Ingram
Все книги издательства IngramEn ny himmel
Jorden er ikke verdens urokkelige centrum, men derimod en planet i kredslob om Solen. Denne kAetterske pastand fremsatte astronomen Nikolaus Kopernikus i 1543. Gennem de nAeste arhundreder forfulgte fremtrAedende videnskabsmAend som Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton indAedt tanken om 'en jord i bevAegelse' – trods massiv modstand fra ikke mindst den katolske kirke. Lars Becker-Larsens dokumentarfilm Den bevAegede Jord, der folger med bogen i form af en indlagt dvd, fortAeller historien om, hvordan ikke bare et nyt verdensbillede – en ny himmel – men ogsa den moderne naturvidenskab opstod ud af dette skelsAettende forlob.Filmen er anledningen til bogen, hvori 10 eksperter inden for videnskabshistorie, religion, filosofi, fysik, astronomi, litteratur og historie uddyber og perspektiverer filmens fortAelling. LAeseren sendes ud pa en rejse fra antikkens tanker om planeternes kugleskaller til den moderne fysiks teorier om kvanteskum – men turen gar ogsa over de politisk-religiose forhold i Tycho Brahes Danmark, forbi det nye verdensbilledes indvirkning pa engelsk og dansk litteratur og rundt om konflikten mellem Intelligent Design og naturvidenskab i nutidens USA. Undervejs stilles principielle sporgsmal til, hvordan tro, viden og videnskabelig metode spiller sammen – og det er lige sa patrAengende at afgore i dag, som da Tycho Brahe gjorde sine observationer pa Hven i 1500-tallet.
Elfenbenstarnet
Elfenbenstarnet – Universiteter mellem forskning og formidling sAetter fokus pa en ny hverdag pa de danske universiteter. Med universitetsloven i 2003 blev formidling og vidensdeling sidestillet med forskning og undervisning. Antologien samler universiteternes erfaringer med formidling af videnskabelig viden og giver dermed et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvad en kvalificeret og reflekteret forskningsformidling er. Den forste del af antologien sAetter den politiske og historiske ramme for kravet om formidling og fortAeller om mediernes rolle og om forskningsformidling som fag. De resterende kapitler er forskellige beretninger om mader at anskue forskningsformidling pa inden for humaniora, naturvidenskab, teologi, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab.Bogen kan lAeses som universitetsverdenens bidrag til debatten om forskningsformidling og vil ogsa kunne bruges som lAerebog.
Elever fortAeller om sundhedsundervisning
Undervisning i sundhed kan bade vAere sjovt og udfordrende. Det fremgar tydeligt af de mange eksempler i denne bog.Elever fra en rAekke klasser i Frederiksborg Amt fortAeller om og viser billeder fra deres undervisning. Du kan lAese om, hvordan 4.b pa Tingbakkeskolen laver modeller til en ny legeplads, eller hvad der kan ske, nar en klasse far besog udefra og gar kok-amok. Hvordan nogle bliver undervist i det fri, og andre besoger kasernens forhindringsbane.Pa fAellesmoder har eleverne lavet sma spil, som kan bruges direkte eller laves om, som din klasse har lyst til, og deres lAerere har lavet spil til forAeldremoderne.For lAereren er der ogsa inspiration at hente i eksemplernes mangfoldighed og den indledende tekst om sundhedsundervisning og baggrunden for hele projektet.
Einsteins univers
Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg onsker at kende hans tanker – resten er detaljer. Sadan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. arhundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.I Einsteins univers redegores for den beromte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrAekkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgar ogsa Einsteins filosofiske og religiose standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmAessige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, sa folte han en stAerk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
Effekter af specialundervisningen
Specialundervisningen har vAeret i fokus siden midten af 1980'erne, hvor der blev registreret en stor stigning i antallet af elever, der modtog specialundervisning. Nye tal viser, at specialundervisning i dag lAegger beslag pa omkring en femtedel af folkeskolens samlede ressourcer. Det er derfor naturligt at stille sporgsmalet, om specialundervisningen har nogen effekt.Denne bog bringer resultaterne fra den forste danske effektundersogelse af specialundervisningen siden 1960.Resultaterne viser, at der er en ganske god effekt af folkeskolens specialundervisning: Specialundervisningseleverne gor for de allerflestes vedkommende fremskridt, bade fagligt, personligt og socialt. Fremskridt viser sig forst og fremmest at have forbindelse med den professionalisme, der udvises af personalet, mens det ikke er nAer sa afgorende, hvilken organisationsform der anvendes. Der er dog stadig rum for forbedringer. En af bogens konklusioner lyder, at specialundervisningen er nodvendig for at bibeholde en skole, hvor sa mange elever som muligt nar de mal, der er sat for skolen.
