Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

man på fordelingen af denne tredeling i forhold til skoletype, giver det følgende opdeling:

      Elever fra det almene gymnasium har for 51,6% vedkommende over 200 bøger hjemme, mens de øvrige skoletyper placerer sig i intervallet 24,8% til 32,0%. Altså en meget klar forskel. Hf har den største andel elever med 0-50 bøger. Det gælder 36,7% af hf-eleverne, mens det i det almene gymnasium kun er 13,3%. Det almene gymnasium skiller sig således tydeligt ud med hensyn til hjemmets antal bøger, mens de øvrige tre skoletyper ligger med ret ens fordelinger. Dog placerer htx sig med det højeste niveau af disse tre.

       Forældres uddannelse – fordeling

      Det er klart, at informationerne om forældrenes uddannelse skal tages med et vist forbehold, da de er afgivet af respondenterne. Det må dog antages, at hovedparten af de unge i denne aldersgruppe vil være i stand til at svare ret præcist. Man kan dertil bemærke, at andelen af ved ikke er ret begrænset, så for de fleste har spørgsmålet været til at besvare.

	Mors uddannelseslængde-	Fars uddannelseslængde-
Ved ikke	4,5%	7,1%
Ud før 9. klasse	6,6%	10,8%
Grundskole til og med 9. klasse	5,3%	4,8%
Grundskole til og med 10. klasse	9,7%	5,8%
Gymnasieuddannelse	9,5%	6,7%
Erhvervsfaglig uddannelse	20,5%	29,2%
Kort eller mellemlang videregående uddannelse	34,9%	14,6%
Lang videregående uddannelse	9,0%	20,9%
Total	100%	100%

      Svarfordelingerne synes at passe med forventninger til de to køns uddannelsesprofil. Andelen af fædre med en lang videregående uddannelse er markant større end den tilsvarende for mødre, og fædre har også en større andel erhvervsfagligt uddannede. Mødrene har til gengæld markant størst andel i de korte og mellemlange uddannelser. Disse fordelinger synes at svare ganske til opdelingen i traditionelle uddannelsesforløb for mænd og kvinder for den pågældende forældregeneration.

      En ret stor andel respondenter har en eller to forældrepersoner, der ikke er uddannet ud over grundskolen. Fædrene har størst spredning (størst andel højt uddannede og størst andel meget kort uddannede). Da vi er temmelig usikre på sammenligneligheden internationalt af denne variabel, har vi i øvrigt valgt ikke at sammenligne lande. Hvis man vil reducere denne skala (for at lette overblikket), giver det umiddelbart bedst mening at tale om fire kategorier knyttet til uddannelseslængde:

      0. Ved ikke

      1. Grundskole

      2. Gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse

      3. Videregående uddannelse

      Opdelt på skoletype giver dette følgende fordelinger for henholdsvis fars uddannelse og mors uddannelse.

      Fars uddannelse

      Mors uddannelse

      Det fremgår af disse tabeller meget tydeligt, at andelen af gymnasieelever med højtuddannede forældre er klart størst på det almene gymnasium, mens den er mindst på hhx. Generelt afviger hf, hhx og htx dog ikke i betydeligt omfang fra hinanden. Præcis som i tilfældet med antal bøger placerer htx sig imidlertid stærkest af disse tre med størst andele af både mødre og fædre på niveau 3.

      Ser man på sammenhængen mellem forældres uddannelsesgrad og antallet af bøger hjemme, kan der ud fra disse to opgørelsesformer etableres følgende tabeller (uddannelsesniveau lodret og antal bøger vandret).

      Mor – relation mellem antal bøger og uddannelse

      Far – relation mellem antal bøger og uddannelse

      Som det ses, er der både for forholdet mellem fars uddannelse og antal bøger og for forholdet mellem mors uddannelse og antal bøger en klar (og statistisk signifikant) sammenhæng. Det er som antydet ret forventeligt, men også ganske tydeligt. Især forældre med (kort, mellemlang eller lang) videregående uddannelse skiller sig ud med flest bøger. I øvrigt er det jo klart, at en opgørelse af hjemmebaggrund i relation til forældres uddannelse også må ses i relation til en lang række forskellige aspekter, såsom eksempelvis alle mulige kombinationer af fars og mors uddannelse, stedforældres uddannelse, betydning af enlige forældre etc., men undersøgelsen har ikke til formål at undersøge dette og har heller ikke den nødvendige information til at gøre det.

      Kapitel 1:

      Kundskaber og færdigheder

      IEAs kundskabs- og færdighedstest

      Respondenternes første opgave bestod i at besvare et hæfte med 43 spørgsmål, der tilsammen udgør en test af respondenternes viden om demokratiet, deres evne til at fortolke politisk kommunikation og deres kundskaber og færdigheder vedrørende økonomi. Dette kapitel omhandler denne test og dens forskellige delresultater. 16 af de 43 spørgsmål er gentagelser af et udvalg af spørgsmål fra grundskoleundersøgelsen (især nogle af de lidt sværere), mens 27 spørgsmål er nye og specielt tilpasset aldersgruppen. Denne test fungerede tilfredsstillende i pilotundersøgelser og blev derfor efter mindre justeringer anvendt i alle lande til testen. På baggrund af en efterfølgende psykometrisk test kunne det fastslås, at 40 spørgsmål havde tilfredsstillende statistiske egenskaber i alle lande. Resultaterne nedenfor vedrører med andre ord svarene på disse 40 spørgsmål ud af testens i alt 43 spørgsmål. Alle spørgsmålene er udformet som “multiple choice” spørgsmål, hvor respondenten skal finde det rigtige svar på spørgsmålet ved at vælge imellem fire forskellige muligheder.

      De 40 testspørgsmål fordeler sig indholdsmæssigt i tre hovedgrupper med 14 kundskabsspørgsmål om kendetegn ved demokratiske samfund, 12 færdighedsspørgsmål relateret til evne til at fortolke politisk kommunikation af forskellig art og 14 kombinerede kundskabs- og færdighedsspørgsmål om samfundsøkonomi. I den tidligere test til grundskoleniveauet indgik kun et par enkelte spørgsmål med relation til økonomi, men dette tema er til ungdomsundersøgelsen udvidet til en selvstændig hovedgruppe.

      De to første underinddelinger mellem kundskabs- og færdighedsspørgsmål er først og fremmest begrundet i spørgsmålenes formelle karakter. Kundskabsspørgsmålene kan siges at orientere sig mod respondenternes viden om kendetegn ved demokratiske samfund. Der er ikke tale om en test af “paratviden” i traditionel forstand, men om en test af evne til at identificere sådanne kendetegn.

      Færdighedsspørgsmålene har lidt mere opgavekarakter, idet de relaterer sig til evnen til at forstå et konkret stykke politisk orienteret materiale. Tematisk overlapper disse to grupper undertiden hinanden. Den tredje underinddeling, økonomiske spørgsmål, er derimod alene begrundet tematisk, og omfatter altså både kundskabsspørgsmål og færdighedsspørgsmål. Det kan siges at være lidt uheldigt, hvis man interesserer sig for distinktionen mellem kundskaber og færdigheder, men IEA har valgt at betragte spørgsmålene om økonomi som noget særskilt. De økonomiske spørgsmål har en klar overvægt af teknisk orienterede spørgsmål, der vedrører respondenternes forståelse af markedsmekanismer såsom forholdet mellem udbud og efterspørgsel.

      IEA offentliggør i den internationale rapport (Amadeo et al. 2002) resultaterne af denne test på en række såkaldte “skalaer”.