Ingram
Все книги издательства IngramNatur, videnskab og metafysik
Isaac Newton var som fysiker og matematiker en af de storste videnskabsmAend, verden har oplevet. Historien om naturforskeren Newton er blevet fortalt mange gange og er kendt af enhver, som blot har stiftet selv det mindste bekendtskab med fysikken og dens udvikling. Men der er ogsa en anden og mindre kendt historie om Newton, nemlig beretningen om metafysikeren, historikeren, religionsforskeren og alkymisten Newton. Det er den historie, der fortAelles i Natur, videnskab og metafysik, der ogsa rummer et handplukket udvalg af Newtons egne tekster.
Narratologi
Narratologi er teorien om fortAellinger. Forstaet i snAever forstand hAenger narratologi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterAere teksters forlob, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredere felt af erkendelsesinteresser, der arbejder videre med de sporgsmal, som strukturalismens narratologer rejste, men stiller disse sporgsmal pa nye mader og til et materiale, der rAekker fra litterAere fortAellinger over computerspil, tegneserier og film til ikke-fiktive fortAellinger som f.eks. biografier og historieskrivning. Denne antologi prAesenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratologiske teorier. Sporgsmal som: hvem taler, og hvorfor tales der, diskuteres i sammenhAeng med sporgsmal om medie, tid, fiktion og etik i oversAettelser af Wayne C. Booth, Franz K. Stanzel, Gerard Genette, Seymour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.
Montbrug
Denne bog fortAeller historien om, hvordan betalingsformen i Danmark skiftede fra vikingetidens vAegt- og naturalieokonomi til udbredt brug af kongens mont. Krige, afgifter, nye landbrugsmetoder, stAerke biskopper og nye skibstyper gjorde de ca. 250 ar, processen strakte sig over, til en turbolent periode, og overgangen til pengeokonomi og begyndende nationalstatsdannelse var langtfra nem.Montbrug behandler montfund ud fra en arkAeologisk metode og tegner derfor et samlet billede af de okonomiske forhold i alle samfundets sociale lag: by- og landbefolkningen savel som bondestanden og handvAerkerne. De fa skriftlige kilder fra perioden handler derimod udelukkende om den sociale elites brug af penge.I bogen behandles alle montfund fra SjAelland, Lolland og Falster. Det er dermed det forste regionale studie, hvor danske montfund gennem knap 250 ar tolkes i bade lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.
Moder med Madsen
Personligt giver Svend Aage Madsen ikke meget for virkeligheden. Den gaar gerne for langsomt, fylder alt for meget og er propfuld af intetsigende tilfAeldigheder. NAeh, maa jeg saa bede om fiktionen, siger han i denne bog, hvor forfatteren – med kritiker ved Information Erik Skyum-Nielsen paa den anden side af arbejdsbordet – gor status over mere end 45 aars forfattervirksomhed.SAerlig optaget er Svend Aage Madsen af fortAellingen og dens kraft, dens sAerlige evne til at tydeliggore saavel aktuelle som almenmenneskelige sporgsmaal, og den aabenhed, hvad angaar dette: at rumme det modsAetningsfyldte og paradoksale. Karakteristisk for Svend Aage Madsen er, ogsaa i disse samtaler, hans lyst til at lege med modsAetningerne og afprove nye muligheder i tanken.Bogen kredser naturligvis ogsaa om Aarhus som verdens navle og om den 'makrotekst' Madsen har frembragt ved gang paa gang at henlAegge sine fortAellinger til sin hjemby. Han gor rede for sine forbilleder, danske som udenlandske, og fortAeller om processen fra den forste ide til den fAerdige bog. Desuden diskuterer han sine forskellige valg af genrer, fra novellen over 'mellemromanen' til roman og mammutroman, ligesom han forklarer, hvorfor det var nodvendigt i tiden omkring 1970 at sige modernismen farvel og begynde at lege mere med fiktionen – et skift, der samtidig satte ham i stand til at naa en bredere lAeserskare. Samtalerne, der fandt sted i juni 2009, afbrydes af korte indstik, hvor forfatterskabets vigtigste vAerker et for et prAesenteres.
Modernitet og religion
Moderniteten truer det muslimske samfund. Perversion, respektloshed, materialisme og ugudelighed vAelter ind fra det moderne Vesten – hvis man skal tro den fundamentalistiske muslim. Men han kAemper mod et fantom. Det moderne og det sekulAere er ikke identiske. Religion er nok amoderne, men behover ikke at vAere antimoderne. Og det moderne ligner ikke sig selv lAengere.Denne bog leverer en idehistorisk analyse af forholdet mellem religion og modernitet og papeger, at den senere tids blodige konflikt mellem islamisme og vestlig modernitet ikke blot er ulykkelig, men ogsa paradoksal. For netop inden for de sidste to artier har det moderne antaget en selvindskrAenket form, der principielt er fuldt forenelig med religion: Vor tids modernitet giver plads til, at det moderne ikke skal og ikke kan dAekke alt.Modernitet og religion definerer kernebegreberne og fortAeller, hvorfor totalitarismer som nazisme, stalinisme og fascisme er en del af moderniseringen, men ikke er moderne. Den gor det desuden klart, hvorfor menneskerettighederne ikke kan have et religiost grundlag – og hvorfor Karl Marx' religionskritik ma revurderes.
