligger jo også en lille fælde i spørgsmålet, idet annoncens forfatter jo er for økonomisk vækst. Midlet er blot ikke højere, men lavere skatter. Drenge og piger har næsten samme fordeling:
Eksempel 8:
13. Partiet eller gruppen, som har indrykket denne annonce, er sandsynligvis også tilhænger af at …
A.
B.
C.
D.
Et lidt vanskeligere spørgsmål, der internationalt lander på 76,4% rigtige, hvor Danmark har 88,8%. Alle steder er distraktor D mest anvendt, hvilket givetvis kan henføres til tekstens ordlyd om “ikke at spilde yderligere fire år”, der kan læses som argument for hyppigere valg. I en vis forstand er det svar således ikke helt forkert og under alle omstændigheder det mest rigtige svar, hvis ikke man forstår det mere overordnede perspektiv, at den i annoncen nævnte styrkelse af det frie initiativ + sænkning af skatter implicerer en reduktion af statens kontrol med økonomien. Som det ses nedenfor, er det især piger, der foretager den nævnte fejlfortolkning ved at svare D. Ikke desto mindre ligger piger alligevel meget højt internationalt set.