Ingram
Все книги издательства IngramFiktion
Fiktion er fantastisk. Den behover ikke at fortAelle en eneste sand historie, men alligevel gor den os klogere pa os selv og virkeligheden. Enhver anklage om logn og latin preller ogsa af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst pa Aermet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda sa besnAerende, at den ifolge Simona Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende penneforer fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle vAere i en klasse for sig …
'Family Support'
Hvornar bor det offentlige anbringe et barn uden for hjemmet? Det kan man finde svar pa i bogen Family Support. Bogen bestar af artikler af kendte nordiske og internationale forskere og praktikere inden for feltet familiehjAelp – f.eks. Rye, Hundeide, Flaskas, L'Abate og Faureholm. Den spAender fra 'state of art'-artikler til belysninger af pAedagogisk praksis inden for forskellige arbejdsfelter som modrecentre, stotte til familier og familieradslagning m.v. Sigtet med bogen er – at bidrage til at lofte den hjemlige diskussion af familiehjAelp ind i et lAenge efterspurgt internationalt perspektiv – at udvikle en ressourceorienteret tilgang eller empowerment i forskning og praktisk indsats – at introducere metodisk helhedstAenkning – at prAesentere gode eksempler af interesse for danske fagfolk. Nogle artikler fokuserer pa, hvordan forskningen anskuer born og familier, prAesenterer nye tilgange og uddyber allerede kendte tilgange. Andre tager udgangspunkt i, hvordan fagfolk – isAer pAedagoger og socialpAedagoger – dels benytter denne nye viden dels opfinder nye losninger pa gamle problemer. Bogen henvender sig primAert til professionelle fagfolk, men kan desuden anvendes som lAerebog pa lAerer- og pAedagogseminarier, i CVU'ernes efter- og videreuddannelse og pa kurser. Bogen er redigeret af professor Max Kreuzer, Monchengladbach, og lektor Niels Rosendal Jensen, DPU.
Familien
Han er en del af din familie, ham pa billedet. Ikke pa den kedelige kerneagtige made med fredagsslik og Far til fire. Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af fa tusinde fjerne slAegtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stodte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddod menneskeart og overtog et par nyttige gener. Det var uheldigt. Ellers havde vi i dag ikke kunnet lAese bogen om os selv af Peter C. KjAergaard, dokumenteret menneskekender ved Aarhus Universitet.
Europa
Kold, mork og beskidt, prAeget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens modding. Sadan tAenker vi tit pa middelalderen. Men den lagde ifolge Jorgen Moller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmAend, magtbegAerlige paver og griske kobmAend ville demokratier, retsstater og frie markedsokonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke vAere en mirakulos undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.
Et menneske lades ikke i ro
En rAekke bade yngre og Aeldre idehistorikere gar pa kryds og tvAers i Sloks forfatterskab i artikler om renAessancen, det religiose sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Slok, der hermed for forste gang bliver tilgAengeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstAendig Slok-biografi med boger, artikler og interviews.
Erkendelse
Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun malt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast Aendret sig helt grundlAeggende: I dag ved vi meget mere, end at Aebler kan spises, og hvordan man laver en spydspids – vi ved nu ogsa, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag – med fokus pa isAer naturvidenskabens opdagelser, der har medfort enorme forandringer i menneskets levevilkar. Alligevel er savel den hverdagslige tAenkning som filosofien prAeget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgas hovedstromningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Ogsa forestillingen om en sAerlig form for religios erkendelse gennemlyses og tilbagevises.
Erindring
Glemmer du, sa husker … erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig pa, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gor os i stand til at knytte band, fole ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner vAere reduceret til tilfAeldige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot vAere en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto pa Facebook. Vi er vores erindring – husk det nu.
Er danskerne fremmedfjendske?
Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Die Woche i Tyskland henviste til titlen pa en nazistisk kampsang, nar det skrev om en dansk Die Fahne Hoch-mentalitet og i The Guardian i London hed det, at i forhold til hojreflojens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland slov. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra Kobenhavn af en nynazist med strakt arm, med henvisning til at den danske valgkamp var prAeget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? folger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og det giver en vigtig pointe: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt lAenge for regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen og igen forslag til stramninger i udlAendingepolitikken, og henvisning til Die Fahne Hoch-mentaliteten er fra februar 2000. Derimod tav man med, at Danmark – sammen med Norge – havde rekord i tildeling af asyl og gav hojere sociale ydelser til indvandrere end nAesten alle andre lande. Allerede da berettede man om det, der passede med en skabelon om danskerne som fremmedfjendske, og udelod det, der talte imod.Samtidig sammenligner bogen debatten i Danmark med debatten i nabolandene. Der er klart mere sordin pa i Sverige og Tyskland. Dermed kan den danske debat forekomme barsk for svenskere og tyskere. Derimod er det svAert at se en storre forskel mellem debatten i Danmark og debatten i Norge.Endelig viser bogen, at internationale holdningsundersogelser slet ikke tyder pa, at danskerne skulle vAere specielt fremmedfjendske. Vi stiller skrappe krav om, at indvandrere skal tilpasse sig landets normer, men modsat er vi ogsa det folk i EU, der stAerkest onsker at inddrage indvandrerne i det politiske liv. Hvad man fremhAever, afhAenger af, hvilken skabelon man bruger.
Entreprenorskabsundervisning
Med udgivelsen af Entreprenorskabsundervisning gor en rAekke forskere et forsog pa at genskabe en foretagsomhed, som mennesker af naturen er udstyret med, men som det traditionelle undervisningssystem ikke formar at understotte.Entreprenorskab er ikke noget, man automatisk tilegner sig ved at skrive forretningsplaner, snarere en metode eller en made at anskue verden pa. Undervisning i entreprenorskab trAener studerendes evne til at se muligheder, men ogsa til faktisk at sAette ting i gang med lyst og energi. Malet er at skAerpe kommende entreprenoreres foretagsomhed, og midlet er gennem arbejdet med konkrete projekter at give dem erfaringer i at bruge deres faglighed til at lose opgaver i den virkelige verden.Alle steder i samfundet er der brug for entreprenorer og deres evne til at fa ideer, tage initiativer og omsAette dem i praksis. Bogen viser dermed nye veje for fremtidens uddannelser.
Entrepreneurship i vidensamfundet
Hvordan far man skabt en entrepreneuriel videnskultur og et entrepreneurielt samspil mellem universiteter, det etablerede forretningsliv og ivAerksAetterne? Entrepreneurship i vidensamfundet giver svaret. I vidensamfundet skabes samfundsvAerdierne ved at omsAette viden til praksis. Da Danmark befinder sig i toppen af verdenssamfundet, kan danske virksomheder kun konkurrere i kraft af et stadigt hojere videnindhold i produkter og organisationer. Det har for alvor rettet opmAerksomheden mod de videregaende uddannelser. Hvert ar springer tusindvis af ivAerksAettere ud som selvstAendige, men mellem den teoretiske og praktiske verden er der imidlertid fortsat en stor kloft. For at losne op for denne problemstilling folger bogen to spor. Forst folges skridt for skridt videnomraderne. DernAest skildres leddene i forretningsanalysen – lige fra forretningsarenaen til etableringen af en vAekstvirksomhed. Der lAegges vAegt pa, at forrretningspotentialer findes alle vegne, at nye, levedygtige virksomheder i hoj grad udspringer af eksisterende forretningsmiljoer, og at universiteterne isAer skal spille sammen med de storre forretningsmiljoer, hvor Danmark gor sig stAerkt gAeldende i verden.