Ingram
Все книги издательства IngramMaterialiseringer
Genstande. Rum. Kroppe. I artier har kulturforskningen fokuseret pa sproglige konstruktioner og tegnenes spil. Men nu er tingene og det materielle for alvor vendt tilbage. Det krAever analyser af det materielle som dynamiske og betydningsproducerende processer, relationer og praksisser: som materialiseringer.I denne antologi stiller otte forfattere fra forskellige forskningsomrader skarpt pa genstandenes, rummenes og kroppenes materialiseringer ved at analysere, hvad og hvordan materialitet 'gor' og 'gores'. Inspireret af nye materialitetsteorier og isAer af Actor Network Theory indkredser forfatterne, hvordan teorierne kan omsAettes til analytiske greb i modet med empirien. Det metodiske fremstar kommenteret imellem artiklernes empiriske analyser, der spAender fra undersogelser af historisk erindring i Stalin's World, en osteuropAeisk oplevelsespark, kroppenes pinagtige tilstedevAerelse pa en akademisk konference, flyvemaskinens redefinering af nationale rum i det tidlige 20. arhundrede, praktiserende lAegers handtering af tid, fransk rodvins geografi og til 28.000 udstillede pillers overvAeldende tilstedevAer pa British Museum. En fyldig introduktion prAesenterer forskningsfeltet og placerer antologiens artikler i en overordnet teoretisk sammenhAeng.
Martin Luther
Om verdslig ovrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin beromte sondring mellem de to regimenter, det andelige og det verdslige. Dermed lAegger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat. ToregimentelAeren betyder dog ikke en fuldstAendig adskillelse af religion og politik for Luther. TvAertimod har den kristne i sin tro et sAerligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er prAeget af nAestekAerlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fAellesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gore mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre. Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversAettelse ogsa en historisk introduktion og en indforing i selve tankegangen, og den giver saledes et godt grundlag for at forsta den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.
Madsens meditationer
Svend Age Madsens forfatterskab er stort, skAevt, skarpsindigt, sjovt – og svimlende. Lige siden debuten i 1962 har Svend Age Madsen spillet sin helt egen rolle i dansk litteratur; han er pa en og samme tid filosofisk filur og sprAelsk sprogekvilibrist.Madsens meditationer er en vidtfavnende – og omkringfarende – prAesentation og lAesning af Svend Age Madsens samlede (livs)vAerk, fra de tidlige vanvidstekster og frem til novellesamlingen Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007). Karakteristikken af forfatterskabet viser, at Svend Age Madsen igennem alle arene vedholdende har formuleret en fornuftskritisk livsfilosofi – i hidsig dialog med rationalismens fader, filosoffen Rene Descartes, og dennes beromte vAerk Meditationer. Og ikke mindst sAettes der med denne bog fokus pa Madsen som en international forfatter, der ma krydslAeses med nogle af de storste navne i litteraturhistorien: Kafka, Poe, Beckett og Joyce.
LAering og it
Hvad ligger der i begrebet e-lAering, og hvordan inkorporerer man som underviser e-lAering i undervisningen? LAering og it kigger nAermere pa, hvordan multimediale medier og internettet kan understotte lAering, undervisning og samarbejde ved hjAelp af konkrete eksempler pa it-anvendelser med fokus pa potentialer, barrierer og faldgruber.Bogen undersoger teknologianvendelserne i sammenhAeng med de videregaende uddannelsers kompetencefordringer og tegner dermed et billede af teknologiens muligheder og begrAensninger i undervisningen.Artiklerne er tAenkt som inspirationstekster, og hver artikel afsluttes med perspektiverende sporgsmal, som inviterer til refleksion og diskussion. Teksterne kan med fordel anvendes som undervisningsmateriale pa uddannelser, hvor fokus er pa udvikling af it-understottede lAeringsmiljoer.
Lyt til tv
Forst en diskant, en skinger og spAendingsopbyggende lyd. Et nAesten fysisk ubehag som negle mod en tavle. Sa en kraftigere lyd, der losner og afspAender som et suk. Og endelig en klang som et tort, pappet klarinettrup, der har en organisk karakter og kan minde om et skrydende Aesel. Sadan lyder noget af underlAegningsmusikken til tv-dokumentaren En minister krydser sit spor, der handler om den tidligere indenrigsminister Birthe Weiss' jagt pa en bosnisk krigsforbryder.Udsendelsen er en af de fem, der nAeranalyseres i denne bog. Lyt til tv abner lAeserens orer for, hvordan underlAegningsmusik i tv-dokumentarer skaber eller understotter folelser og stemninger – som for eksempel rAedslen og vreden, da Birthe Weiss overvAerer abningen af en massegrav.Myten om, at underlAegningsmusik kun er manipulation, skydes i sAenk, og i stedet prAesenteres analyseredskaber, der gor det muligt at beskrive musikkens virkning prAecist. NAeranalyserne suppleres med en omfattende dataindsamling, sa i alt 37 dokumentarprogrammer fra ar 2000 inddrages. Tilsammen giver undersogelserne et klart billede af, hvordan lydsiden fungerer som en del af programmernes helhed.Konklusionen er vidtrAekkende: UnderlAegningsmusikken spiller en stor rolle i dokumentarprogrammets formidling af problemer og begivenheder – og kan i sidste ende vAere med til at forme vores opfattelse af og indstilling til verden omkring os.