Effekter af indsatser for socialt udsatte born i daginstitutioner
Social ulighed sAetter tidligt ind i livet. Vi er alt for godt klar over, at borns livschancer og muligheder ikke er ens, men afhAenger af forAeldrebaggrund. Samtidig ved vi fra internationale studier, at massive interventioner over for socialt udsatte born har malbare og vedvarende effekter. Det omgivende samfund kan faktisk gore en forskel. Sporgsmalet er, hvad der virker pa dansk grund.I denne bog fremlAegges den forste danske undersogelse af, hvordan samfundet gennem en tidlig indsats i daginstitutioner kan bidrage til at bryde de negative monstre, som er forbundet med ulighed. Med sAerlig fokus pa lAerings- og kompetenceperspektivet undersoges effekterne af en bestemt indsats. 'Handlingskompetencer i pAedagogisk arbejde med udsatte born' (HPA-projektet), som er udviklet og afprovet i 60 daginstitutioner i to kommuner i Danmark. Ved at gennemfore et randomiseret, kontrolleret eksperiment opnar man viden om, hvorvidt denne pAedagogiske indsats faktisk virker, og hvilke faktorer der har storst betydning for et positivt resultat.
Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha
Don Quixote, for nogle gal, for andre genial, ser ikke verden, som den er, men som den burde vAere ifolge hans ridderidealer. Fulgt af sin vAebner Sancho drager don Quixote ud pa sin gode hest Rozinante for at rette uret, forsvare jomfruer i nod og bekAempe troldmAend og onde riddere. Imellem hans drabelige dueller fletter der sig en lang rAekke kAerlighedshistorier, den ene mere moderne end den anden. De handler om forforelse, bedrag og forelskelse, kvinder, der lober hjemmefra, hvem de vil giftes med, for det middelalderlige aftaleAegteskab er i opbrud.Folk, som don Quixote moder pa sin vej, gar efterhanden ind pa hans gale ideer og begynder endda at iscenesAette omgivelserne, sa de passer ind i hans ridderunivers. I Don Quixote, den mest lAeste bog ved siden af Biblen, udfoldes litteraturhistoriens storste kamp mellem to epoker og to slags romaner: ridderbogen og den moderne roman.Rigmor Kappel Schmidts oversAettelse er en nyoversAettelse af dette hovedvAerk – den forste roman – i europAeisk litteratur.
Den klassiske kobstad
De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre arhundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle vAesentlige bysamfund var privilegerede kobstAeder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. KobstAederne fik en okonomisk, politisk og fysisk form, der i store trAek blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes kobstAedernes klassiske periode. Bogens gennemgaende tema er, at dette imidlertid ikke betod, at kobstAederne var stillestaende og uforandrede. I ti artikler fremlAegges den nyeste forskning inden for byhistorien om kobstAederne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersoger kobstAedernes okonomi – deres handel, handvAerk og begyndende industri. De okonomiske band mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem okonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den sAerlige borgerlige kultur fremstilles i kobstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevAeldens magtkrav. Bogen afsluttes med en rAekke analyser af kobstAederne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.
Demokrati
Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sAette ord pa kAerligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udrabe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersatter bilder sig ind, at det er svaret pa deres bonner. Men et folkestyre forer ikke altid til fornuftige beslutninger; det er bade omstridt og uretfAerdigt og loser ikke verdens problemer pa magisk vis – undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hAeve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst darlige styreform.
Danmark
Danmark – du ved nok, det er der, hvor bogen spejler sin top i bolgen bla. Men bogetrAeer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlAending kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget sAerlig dansk ved en strand med muslingeskaller, grahvidt sand og bla bolger, men det kan vi. Vi har nemlig lAert at se naturen og historien med danske ojne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Kroyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, ogsa selvom vi ikke lAegger mAerke til det.I bogen Danmark bliver vi prAesenteret for ideen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske pa det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid vAere noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, prAester og intellektuelle begyndte at tAenke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersoger han, om der overhovedet findes sAerligt danske vAerdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifolge Hauge er Danmark et bevidsthedsfAenomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fAenomen. Det findes inde i hovedet pa danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbal, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.