Ingram
Все книги издательства IngramKonflikten om gudstjenesten
Konflikten om gudstjenesten giver en tematisk nylAesning af Lukasevangeliets kendte tekster om Jesus og sabbatten. Bogen prAesenterer en tolkning, der udvider for-staelsen af, hvad der er gudstjeneste til ogsa at omfatte befriende handlinger i hverdagen. Gudstjeneste betyder simpelthen befrielse i Lukasevangeliet, og be-friende handlinger forstas som gudstjeneste. Bag Lukasevangeliet anes konturerne af den Aeldste kirke i konflikt med den jodiske synagoge. Bogen er et bidrag til urkristendommens historie.
Kompetencemal og gymnasiereform
I august 2005 tradte gymnasiereformen i kraft. LAererne blev palagt at planlAegge deres undervisning med udgangspunkt i mal for elevernes kompetencer. Undervisningsministeriet satte efteruddannelse i gang med det sigte at fa lAererne til at tAenke i kompetencer. Ministeriet lancerede et nyt koncept for efteruddannelse, den sakaldte kaskademodel, der skulle fa virkningerne af efteruddannelsen til at sprede sig fra deltagerne til deres kolleger.Denne rapport stiller sporgsmalet: Har dette nye fokus den onskede effekt? Rapporten analyserer erfaringerne fra et af de nye fteruddannelsesprojekter, 'LAerer lAerer lAerer didaktik pa tvAers af de gymnasiale uddannelser'. De deltagende lAerere Aendrede deres didaktiske tAenkning og blev mere orienteret mod elevkompetencer. Intentionerne med kaskademodellen blev imidlertid kun naet i beskedent omfang. LAengere efteruddannelse og mere ledelsesopbakning ser ud til at vAere nodvendigt for at realisere kaskademodellen.Rapporten henvender sig til alle med interesse for den nye gymnasiereform og lAereres efteruddannelse.
Kognitiv poetik
Menneskesindet og litteraturen hAenger uloseligt sammen. Det er grundtanken i det vidt forgrenede forskningsfelt kognitiv poetik, der kobler litteraturteori med de kognitive videnskaber – fra kognitiv lingvistik, fAenomenologi og semiotik til neuro- og perceptionspsykologi. Den kognitive poetik beskriver f.eks. metaforens kobling af billed- og begrebsdannelse, sammenhAengen mellem korttidshukommelse og rim – og litteraturens deformering af, hvordan vi grundlAeggende opfatter verden og sproget.I denne bog prAestenteres en rAekke vAesentlige bidrag til den kognitive poetik. De udvalgte artikler reprAesenterer ikke en ensartet metodologi, lAere eller bevAegelse, men giver hver isAer og tilsammen et vidnesbyrd om en fAelles tvAervidenskabelig bestrAebelse i moderne litteraturvidenskab. Antologien rummer oversatte bidrag af George Lakoff, Jurij M. Lotman, Eve Sweetser, Reuven Tsur og Mark Turner.
Klima, kold krig og iskerner
En regnfuld sommerdag i 1952 begyndte den unge fysiker Willi Dansgaard at indsamle regnvandsprover i sin villahave i Herlev. En efterfolgende undersogelse viste, at der var en sammenhAeng mellem regnens sammensAetning og lufttemperaturen. Denne opdagelse blev startskuddet til et af de mest succesfulde danske forskningsprojekter inden for de seneste 50 ar.Klima, kold krig og iskerner er dels historien om, hvordan Dansgaards opdagelse blev anvendt til at opna information om klimaets Aendringer de sidste 100.000 ar gennem studiet af gronlandske iskerner, og dels historien om, hvordan okonomiske og politiske forhold – ikke mindst den kolde krig – havde afgorende indflydelse pa forskningens udvikling. F.eks. var det det amerikanske militAers interesser i at skjule atommissiler under den gronlandske indlandsis, der forte til den forste iskerneboring til indlandsisens bund i slutningen af 1960'erne.
Kildekritisk tekstsamling
Var Danmarks besAettelse i 1940 aftalt spil? Var en dansk konge offer for et uopklaret giftmord? Hvem kom pa den tanke at lade den svenske hAer ga over StorebAelts is, og blev Als udrabt til republik i 1918? Kildekritisk tekstsamling er en praktisk ovebog for den vordende historiker. Den rummer tolv opgaver, der alle tager udgangspunkt i vanskelige eller omstridte sporgsmal i Danmarks historie. Bogen skal hjAelpe den studerende til en omhyggelig lAesning og en kritisk behandling af de historiske kilder. Den giver ikke fAerdige svar pa komplekse historiske sporgsmal, men sigter pa at udvikle historikerens evne til at kunne argumentere for og begrunde sine svar. Kildekritisk tekstsamling er en klassiker i historieundervisningen pa universiteterne. Den spAender i tid og emne sa vidt som fra Saxos fremstilling af mordet pa Knud den Hellige i 1086 til danske regeringers holdning til amerikanske atomvaben i Thule i 1950'erne og 60'erne. Bogen er desuden forsynet med en nyskreven indledning, der introducerer og forklarer kildekritikkens grundlAeggende begreber.
