Ingram
Все книги издательства IngramKon i historien
Kon i historien giver nogle eksempler pa, hvordan lAesning af historisk kildemateriale i et konsperspektiv kan fore den historiske forskning frem til ny viden om fortiden. Bidragyderne drofter konsforhold i henholdsvis oldtidens GrAekenland og middelalderens Vesteuropa og forskellige aspekter af dansk historie i henholdsvis 1700-, 1800- og 1900-tallet. Bogens bidrag inddrager imidlertid ogsa generelle introduktioner til de virkninger, konshistoriske forskningsfelter har haft i den tidligere forskning. Det er ambitionen, at bogen vil kunne bruges som inspiration for historikere, som onsker at benytte sig af kon som analysekategori i historieforskningen.
Kobstadens metamorfose
Omkring 1800 var Arhus en lille, fortAettet handels- og handvAerksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det okonomiske og sociale midtpunkt. Ved arhundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige grAenser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i kobstadskommunen. Nye kvarterer var opstaet med sAerlige beboer- og erhvervssammensAetninger, og selv om der stadig var mange sma handvAerksforetagender, la tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af kobstAederne landet over. Bogen er koncentreret om en rAekke enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forstaelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses saledes ikke for at vAere et resultat af til-fAeldighedernes spil, idet byplanlAegningen og den kommunale forvaltning tillAegges en sAerlig betydning pa et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forsta forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort pa grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i hojere grad end ord kan blotlAegge skiftende monstre i beboelse, erhverv og immigration.
KAerlighed
KAerligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Sporg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. KAerligheden er i det storste som det mindste: Vi elsker vores born, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. KAerlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spAender vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prAedikanter eller popsangere vAeret i tvivl: Storst er kAerligheden.
Kvantemekanik
Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende vAere flere steder pa en gang, og malinger pa dem giver altid tilfAeldige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens storste videnskabsmAend, sAerligt Niels Bohr og Albert Einstein.Denne bog gennemgar kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. arhundrede – og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forstaelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsoger nu at udnytte teoriens sAerheder i revolutionerende teknologier – fx i kvantecomputere, der kan udfore beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af ar at lose.
Kvantefilosofi
Hvad fortAeller videnskabelige teorier os om verden ud over, hvad vi kan observere? Dette filosofiske sporgsmal er sAerdeles patrAengende i lyset af kvantemekanikken. Og dets besvarelse er grundlaget for kvantefilosofien.Kvantemekanikken er fysikernes teori om atomerne og deres mindste dele. Ingen fysisk teori har vist sig mere succesrig i sine forudsigelser end den. Men siden Werner Heisenberg formulerede teorien i 1925, har der blandt fysikere og filosoffer hersket uenighed om, hvordan den nAermere skulle forstas. IsAer dens made matematisk at reprAesentere atomerne pa voldte vanskeligheder, som det blandt andet sas i diskussionerne mellem Bohr og Einstein sidst i 1920'erne og 1930'erne. Og baggrunden for konflikten er fortsat lige til i dag.Det sAeregne ved atomerne er ojensynligt, at de opforer sig meget anderledes end storre ting som kanoer, kanonkugler, katte og kakerlakker. Nar man maler pa atomare objekter, opdager man, at de kan fole hinanden over store afstande, at de kan optrAede som en bolge eller som en partikel, og at de vekselvirker med hinanden – uden vi altid bagefter kan skelne deres goren og laden. Alt sammen pa grund af virkningskvantet. Alt til forskel fra den klassiske fysik.Vanskelighederne med at forsta kvantemekanikken har affodt mange, meget forskellige udlAegninger: Nogle gar ud pa, at visse kvantemekaniske beskrivelser er komplementAere, og andre handler om, at det er fysikerens bevidsthed, der indvirker pa maleprocessen. Andre igen antager, at der findes skjulte variable, som far dem til at fole hinanden, mens endnu andre mener, at verden – hver gang vi observerer en bestemt tilstand hos det atomare objekt – opdeles i et utal af verdener. Bogen Kvantefilosofi redegor for forste gang pa dansk for disse mangfoldige fortolkninger, sAetter dem ind i deres historiske fremkomst og forholder sig kritisk til dem.
Kunsten taler
Kunsten taler handler om billeder. Billeder af alle slags fra oldtidens guldgubber og vikingetids-runesten over romanske stenarbejder og senmiddelalderlige trAeskulpturer til vAerker af Claude Lorrain, Hoppe, Brancusi, Lundstrom, Balle, Heerup og Per Kirkeby.Bogens titel refererer til Carl-Henning Pedersen, der for over tres ar siden skrev om figurerne i den romanske kunst: De ser pa en, og man horer alt.Kunsten taler er udgivet i anledning af kunsthistorikeren Lise Gotfredsens 75-ars fodselsdag og indeholder 13 bidrag fra forskellige fagomrader. Navnlig er Kunsthistorie reprAesenteret; men bogen rummer ogsa artikler om historiske og arkAeologiske emner.
