Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

Skoletypefordelinger. Kan der konstateres væsentlige forskelle mellem det almene gymnasium, hf, htx og hhx? Er der tale om forskellige rum for politisk dannelse?

      Kønsfordelinger. På hvilke måder adskiller de to køns svarfordelinger sig fra hinanden?

      Klassen. Kan der konstateres forskelle mellem forskellige klasser?

      Globalisering. Det diskuteres for tiden ofte, om den tendentielle opløsning af “det nationale” medfører manglende social sammenhæng.

      Individualisme. Ofte fremhæves individualisme i ren negativ forstand som egoisme at være et generationstræk? Igen som noget, der medfører manglende solidaritet.

      Deltagelse. Manglende politisk deltagelse og interesse fremhæves ofte som et generationstræk.

      Tolerance. Diskussionen om indvandrernes placering i samfundet og om danskernes holdning til indvandrere er særdeles fremtrædende i den offentlige debat.

      Dertil kommer, at der samtidig med denne rapports færdiggørelse pågik en debat om en kommende gymnasiereform. Som sådan mener vi ikke, at rapporten entydigt kan tages som argument for den ene eller den anden gymnasiestruktur, men debatten om gymnasiereformen har i løbet af foråret 2003 klart været med til at aktivere en bredere debat om de unge i gymnasieskolen. Derfor er den debat alligevel en slags indirekte medspiller også for denne bog, men som sådan ikke en debat, vi forholder os til.

      Som sagt er rapporten et udtryk for en intention om at stille undersøgelsens “resultater” til rådighed for andre, men er også et udtryk for en intention om at foretage fortolkninger af samme “resultater”. Rapporten balancerer således imellem at være forskning og forskningsformidling/dokumentation. Til forskningsprocessen knytter sig naturligvis en række forskellige teoretiske og metodiske spørgsmål. Vi har valgt at inkludere visse diskussioner af den art, men af et omfang og med en placering, der er underordnet formidlingen af resultater.

       De enkelte forfatteres bidrag

      Bogen er blevet til som et samarbejde mellem projektforsker og projektleder Jens Bruun, lektor Jens Johansen og professor Peter Allerup. Jens Bruun har forfattet kapitel 1, kapitel 2, del I og del III, kapitel 3 og kapitel 5. Jens Johansen har forfattet kapitel 2, del II. Kapitel 4 er skrevet af Peter Allerup. Dog er indledning og opsamling til kapitel 4 skrevet af Jens Bruun. Jens Bruun har skrevet bogens forord, indledning, afsnittet om den danske stikprøve, konklusion, det teoretiske efterskrift og appendiks.

      Stud.scient.soc. Anders Blok har fungeret som studentermedhjælper på projektet. Han har blandt andet kommenteret kapitlerne 1 til 3, skrevet udkast til afgrænsede dele af kapitel 3 samt varetaget forskellige kodningsopgaver af åbne spørgsmål.

      Den danske stikprøve

      Indledning

      I grundskoleundersøgelsen i Civic Education Study var den internationale sammenligning i en vis forstand ret enkel, fordi undersøgelsen blev gennemført med tilfældigt udtrukne stikprøver, der i hvert land var repræsentative for det pågældende lands grundskole. Selv om der naturligvis var visse vanskeligheder med at sammenligne forskellige skolesystemer, var problemerne stort set afgrænsede til den klassiske problemstilling, om man skal sammenligne elever på samme alder eller fra samme klassetrin.

      I denne undersøgelse af “upper secondary students” er der ikke helt den samme klarhed over de deltagende landes sammensætning af stikprøverne. Af flere grunde er den internationale sammenligning således noget mere kompliceret, når det gælder ungdomsuddannelsesniveauet. Selv om den internationale undersøgelse i princippet er tilrettelagt med henblik på at få identisk sammensatte stikprøver, stod det i udgangspunktet klart, at det i praksis ikke var muligt. I sammenligninger af forskellige landes resultater skal man således være klar over, at landenes stikprøver kan være lidt forskelligt sammensat. Delmængder af stikprøverne vil dog altid omfatte samme typer af elever. Det vil endvidere altid dreje sig om unge, der går i skole på fuld tid og er af nogenlunde sammenlignelig alder.

      Vi indleder derfor med en redegørelse for de internationale regler for stikprøvens udtagelse. Dernæst følger en beskrivelse af den danske stikprøve.

