Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

der kortlægger respondenternes grundlæggende politiske kundskaber og færdigheder.

      Kapitel 2 omhandler spørgeskema 3 og dermed primært respondenternes opfattelser, holdninger og engagement. Spørgeskema 3 omfatter en lang række temaer, men falder dog i tre relativt veldefinerede typer af spørgsmål:

      Den første type vedrører respondenternes opfattelser af, hvad der er godt eller dårligt for demokratiet (afsnit A), hvad der karakteriserer den gode voksne borger (afsnit B), og hvilke ansvarsområder der bør være statens (afsnit C). Med “opfattelser” tænkes i denne sammenhæng på forestillinger, der både rummer en kundskabsdimension og en holdningsdimension.

      Den anden type vedrører holdninger, idet der fokuseres på respondenternes holdninger til offentlige institutioner (afsnit D), til nationalisme (afsnit E), til kvinders, antidemokratiske gruppers og etniske gruppers reelle og ideelle muligheder (afsnit F og G) samt indvandreres rettigheder og muligheder (afsnit H). Det er med andre ord især graden og karakteren af respondenternes tolerance, som undersøges i disse afsnit.

      Den tredje type vedrører eksempelvis politisk interesse og engagement i forskellige dimensioner. Der fokuseres på respondenternes egen politiske interesse og tillid til betydningen af politisk deltagelse (afsnit I), graden af tillid til deltagelse i skolesammenhæng (afsnit J), opfattelsen af undervisningens indhold (afsnit K), lysten til at diskutere politik (afsnit L), villigheden til at deltage i forskellige politiske handlinger (afsnit M) samt opfattelsen af klasserumsklimaets åbenhed (afsnit N).

      Disse tre typer af spørgsmål har vi valgt at anskue ud fra deres indhold. I stedet for ovennævnte tredeling efter spørgsmålstype arbejder vi således med en todeling efter spørgsmålenes indhold, hvor kapitel 2 del I (primært) fokuserer på respondenternes forståelse af demokratiet som politisk system, mens kapitel 2 del II (primært) fokuserer på respondenternes forståelse af sig selv og andre som aktører i demokratiet. I kapitel 2 del III foretages en opsamling fra del I og del II med særligt henblik på internationale sammenligninger.

      Kapitel 3 omhandler resultaterne af et særligt dansk (nordisk) spørgeskema med fokus på respondenternes nationale identitet og på deres opfattelse af nationale og internationale politiske problemer.

      Kapitel 4 undersøger sammenhængen mellem forskellige af de undersøgte parametre på klasseniveau, idet der trækkes på temaer fra kapitel 2 og kapitel 3. Den statistiske sammenhæng relateres desuden til forskellige baggrundsvariable Der fokuseres blandt andet på betydningen af forældrenes uddannelsesgrad og respondenternes køn og kundskabsniveau for klassernes fordeling.

      Kapitel 5 er en redegørelse for resultaterne af det spørgeskema, der blev udsendt til skolelederne.

      Rapporten er udformet, så den kan læses som en selvstændig publikation, men i et større forskningsperspektiv er det dog væsentligt at være opmærksom på, at den bedst ses og forstås i sammenhæng med de foregående publikationer vedrørende samme projekt. Det hænger blandt andet sammen med, at der i vidt omfang benyttes samme spørgeskemaer i grundskoleundersøgelsen og i ungdomsundersøgelsen. Imidlertid har vi ikke fundet det hensigtsmæssigt at gentage alle kommentarer, pointer og forbehold vedrørende de enkelte instrumenter fra grundskolerapporten. Ligeledes er der nogle overordnede metodiske kommentarer og forbehold, som ikke gentages.

      Denne rapport er til gengæld suppleret med andre metodiske betragtninger og nyudviklede analysemåder. Som sådan kan de tre danske rapporter hver især læses selvstændigt, men er tilsammen udtryk for en række forskellige metodiske tiltag med hver deres fordele og ulemper.