Moderne dydsetik
Dydsetik indtager en speciel plads pa scenen for nutidig moralfilosofi. Pa den ene side udgor dydsetikken rammen om den forste vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske grAeske tAenkning. Pa den anden side har dydsetikken inden for filosofien vAeret marginaliseret i arhundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. arhundrede er dydsetikken igen tradt i karakter som en selvstAendig og levende teori.Moderne dydsetik – arven fra Aristoteles er den forste bog pa dansk, der giver en samlet indforing i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgor. Dydsetiske refleksioner rAekker dermed langt ud over det sporgsmal om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi.Bogen gennemgar centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tAenkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori bade i forhold til dagligdagens problemer med borneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pAedagogik, psykologi og lAegevidenskab.
Mithradates VI af Pontos
Mithradates VI af Pontos (132-63 f.Kr.) var Roms sidste alvorlige udfordring i kampen om kontrollen over Lilleasien og det ostlige Middelhavsomrade. I tre krige, de sakaldte Mithradatiske Krige fra 89 til 63 f.Kr., paforte Mithradates romerne betydelige tab, og i 89 lykkedes det ham endda at erobre den romerske provins Asia. Til sidst blev han dog besejret af Pompejus den Store i 66 f.Kr. og blev fordrevet til den afsidesliggende by Pantikapaion. Efterhanden gjorde flere byer og til sidst ogsa hans egen son Farnakes opror mod kongen, og i 63 f.Kr. blev den aldrende Mithradates tvunget til at tage sit eget liv. Historien skrives som bekendt af sejrherrerne, og kilderne tegner derfor generelt et billede af Mithradates som en uligevAegtig, despotisk tyran. Fire antikforskere ser her med nye ojne pa overleveringen om en af antikkens store personligheder.
Mirakler
Mirakler finder vi overalt. Alene pa Google er der mere end 55 milioner af slagsen. Vi taler om livets mirakel og hverdagens mirakler, mirakulose held og mirakelkure. Alligevel betvivler nogle miraklernes eksistens. Findes der overhovedet mirakler i dag? Og hvis der gor – hvori bestar de sa? Bor miraklerne beskrives videnskabeligt eller religiost? Eller er der et samspil mellem det spirituelle og det rationelle?Denne antologi tager disse sporgsmal op ved at bryde miraklet i et mangfoldigt prisme: En fysiker, en tryllekunstner, en litterat, en idehistoriker, en fAengselsprAest, to forfattere, en videnskabshistoriker, en teolog og lAege samt en billedkunstner reflekterer miraklet fra hver sin vinkel. Alle har de forholdt sig til sporgsmalet: Kan man inden for dit fagfelt meningsfuldt omtale noget som et mirakel i dag? Bidragene er skrevet af forskere og kunstnere pa hojeste niveau, men formidlet saledes, at bidragene ikke retter sig mod fagfAeller, men mod en malgruppe, der onsker at lAese en tvAerfaglig, folkelig og saglig debatbog om et emne, der prAeger en bred vifte af aktuelle diskussioner.
Mennesket
Livets hemmelighed blev afsloret i 1953, hvor James D. Watson og Francis Crick offentliggjorde en model af DNA-molekylet.Modellen har siden haft en kolossal indvirkning pa videnskaben og samfundet.Indlejret i molekylets yndefulde kurver la noglen til en helt ny videnskab, molekylAerbiologien, der over de efterfolgende 50 ar har givet os en forbloffende indsigt i vores arts biologi. Ligesa betydningsfuld har indvirkningen vAeret pa lAegevidenskaben, fodevareproduktionen og retssystemet. DNA er ikke lAengere noget, der kun interesserer forskere i laboratorier; det vedkommer os alle.Mennesket. Den genetiske arv giver i et letlAeseligt sprog og ved hjAelp af pAedagogiske illustrationer sin lAeser redskaberne til at forsta den basale genetiske teori om DNA og det humane genom. Med udgangspunkt i denne teori tager forfatteren lAeseren pa en spAendende rejse, der belyser sporgsmalene om menneskets oprindelse, udvikling og sygdom. Bogen slutter med et bud pa den fremtidige evolution inden for biologi.Peter K.A. Jensen er ledende overlAege ved Klinisk Genetisk Afdeling pa Aarhus Universitetshospital. Han har tidligere udgivet populAere boger om menneskets oprindelse.
Mennesker og guder ved Sortehavets kyster
Sortehavet var i antikken modested for flere forskellige kulturer. I steppelandet nord for Sortehavet boede skythiske nomade-stammer, langs hele kyststrAekningen anlagde grAekerne kolonier, og i sydost gjorde Persien sin indflydelse gAeldende. I dette klude-tAeppe af kulturpavirkninger tog vante religiose forestillinger nye former, nar de skulle tilpasses lokale forhold. Fem antikforskere behandler i denne bog forskellige aspekter af det religiose liv, som udspillede sig ved Sortehavets kyster.