Lyd, litteratur og musik
Hvad har John Cages kompositioner til fAelles med Gunnar Bjorlings digte? Hvorfor er Maurice Ravels klavertrioer og Virginia Woolf prosatekster pa bolgelAengde? Denne bog svarer, at vAerkernes stemmeforing og rytme er det, der forener – men ogsa adskiller dem. Alle har de deres eget tonefald, og nar det opleves gennem lytningen og lAesningen, sAettes man i en sAerlig stemning. Lyden bringer kunstarterne pa talefod: Stemme og rytme er musikalske fAenomener, men de kan ogsa pa en beslAegtet made vAere betydningsbAerende i bade lyrik og prosa.Lyd, litteratur og musik opstiller et vokabular for den feeling, der opstar i oplevelsen af og bevAegelsen imellem musik og litteratur. Med analytisk udgangspunkt i Cage og Bjorling, Ravel og Woolf formuleres som noget nyt et prAecist sprog for, hvordan stemning fungerer i oplevelsen af kunst. SAerligt prAesenterer bogen ideen om, at det lydlige skal forstas som en gestus, hvor modtageren i dobbelt forstand tiltales af vAerket.
Litteraturens tone
Det er ikke sa meget det, hun siger, som maden, hun siger det pa. De fleste kan nikke genkendende til denne dagligdags definition af, hvad tone i sproget er. Ogsa i litteraturens sprog fornemmer man en tone eller et tonefald. Tonen er – i denne bog – ikke identisk med en mundtlig tales intonation, men fremkommer i et nAert samspil mellem sprogets indholdsmAessige og formelle kvaliteter; om tonen i et litterAert vAerk fornemmes som legende, tovende, om eller serios vil ofte afhAenge af nuanceforskelle i ordvalg og sAetningsopbygning. Tonen kan vAere alt fra en stemning, der prAeger det litterAere vAerk, til et tydeligt indtryk af en holdning, som er indskrevet i vAerket.Forfatteren beskAeftiger sig med tone som et litteraturanalytisk begreb og anvender bl.a. begrebet til analyser af henholdsvis Henry James' The Aspen Papers og Raymond Carvers So Much Water So Close to Home.
Litteraturen og det hellige
I vor kultur er der en tAet forbindelse mellem litteraturen og det hellige. Hele litteraturens omrade har faet stadig storre betydning for vores opfattelse af det religiose. Bade skonlitteraturen og litteraturvidenskaben spiller i dag en afgorende rolle for vor opfattelse af den hellige tekst og af den religiose livstydning.Interessen for litteraturen og det hellige skal ses som et kritisk gensvar pa udfordringen fra savel fundamentalismens nidkAere bogstavtro som modernismens afvisning af den religiose dimensions vAerdi for vor livsforstaelse.
Litteratur i bevAegelse
Redigeret af Dan Ringgaard og Mads Rosendahl ThomsenGlobaliseringen er slaet igennem med fuld kraft – ogsa inden for litteraturen, hvor studiet af den globaliserede verdenslitteratur har spillet en stadig storre rolle siden slutningen af 1990'erne. Denne antologi prAesenterer nye tilgange til verdenslitteratur. Tilsammen tegner de en bevAegelsens poetik og udpeger bevAegelse mellem sprog, nationaliteter, kulturer og litterAere former som et genkommende princip i verdenslitterAere tekster. Dermed abnes nye veje til nogle af verdenslitteraturens kerneomrader: forfatterskaber med rod i mere end en nation, tekster skrevet pa flere sprog, oversAettelse, rejselitteratur, migrantforfattere, tosprogede forfattere og transnationale kulturinstitutioner. Med bidrag af Jorn Erslev Andersen, Susan Bassnett, Horace Engdahl, Tabish Khair, Ingeborg Kongslien, Svend Erik Larsen, Vivian Liska, Patrick D. Murphy, Thomas Nolden og Rebecca L. Walkowitz.
Learkomplekset
Arbejde skal vAere sjovt, og vi vil selv bestemme. Medarbejderen er blevet som medborgeren, en forbruger. Servilsamfundet har aflost civilsamfundet, nu skal staten sAelge sig selv til borgerne. Tag vores opfattelse af skole og uddannelse: Vi skal lAere, men kun pa egne prAemisser, og alle skal have prAemier! – Efterhanden er individets frihed basis for alt. Frivilligheden er over os: Vores kultur er blevet feminiseret – og magten har naivt ladet det ske.Lars-Henrik Schmidt, maske det 21. arhundredes danske svar pa Soren Kierkegaard, viser i sin nye bog, 'Learkomplekset', hvordan anden fra Shakespeares King Lear stiger op i vores tid. Tragedien skildrer kongen, som frivilligt overdrager magten til sine dotre, men skuffes, da de sAetter deres egen dagorden og kaster kongedommet ud i kaos. Learkomplekset er et nyt begreb for autoriteternes aktuelle krise: troen pa, at man kan abdicere og forvalte in absentia – og sa skuffelsen, nar det ikke lykkes.En ny familiesaga ma i spil, nar man vil fatte det moderne livs drama om magt, skAebne og frihed. Schmidts bog prAesenterer en gennemgribende kritik af Freud og slar fast, at Odipuskomplekset – der ellers har domineret – ikke lAengere dur som billede pa magtens transformationer. Dotrene er langt forbi Freuds ideer om hysteri og penismisundelse: Feminine vAerdier er blevet de nye idealer.Autoriteten forsvinder, og magtens ansigt udviskes i skuffelsens grimasse. 'Learkomplekset' viser, hvor og hvordan det sker.