Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

Fortolkning af tekstb. Fortolkning af figur11, 12, 13, 27, 28, 30, 3410, 20, 26, 29, 432 Kundskaber – demokrati Spørgsmåla. Det demokratiske systemb. Det demokratiske civilsamfund6, 9, 14, 16, 17, 18, 241, 3, 4, 5, 7, 8, 15, 313 Økonomi SpørgsmålNational og international økonomi19, 21, 22, 32, 33, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 424 Internationale relationer SpørgsmålFN, diplomati, kriser2, 23, 25

      Resultater på disse områder er nedenfor opgjort i procent rigtige. Alle procenttal er i disse tabeller valide vægtede procenter. De internationale gennemsnit inkluderer ikke Danmark. For hver gruppe spørgsmål er det danske resultat sammenlignet med det internationale og differencen anført – både for de enkelte spørgsmål og for gruppen af spørgsmål.

      1.a. Fortolkning af tekst

      1.b. Fortolkning af figur

      2.a. Det demokratiske system

      2.b. Civilsamfundet – rettigheder og pligter

      3. Økonomiske spørgsmål

      4. Internationale relationer

       De seks temaer sorteret efter forskel på gennemsnit

      Som det ses, er der generelt ikke ret store afvigelser imellem rigtighedsprocenterne for de forskellige delområder efter tema. Dog skiller spørgsmål med relation til civilsamfundet sig helt markant ud, idet rigtighedsprocenten her er 95,7% i Danmark. Et af de tre spørgsmål i gruppen med internationale spørgsmål kan også siges at være relateret til civilsamfundet (spørgsmål 2) og forklarer i høj grad den høje rigtighedsprocent for denne lille gruppe. Især på spørgsmål med relation til økonomi eller civilsamfundet skiller Danmark sig ud. Begge dele må opfattes som ganske positivt. Man kan hæfte sig ved, at netop på den gruppe (økonomi), der rummer flest spørgsmål, som specielt er udviklet til aldersgruppen (og dermed er sværest), er forskellen størst mellem det danske og det internationale gennemsnit.

       Sorteret efter procent rigtige DK

      Rangordenen er næsten den samme for Danmark som internationalt. Da man ikke kan sige noget entydigt om sværhedsgraden af de forskellige grupper spørgsmål, er sammenligningen dog lidt usikker. Man kan således ikke konkludere, at danske unge er bedre til at besvare spørgsmål om civilsamfundet end om det demokratiske system, men man kan konkludere, at relativt til situationen andre steder, er danske unge bedre til at besvare civilsamfundsspørgsmål end demokratispørgsmål. På begge dimensioner er Danmark dog, som det ses, over gennemsnittet.

       Temaer efter skoletype

      Da man kunne forestille sig, at de forskellige gymnasieskoler kunne have hver deres styrkeområde inden for disse hovedtemaer, er det undersøgt, hvorledes andelen af antal rigtige (i gennemsnit) er fordelt på skoletype. Det giver følgende tabel:

      Som det ses, er rangordenen mellem de forskellige skoletyper næsten den samme på alle seks områder. Det almene gymnasium opnår størst gennemsnitligt antal rigtige på alle temaerne, mens hf opnår det laveste gennemsnit på alle. Hhx og htx har hver tre andenpladser og tre tredjepladser. Man kunne måske have antaget, at temaet økonomi kunne have placeret htx eller hhx højest, men det er altså ikke tilfældet.

       Temaer og køn

      Opdelt på køn efter antal rigtige er der tale om, at drenge i alle tilfælde ligger med lidt højere gennemsnit end piger.

      Forskellen er mindst på civilsamfundstemaet. Når spørgsmålene kommer ind på de mere “bløde værdier”, er der mindre forskel. På de “hårdere” områder som økonomi og det demokratiske system er forskellene mest udtalte. Opdeler man de to køns svarfordelinger på skoletype efter emne, ser det ud på følgende vis:

      Umiddelbart synes det muligt at udpege forskellige tematiske områder som havende en vis sammenhæng med køn, selv om der ikke er meget entydige udsving.

      Som det fremgår, ligger piger på samtlige temaer på alle fire skoletyper med mindre gennemsnit end drenge (i to tilfælde er forskellen dog så lille, at den ikke viser sig med en decimal). To temaer skiller sig noget ud. Vi ved allerede, at pigerne på den økonomiske del af testen (her tema 5) har den største forskel til drengene, men også på tema 3 om det demokratiske system er der ret stor forskel (især i betragtning af, at dette hører til blandt de “letteste” spørgsmål generelt). Derimod er der på spørgsmålene om civilsamfundet i realiteten ingen kønsforskel. Dette resultat minder meget om grundskoleundersøgelsen, hvor en analyse af kønsforskellen på enkeltspørgsmål også viste, at det især var på spørgsmål med relation til økonomi eller det demokratiske system som styreform, at drenge klarede sig bedre end piger (jf. Bruun 2001, s. 58-64).

       Sammenhæng mellem de seks temaer

      Som de ovenstående resultater har vist, er der generelt nær sammenhæng mellem de seks temaer. Hverken opdelt på køn eller skoletype er der de helt afgørende forskelle på de forskellige dimensioner. Med andre ord er det tilsyneladende sådan, at scorer man højt på det ene tema, scorer man typisk også højt på alle de andre. En analyse viser da også, at der er en sådan stærkt statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem alle mulige bivariate sammenhænge mellem disse seks temaer.

       Sammenligning af 14-årige med 19-årige på 16 delspørgsmål

      Som tidligere nævnt er undersøgelsen som sådan ikke designet til specifikt at kunne udtale sig om udviklingen i faglige kundskaber og færdigheder fra grundskole til gymnasieskole. Ikke desto mindre er det et aspekt af undersøgelsen, der kan ses lidt nærmere på. Således er 16 spørgsmål i testen til gymnasieungdommen spørgsmål, der genanvendes fra grundskoleundersøgelsen. På disse 16 spørgsmål er det altså muligt at foretage en direkte sammenligning af niveauet i grundskolen og gymnasieskolen (henholdsvis 8. klasse og afslutningsår i gymnasieskolen).

      Andel rigtige i vægtede procenter

      Tabellen ovenfor er sorteret efter stigningen i procentpoint (kolonne 3). Som det ses, stiger rigtighedsprocenten med gennemsnitligt 26,2 procentpoint (svarende til en gennemsnitlig stigning i procent på 44,2). Opgjort på samme spørgsmål har man i Norge fundet en gennemsnitlig forskel på 16 procentpoint (63,2% i grundskolen og 79,1% i gymnasieskolen). Den endnu større danske stigning skal givetvis forklares med forskelle i sammensætning af