Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

I procenttal har piger 63,2% og drenge 79,8%. I alle de øvrige tilfælde er frafaldet så lille, at det i praksis er uden betydning.

      Umiddelbart er det ikke helt let at finde en fællesnævner for spørgsmålene med størst kønsforskel. Måske kan man pege på, at en række af disse spørgsmål er af lidt kategorial eller “teknisk” karakter. Det gælder eksempelvis 9, 21, 23, 24, 27, 36, 37, hvor man som respondent vil profitere af at kende til kategorier som forskellige typer af skat, lønindkomst/realindkomst og udbud/efterspørgsel med videre, der måske profiterer af en evne til logisk kategorial tænkning, men det er dog alligevel ikke en helt tilfredsstillende forklaring, da det samme ville kunne siges om andre spørgsmål.

      I tabellen er spørgsmålene rangordnet efter den internationale rigtighedsprocent, med de laveste værdier øverst. Tager man lav rigtighed som indikation af sværhedsgrad, er det meget tydeligt, at det især er på de sværeste spørgsmål i testen, at drengene klarer sig bedre end pigerne. Eneste undtagelse er igen spørgsmål 18. Som sådan en indikation af, at der ikke er aspekter ved spørgsmålene, der generelt er specielt til fordel for drenge. Internationalt er der jo kun kønsforskel på de økonomi-relaterede spørgsmål.

      Man kunne overveje, om den danske kønsforskel hænger sammen med en lidt forskellig kønsmæssig rekruttering til gymnasieskolen, der jo samlet set rummer en større andel af piger end drenge. Lidt flere drenge end piger vælger andre veje, hvilket altså kunne indikere, at pigegruppen er lidt bredere sammensat socialt. Der er imidlertid ikke forskelle i de to køns angivelser af deres forældres uddannelsesniveau, så umiddelbart er der ikke direkte belæg i stikprøven for at sige, at en større del piger kommer fra mindre boglige hjem, men antalsmæssigt er der lidt flere. At en del af forklaringen nok alligevel ligger på dette område, indikeres af, at det er hf-pigerne. der klarer sig relativt dårligst. Lighederne med resultatet fra grundskoleundersøgelsen antyder dog omvendt, at det ikke er hele forklaringen.

      Offentliggjorte spørgsmål

      IEA har som nævnt offentliggjort i alt 19 spørgsmål, der således kan bringes i fuld ordlyd i denne rapport. Der er tale om seks kundskabsspørgsmål, otte færdighedsspørgsmål og fem økonomispørgsmål. Fire af de seks kundskabsspørgsmål er gengangere fra grundskoleundersøgelsen, mens fem af de otte færdighedsspørgsmål er gengangere. De fem økonomispørgsmål er alle eksempler på nye spørgsmål.

      Der er med andre ord tale om 10 nye (ikke tidligere offentliggjorte) spørgsmål i alt blandt disse 19 offentliggjorte spørgsmål. På de følgende sider har vi optrykt ordlyden af disse spørgsmål samt de tilknyttede opgaver. De 19 spørgsmål kaldes i det følgende for eksempel 1-19, idet der desuden anføres, hvilket nummer det pågældende spørgsmål har i spørgeskemaet. For at illustrere forskellen mellem lande mere konkret end på skalaanalyserne, viser vi de internationale procentfordelinger. Den danske svarfordeling suppleres desuden med fordelingen for henholdsvis drenge og piger. Der er tale om vægtede procentfordelinger.

       Eksempel 1:

       3. I et demokratisk samfund er det vigtigt med mange foreninger, som folk kan melde sig ind i, fordi …

      1  der så er en gruppe, der kan forsvare de medlemmer, der bliver arresteret.

      2  der så er mange steder, hvor staten kan opkræve skat.

      3  der så gives muligheder for at udtrykke forskellige synspunkter.

      4  staten på den måde kan underrette folk om nye love.

      Ikke mindre end 98% svarer rigtigt på dette spørgsmål i Danmark. Allerede i 8. og 9. klasse var der dog også meget høje rigtighedsprocenter på dette spørgsmål, så resultatet må siges at være forventeligt. Det fremhæves ofte, at Danmark i kraft af et stort antal foreninger har et meget demokratisk organiseret civilsamfund, hvilket formodentlig er en del af baggrunden for, at Danmark har så stor en andel rigtige svar. Svarfordelingen er identisk for drenge og piger.

       Eksempel 2:

       6. I hvilken af følgende situationer er det mest sandsynligt, at en regering vil blive kaldt udemokratisk?

      1  Det er forbudt at kritisere regeringen.

      2  De politiske partier kritiserer tit hinanden.

      3  Folk skal betale meget høje skatter.

      4  Alle borgere har ret til et arbejde.

      Som det ses, ligger Danmark ikke helt i top på dette spørgsmål. Dette er også i klar overensstemmelse med resultaterne fra grundskoleundersøgelsen, hvor Danmark på dette spørgsmål lå klart under det internationale gennemsnit. I grundskolen var det især distraktor C, der var ganske populær. Den ses også her at være det hyppigste fejlsvar, selv om de forkerte svar nu fordeler sig mere ligeligt. At svare C er vel ikke et meget urimeligt svar, da det kan forsvares med, at “udemokratisk” i almindelig daglig tale kan opfattes som ensbetydende med “uretfærdig”, hvorved høje personskatter kan opfattes og omtales som udemokratiske (= uretfærdige). Som det ses, har drenge en noget større rigtighedsprocent end piger på dette spørgsmål. Distraktor B anvendes noget mere af piger end drenge. Piger er måske lidt mere tilbøjelige til at forbinde demokrati med enighed (fravær af kritik).

       Eksempel 3:

       7. Hvad vil der sandsynligvis ske, hvis én stor avis opkøber mange af de mindre aviser i et land?

      1  Der er større sandsynlighed for, at staten vil censurere nyhederne.

      2  Der vil ikke blive offentliggjort så mange forskellige synspunkter.

      3  Avisprisen vil falde.

      4  Annoncemængden i aviserne vil blive mindre.

      Som det ses, har danske elever klart bedst forståelse af konsekvenserne af et avismonopol. Man kan lægge mærke til, at specielt distraktor A nogle steder (primært, men ikke kun, i østeuropæiske lande) får meget stor tilslutning. Især i lande, hvor der kan være historiske erfaringer med (mere udpræget) statslig styring af medierne, vil der måske kunne argumenteres for, at A ikke er noget ufornuftigt svar. Spørgsmålet forudsætter jo mere eller mindre, at der spørges ind i en markedsøkonomi. Meget ens svarfordelinger opdelt på køn:

       Eksempel 4:

       8. Hvilket af følgende udsagn beskriver en politisk rettighed?

      1  Elevers ret til at lære om politik i skolen.

      2  Borgeres ret til at stemme og til at stille op til valg.

      3  Voksnes ret til et arbejde.

      4  Politikeres ret til at få løn.

      Som det ses et relativt let spørgsmål, som 91,4% af samtlige landes elever kan svare rigtigt på, og hvor de danske elever igen ligger helt i top. Spørgsmålet er så let, at stort set samtlige både drenge og piger har svaret rigtigt.