      IEAs stikprøveregler

      Alle landes stikprøver er foretaget efter IEAs regler for konstruktion af stikprøve. Disse tilsagde hvert land at indsamle en tilfældigt udtrukket repræsentativ stikprøve af hele klasser (på “upper secondary” niveau) bestående af fuldtidsstuderende elever. Det enkelte land kunne selv definere den eller de ønskede skoletype(r), det ønskede klassetrin og den ønskede aldersgruppe inden for ungdomsuddannelserne (der var dog international konsensus om så vidt muligt at have 18-årige som målgruppe). Endvidere var det et krav, at eleverne skulle kunne testes inden for en bestemt afgrænset periode på fire uger og skulle kunne testes som hele klasser under nærmere angivne betingelser. En samtidig imødekommelse af alle disse krav indebar per definition, at unge uden for uddannelsessystemet ikke kunne inkluderes.

      Den danske stikprøve

      Målgruppen for den danske undersøgelse er unge, der går på sidste halvdel af afslutningsåret af deres gymnasiale ungdomsuddannelse. På enten det almene gymnasium, hf, htx eller hhx. Udvælgelsen blev foretaget i to trin. Først som en helt tilfældig stikprøve blandt samtlige forekommende danske skoler af de nævnte fire typer. Langt over halvdelen af alle danske gymnasieskoler (nemlig 200 af de 302 for denne undersøgelse relevante skoler) blev således inviteret til at deltage med en tilfældigt udtrukket klasse på afgangstrinnet. Dernæst som en tilfældig udvælgelse af én klasse fra de skoler, der accepterede at medvirke.

      I Danmark var det i praksis ikke muligt at lade undersøgelsen omfatte andre uddannelsesretninger end de gymnasiale, hvis alle de nævnte regler for udvælgelse af stikprøve skulle efterleves. Undersøgelsen siger med andre ord ikke noget om den samlede årgang af unge, men kun om denne delmængde. Der er den helt klare fordel ved den danske stikprøve, at det er helt entydigt, hvad den omfatter. Ulempen er naturligvis, at den ikke på samme måde som grundskoleundersøgelsen (Bruun 2001) kan siges at være repræsentativ for næsten hele kohorten, men kun for den givne delmængde af ungdommen. Det har naturligvis stor betydning for sammenligninger af de 14-15-årige med de 18-19-årige, at sidstnævnte kun omfatter gymnasieungdommen. Den problemstilling er i øvrigt langt fra kun dansk. De to undersøgelsers forskellige udvalg gør det til et generelt problem med sammenlignelighed af de to aldersgrupper. I nogle lande er begge undersøgelser forholdsvis tæt på at omfatte kohorten, i andre er der stor forskel på undersøgelsernes dækningsgrad. Danmark er i den sammenhæng hverken entydigt værre eller bedre stillet end de andre lande i undersøgelsen. Se mere herom senere (i afsnittet om sammenlignelighedsproblemer).

      Med hensyn til valg af undersøgelsesgruppe kan det i øvrigt bemærkes, at valget også er foretaget ud fra en interesse i et vist spring i alder fra de 14-15-årige i grundskolen til de 18-19-årige i gymnasieskolen. Ligeledes blev det set som en fordel at foretage begge undersøgelser tæt på afslutningen af uddannelsesforløb for henholdsvis grundskole og gymnasieskole. Dertil kom et argument om at være så tæt på alderen for førstegangsvælgere som muligt. De nævnte forhold har således fungeret som en samlet argumentation for den endelige fastlæggelse af strategi for stikprøveudtagelsen. Med ovennævnte danske stikprøvedefinition kunne der imødeses et noget højere aldersgennemsnit end det internationalt foretrukne på 18 år. Dog kunne man også forvente et ret stort antal 18-årige i den danske stikprøve. Dette skulle vise sig at holde stik. En nærmere redegørelse for spørgsmålet om alder behandles senere særskilt, da alder har spillet en stor rolle for de internationale sammenligninger i den internationale rapport.

      I alt 2761 elever fra 141 klasser besvarede spørgeskemaet. De fordeler sig på følgende måde på de fire skoletyper:

      Det varierer lidt, hvor stor en andel af en årgang unge der går på gymnasiet, ligesom fordelingen på de enkelte skoletyper