      Rapportens karakter og fokusområder

      Indledningsvis vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at denne rapport ikke er en evalueringsrapport. Med andre ord interesserer fremstillingen sig helt bevidst ikke for, i hvilket omfang resultaterne kan tages til indtægt for, at skolerne opfylder deres forskellige formål, som de fremgår af lovgivningen for skolerne. Undersøgelsen er i udgangspunktet per definition ikke tilrettelagt som en national evaluering, men som en komparativ international undersøgelse. Forskellige aspekter af undersøgelsen vil dog givetvis kunne læses i et evalueringsperspektiv. I et historisk perspektiv har skiftende lovgivning således haft forskelligt fokus på forskellige aspekter af demokratiet; med dertil sammenhængende forskellige perspektiver på borgerrollen og på eleven som borger. Denne udvikling og dette perspektiv er naturligvis ikke uinteressant for en forståelse af undersøgelsens resultater, men i udgangspunktet er vi af den opfattelse, at elevernes synspunkter, som de kommer til udtryk i undersøgelsen, ikke kun kan relateres til skolen(s undervisning), men indgår i en særdeles kompleks kontekst af mere omfattende art. Som sådan betragter vi i udgangspunktet mere undersøgelsen som en undersøgelse af en bestemt del af ungdommen end som en skoleundersøgelse. Dertil kommer, at den faktiske undervisning ikke indgår i undersøgelsen, af hvilken grund vi principielt afstår fra at forklare resultaterne som konsekvens af en bestemt form for undervisning. Dermed er i øvrigt ikke sagt, at rapporten ikke interesserer sig for forskelle imellem skoletyperne. Perspektivet på disse forskelle er blot ikke et evalueringsperspektiv.

      Der er en række forskellige tematikker og problemstillinger, der kan siges at være af gennemgående art i bogen. Helt overordnet for alle aspekter af undersøgelsen gælder naturligvis, at de både kan ses i et nationalt perspektiv og i et internationalt perspektiv. Undtagelsen er visse danske/nordiske instrumenter. Disse er dog som oftest tænkt som supplementer til internationale instrumenter.

      I samtlige kapitler er der forskellige aspekter, som vi umiddelbart interesserer os for, når vi præsenterer svarfordelinger på de forskellige spørgsmål i spørgeskemaerne. Det drejer sig om forskelle og ligheder med grundskoleundersøgelsen, forskelle mellem de forskellige gymnasietyper og forskelle i kønsfordelinger. Alle disse svarfordelinger er svarfordelinger for individer, hvad der generelt er undersøgelsens internationale princip. Da der er visse fordele ved også at analysere med klassen som undersøgelsesenhed, forsøger vi dette i et afsluttende kapitel.

      I udgangspunktet indskriver projektet sig i IEAs forskningstradition og traditioner for komparativ international uddannelsesforskning i det hele taget. Vi følger således i alle detaljer IEAs særdeles detaljerede forskrifter, undersøgelsesstruktur, tekniske standarder og metodik. Rapporten indskriver sig i et internationalt forskningskoncept, som har sin egen historie og sine egne præmisser. Et koncept, der i høj grad lægger op til en bestemt type komparativ læsning og en bestemt type sammenlignende fortolkninger af ret instrumentel art. Når man indskriver sig i en sådan undersøgelse indskriver man sig også i eksplicitte og implicitte fortolkningstraditioner, som man derfor eksplicit eller implicit ikke undgår at forholde sig til. Det er da også helt klart, at dele af rapporten kan læses på nogenlunde samme måde, som andre rapporter fra tidens internationale undersøgelser typisk bliver læst. Som bekendt ses resultaterne fra disse ofte som en indikation på uddannelsessystemets kvaliteter og mangler. Bogen indledes med et kapitel med sammenligning af de forskellige landes faglige niveau på området for politisk dannelse. Som sagt betragter vi imidlertid hverken projektet som sådan eller denne bog som instrumenter, der i sig selv kan vurdere forskellige skolesystemers forskellige effektivitet eller kvalitet. Generelt dækker undersøgelsen så brede temaer, at det ikke er rimeligt kun at se resultaterne som udtryk for skolens undervisningsmæssige standard.

      Som sådan er der en række felter af tidens debatter om unge og samfundet, som vi mener at undersøgelsen kan bidrage til en yderligere forståelse af. Vi vil især interessere os for temaer som (overdreven) individualisme, (manglende) tolerance og (intet engagement i ) politisk deltagelse. Alt sammen velkendte debatområder vedrørende opfattelsen af de unges politiske dannelse. Som sådan er der ikke ét perspektiv, der er styrende for denne rapport. Selv om rapporten i sig selv er et udtryk for fortolkninger af “data”, er der således samtidig tale om at afrapportere på en måde, der muliggør andre fortolkninger. Vi vil dog gerne pege på en række aspekter, som vi generelt har søgt at fastholde som væsentlige og/eller gennemgående temaer:

      Fagligt niveau. Hvordan placerer Danmark sig på IEAs internationale test for kundskaber og færdigheder?

      Alder. Et udviklingsperspektiv.