Karma
Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nAermest matematik for viderekomne, hvor malet er engang at undslippe en ellers uendelig rAekke af genfodsler. Vi velfAerdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb sa seriost. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, sa stort overskud pa sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus pa bundlinjen.
Joyce og Danmark
Antologien giver for forste gang et sammenhAengende billede af Joyces indflydelse pa moderne danske forfattere som Tom Kristensen, H.C. Branner, Svend Aage Madsen, Per Hojholt og Peer Hultberg. Desuden redegor bogen for Joyces gAeld til de to danske forfattere J.P. Jacobsen og Georg Brandes. Igennem disse undersogelser skitseres den danske modernismes forhold til den europAeiske hojmodernisme.
Industri pa udstilling
Fremtiden bragede ind over Danmark. I 1888 kunne besogende pa Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling opleve det bedste og nyeste, det unge industrisamfund kunne prAestere. UtrAettelige dampmaskiner, dynamoer og gasmotorer fik hjulene til at snurre, og cykler, koldt smor og konservesdaser imponerede. De fleste var begejstrede, mens andre sa det nye som vejen til moralsk forfald. For hvad skulle unge mAend bruge de lange vinteraftener pa, nar de kunne kobe en stol i stedet for selv at lave den? Ny teknologi deler vandene og forandrer samfundet. I dag gennemsyrer industrisamfundet dagligdagen pa en made, som udstillingsgAesterne i 1888 ikke kunne forestille sig.
Ideer om et universitet
Universitetet – det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste ar er en stor del af universiteternes ideologiske arvesolv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for bade erhvervsliv og demokrati? Debatten har vAeret rodglodende, men har manglet retning og historisk forankring. Det rader denne antologi bod pa. Den prAesenterer oversAettelser af de vigtigste nogletekster i det moderne universitets idehistorie – og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 ars tanker bag universitetet. LAeseren far dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse ar. Historien begynder omkring ar 1800 med Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts undfangelse af universitetets ide – og fortAelles videre med Michael Gibbons' og senest Katrin Kaufers og Claus Otto Scharmers forlag til, hvad der kunne blive de bAerende tanker for universitetet i det 21. arhundredes videnssamfund. Det viser sig, at de grundlAeggende ideer om, hvad et universitet egentlig er og bor vAere, har vAeret sAerdeles standhaftige.
I hjertet af skolesundhedsplejen
Hende med prAeventionskassen og en masse gode rad om at spise rigtigt og rore sig … – det billede af en skolesundhedsplejerske vender denne bog op og ned pa. I stedet trAeder hun frem som en iderig og lyttende person, der sAetter gang i skoleborns egne tanker om, hvad sundhed er.Skolesundhedsplejersker fra Randers Kommune har i samarbejde med forskere fra Danmarks PAedagogiske Universitetsskole udviklet en rAekke nytAenkende arbejdsredskaber ud fra en deltagerorienteret tilgang til born og unges sundhed. Metoderne fokuserer ikke pa et enkelt barns sundhedsproblemer, men lAegger op til gruppeforlob med henblik pa at styrke bornenes selvvAerd og handlekompetencer.Bogen giver konkrete eksempler pa, hvordan man ud fra dette perspektiv kan arbejde med problemstillinger knyttet til f.eks. overvAegt eller skilsmisse. Samtidig formidler sundhedsplejerskerne deres erfaringer med at bryde med vante arbejdsgange og tAenkemader. Hvad gor man, nar man skal snakke om pubertet og kroppens udvikling med born pa 2.-3.-klassetrin? Og hvad mon der sker, hvis vAegt og maleband bliver til rekvisitter i et 'Sundhedscirkus', hvor folkeskolens mindste klasser lAerer om sundhed gennem leg?I hjertet af skolesundhedsplejen indledes med en introduktion til sundhedspAedagogisk udviklingsarbejde og afrundes med et kapitel om betydningen af sundhedsplejerskernes kollegiale sparring. Bogen lAegger saledes op til forankring og videreudvikling af en pAedagogisk tilgang til born og unges sundhed.Redigeret af Helle Merete Nordentoft og Karen Wistoft