Ingram
Все книги издательства IngramHab
Habet er lysegront, siger vi. Men ifolge Bertel Nygaard, habshistoriker ved Aarhus Universitet, er habet spraglet og kulort, det er historisk foranderligt, og vi haber alle pa noget forskelligt: Lenin habede pa kommunismen, Martin Luther King pa et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre pa at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner haber stadig pa dommedag. Vores hab rober, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Hab sAetter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ? selv nar hablosheden hersker.
Horbylundemanden
Per Hojholt var en af det 20. arhundredes vAesentligste nordiske digtere. Med sit usAedvanlige talent var han en drivende kraft i moderniseringen af dansk litteratur fra 1960'erne og frem.Denne bog er en introduktion til hans forfatterskab, skrevet til litteraturstuderende og undervisere i litteratur. Bogen beskAeftiger sig med vAesentlige tekster ud fra en periodeinddeling af forfatterskabet og kaster isAer nyt lys over den tidlige og sene fase, ligesom den introducerer til centrale tematikker i Hojholts nyskabende tekster og prAesenterer hans knivskarpe litteratursyn. Skulle man nogensinde fortryde, at man har ladet sig fode, eller blot synes at nu har det varet lAenge nok, sa kunne man bare ga herop og lAegge sig og nyde stilheden og udsigten, salAenge det nu ville vare. Det ma vAere et smukt sted at torre ind.Horbylundemanden.
Hvem sagde samarbejde?
Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de arlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forstaelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv.Undersogelsen bygger pa etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lAerervAerelser, i spisekokkener og bornevAerelser og pa skolevejen. I tre delstudier med fokus pa hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem modes – og muligvis samarbejder.Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og handterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus pa hverdagslivets udfordringer synliggor bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for bade born, unge og forAeldre.
Humor
Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af vAerste skuffe. – Maske endda lidt af et skuffejern? – Det sagde hun ogsa i gar! … Nej, spog til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sAetter et perspektiv pa livet, os selv og hinanden, hvis pointe isAer selvhojtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, serios sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang sAerlig sjov. Det er hans onkel til gengAeld. Han er lige til at grine ad.
Hjertet
Nogle elsker New York, andre elsker Jesus eller konen. Vi ved selvfolgelig godt, at folelserne sidder i hjernen, hvis vi bruger hovedet. Men folger vi vores hjerte, har vi stadig folelsen af, at kAerligheden sidder i brystet. Det er nok derfor, at Anne Linnet synger, at vores hjerte kan ga i tusind stykker – og ikke vores hjerne. Eller tyktarm for den sags skyld. Ifolge Diana M. Ropke, hjerteforsker ved Aarhus Universitet med hjernen pa rette sted, er det endda ikke bare et godt refrAen, men ogsa videnskab. Vi kan rent faktisk do en grusom hjertedod af hjertesorg. Sa lidt sandt taler hjertet. Nar man sporger hjernen.
Hjernen
Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om pa bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hivs vi bytt9r h3lvd9l94 af b0g8t3v9r49 ud m9d t3l. Din, min – og ikke mindst den klump havregrod, der gemmer sig under den syv milimeter tykke kranieknogle pa Leif Ostergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet – kan endda spa om fremtiden. For hjernen afventer ikke verdens gang, men forudsiger den. Faktisk har din allerede besluttet, om du vil lAese bogen her eller ej. – Din hjerne er virkelig genial, men det vidste den jo godt.
Hjemlighed
Hjemmet iscenesAettes og italesAettes som aldrig for – i livsstilsmagasiner, dameblade, tv-udsendelser om boligkob og rengoring og meget mere. Men hvad betyder begrebet og fAenomenet hjem? Hvor er vi hjemme? Hvordan hAenger hjem sammen med hjemlighed? Kan vi 'hjemme den' andre steder end derhjemme? Og hvad med vores born – hvordan oplever de hjem udspAendt mellem dagtilbud/skoler og hjem?I bogen Hjemlighed byder adjunkt og ph.d. Ida Wentzel Winther pa en antropologisk feltvandring i hjemmet. Der trAekkes pa arkitektur- og kulturhistorie, familie- og bornesociologi og socialanalytik. Bogen henvender sig til lAesere, der vil ga bag om et af tidens hotte begreber og herigennem fa udfoldet selvfolgeligheden 'hjem'. Det vAere sig arkitekter, designere, pAedagoger, lAerere, familie- og borneforskere, geografer studerende i moderne kultur, sociologi, antropologi mv.
Historien som vAerk
Aestetikken har ogsa noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idehistorie er. Idehistorikere afviser ofte sporgsmalet om, hvad det vil sige at behandle noget pa en idehistorisk made. For der findes angiveligt intet svar. Men maske skulle den idehistoriske tAenkning tage ved lAere af den filosofiske. Dorthe Jorgensen viser i Historien som vAerk, at historieskrivningen, herunder den idehistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske Aestetik, f.eks. i vAerkbegrebet og vAerkforstaelsens historie. Aestetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse ar med stress og uro til folge. Den filosofiske Aestetik kan hjAelpe os i vor sogen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader Aestetikken vAere, hvad den er, i stedet for at gore den til noget andet. Kun hvis vi lAerer at opfatte den som filosofien om den Aestetiske erfaring forstaet som en form for sand erkendelse.
Hiphop i Skandinavien
Denne bog handler om hiphop i Skandinavien. Om hvordan rapmusik, hAengerovsmode og handtegn, graffiti og gadesprog prAeger dagens ungdoms- og populAerkultur i Norge, Sverige og Danmark. Og om de sAerlige udfordringer og muligheder, som musikken, stilen og attituderne har givet i en skandinavisk sammenhAeng – fra sproglig opfindsomhed og opgor med etablerede kunstneriske og kulturelle normer til nye og styrkede billeder af sociale og geografiske udkantsomrader.Hiphop i Skandinavien rader bod pa en pafaldende mangel: Hiphopkulturen har ikke tidligere faet en akademisk behandling, der modsvarer dens store kulturelle gennemslagskraft. Otte udvalgte forskere bidrager til bogen, der er den forste samlede fremstilling af skandinavisk hiphop – og en manifestation af et fremvoksende forskningsfelt.
Handling og ondskab
Hvad er ondskab- og hvordan kan man beskrive det handlende menneske? Det var centrale sporgsmal for den tysk-amerikanske tAenker Hannah Arendt (1906-1975), der er blevet en af det 20. arhundredes storste samfundstAenkere.I denne bog udsAetter professor Hans-Jorgen Schanz begreberne handling og ondskab for en indgaende, kritisk analyse – og beskriver, hvordan de hAenger sammen med en rAekke andre temaer i forfatterskabet.Arendt oplever i disse ar en sand international renAessance, ikke mindst i kolvandet pa terrorangrebet d. 11. september 2001; hendes refleksion over ondskaben er blevet uomgAengelig.