Kunst og konkurrence
Man siger at sporten er i krise. Den kan ikke lAengere legitimeres som noget sAerligt sundt, dannende eller demokratisk, og ikke mindst dopingdebatterne har udfordret dens berettigelse. Men maske kan sporten reddes, hvis den indlemmes i det Aestetiske felt og gives vAerdi som kunst? Denne bog prAesenterer en samlet gennemgang af dansk litteraturs sportsskildringer og svarer at et Aestetisk blik pa sport kan vAere et givende supplement, men ikke nogen redning for sporten.Litteraturens billede af sporten viser sig at vAere meget traditionelt. Sporten beskrives ofte som naturlig, autentisk og umiddelbar, og den forbindes nAesten altid med noget seksuelt, religiost, infantilt eller etnisk. Rationalitet og kultur sAettes i modsAetning til sportens sanselighed: Den typiske sportsroman handler om en fortAeller der gerne ville have vAeret god til sport, men ikke er det og derfor ma skrive om det i stedet for – ofte ved at portrAettere en barndomsven som er god til sport, men darlig til at skrive.Kunst og konkurrence argumenterer for at litteraturen kan fortAelle os noget vigtigt om sporten, men uden at den dermed kan hAeves over de aktuelle problemer. Det er i ovrigt heller ikke sikkert at sporten har brug for at blive reddet. Maske skal den bare have lov at vAere sig selv lidt.
Kroppens sublime tale
Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro pa den menneskelige fornuft, pa nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination – bade i tAenkningen og i kunsten – af det irrationelle og af eksperimenter, ikke mindst med krop og sanser, samt af store (sublime) folelser.Bogen fokuserer pa denne oplysningens dialektik med tableauet som pejlemAerke. I tableauet taler kroppen med sit stumme sprog om folelser og ideer, der ikke kan udtrykkes pa anden made. Pa en gang klart i sit motiv og uudgrundeligt i sit udtryk. Tableauet betegner en ny folsomhed over for visualitet og bevAegelse, tid og vAeren i kunsten og en sAerlig respekt for den subjektive tilegnelse.Med tableauet som ledetema nylAeses centrale vAerker af nogle af de fremmeste eksponenter for oplysningsprojektet: filosoffen Denis Diderot, dramatikeren Gotthold E. Lessing og forfatteren Jakob Lenz.
Kriminalitet og illegale rusmidler
Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke DahlHvad er forbindelserne mellem kriminalitet og illegale rusmidler? Umiddelbart tror vi, at de er oplagte: Stofferne er ulovlige, fordi de er farlige. Nar man er afhAengig af fx heroin, forer forbruget til berigelseskriminalitet. Og de mange penge, som er involveret i salg af illegale stoffer, forer til organiseret kriminalitet.Men den samfundsmAessige kriminalisering af rusmidler som heroin, kokain og cannabis er ikke blot udtryk for en logik, de forholder sig til visse rusmidlers sundhedsmAessige skadevirkninger. Kriminaliseringen er ogsa et udtryk for bade politiske og samfundsmoralske standpunkter, der har Aendret sig meget over tid, og som har foranlediget en rAekke offentlige tiltag over for rusmiddelproblematikker. Det drejer sig bade om kontrolindsatser, men ogsa om forebyggende og behandlingsindsatser.Kriminaliseringen skaber dermed ogsa kategorier som narkoman, stofmisbruger, bagmand, pusher, behandlingstrAengende og kriminel. Kategorier, der skaber identiteter, som kan vAere belastende for den enkelte og svAere at slippe af med igen.I Kriminalitet og illegale rusmidler gennemgar forfatterne bade teoretiske, politiske og historiske perspektiver pa de komplekse relationer mellem kriminalitet og rusmidler. Bogen viser, at kriminalisering af rusmidler har bade tilsigtede og utilsigtede samfundsmAessige konsekvenser.
Konge, kirke og samfund
I middelalderen var ovrighedsmagten i Danmark delt mellem konge og kirke. Kongen sikrede freden, kirken gav ham den nodvendige legitimation og var selv aktiv i landets ledelse. Men konge og kirke var kun de to storste i et spektrum at magthavere, og magt var lokaliseret mange steder i samfundet. Det gAelder isAer i senmiddelalderen, hvor adelen styrkede sin position i forhold til konge og kirke, samtidig med at nye politiske og okonomiske muligheder abnede sig for samfundsgrupper som borgeren og til dels ogsa bonderne, der hidtil havde vAeret uden del i magten. Bogen sAetter fokus pa magten i det danske samfund mellem 1350 og 1550. Den beskriver magt og magtudovelse ud fra sporgsmalet om, hvilke materielle ressourcer magten hvilede pa. De forskellige former for magtudovelse og ikke mindst magtens iscenesAettelse undersoges, blandt andet som den kom til udtryk i kirkebygninger og kunstnerisk udsmykning. Med komparativt perspektiv analyseres konges og kirkes udovelse af ovrighedsmagt i forhold til samfundets store flertal af bonder. Endelig ser bogen den kristne religion som en samfundsmagt med betydning i talrige af dagliglivets sammenhAenge, hvis konsmAessige og sociale relationer ogsa viser sig at have vAeret basis for politisk magtudovelse. Bogen slutter med en samlet magtudredning, der papeger, hvorledes senmiddelalderens abne samfund med dets mange magtpoler i 1500-tallet gennemgar en lukningsproces, der resulterer i det moderne samfund med kongemagten eller staten som den store, altdominerende magtfaktor.