Ingram
Все книги издательства IngramCoping
Den amerikanske psykolog Richard S. Lazarus indtager med copingteorien en central plads i stress-forskningen. I denne bog viser Karen Pallesgaard Munk, hvorDanish Lazaus' teori kan udnyttes i en systematisk kortlAegning og sammenligning af individers eller gruppers made at opleve og handtere stress. Metoden kaldes kvalitativ mikroanalyse.Mikroanalysen reprAesenterer en ny type kvalitativ metode, idet den opsAetter en psykologisk-teoretisk ramme for udforskning af belastninger og stress og anvender emotionsanalyse af de udforskede cases.Bogen stiller analyseredskaber til radighed for alle, der er professionelt interesseret i udforskningen af copingprocesser. Den kan anvendes som manual i forbindelse med storre forskningsprojekter, men ogsa af psykologi- og medicinstuderende samt bachelorstuderende inden for sundhedsomradet, som skal udfore mindre undersogelser af stress og trivsel.
Copenhagen Consensus
Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra til at bruge pa en bedre verden, hvor skulle vi sa sAette ind forst? Det var det store sporgsmal til otte topokonomer – hvoraf flere nobelpristagere – pa konferencen Copenhagen Consensus i Kobenhavn den 24.-28. maj 2004. Bogen prAesenterer konferencens resultater – i et fAengende og forstaeligt sprog. I ti koncentrerede artikler tages verdens store problemer under behandling: Handelsbarrierer UnderernAering og sult. Global opvarmning og klimaAendringer. Borgerkrige. Finansiel ustabilitet Migration. Smitsomme sygdomme. UdDanishnelse. Kloakering og vand. Darlig regeringsfolelse og korruption Hver artikel giver et bud pa den bedste losning af problemet. Bogen rummer desuden drommeholdets samlede konklusion pa, hvor det bedst kan betale sig at sAette ind, samt en udforlig begrebsforklaring. Indledningen er skrevet af Bjorn Lomborg.
Civiliserende institutioner
I et velfAerdssamfund som det Danishske er borneopdragelse ikke blot forAeldrenes opgave, men et anliggende for bade samfund og stat. Den store opmAerksomhed pa borns trivsel og opforsel fra bade medier og politikere fortAeller om en udtalt bevagenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gor det vigtigt at se nAermere pa borneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man soger at opdrage bornene til at blive? Hvad er det for vAerdier for opforsel og omgang, der arbejdes med? – og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregar i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af borneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for bornene og for samfundet?Med afsAet i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsoger denne bog at besvare disse sporgsmal. Pa baggrund af etnografiske feltarbejder ibornehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 arige born, deres forAeldre, pAedagoger og lAerere prAesenterer bogen en rAekke analyser af institutionsliv og opdragelse. Formalet er at fa indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af borns liv i det Danishske velfAerdssamfund.
Cannabis
Hoj, skAev eller stenet. Op imod halvdelen af alle Danishskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis vAeret det mest udbredte illegale rusmiddel i Danishmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at vAere relativt mildt og harmlost. I de seneste 5-10 ar er der dog kommet et oget fokus pa, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader.Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danishmark belyser, hvorDanish vi som samfund forholder os til cannabis, og undersoger betydningen af den skAerpede, og overvejende negative, opmAerksomhed pa cannabis. Danishmark har indfort en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med harde stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at soge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde for, isAer i de unge.Bogen er baseret pa empirisk forskning og undersoger bade antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvorDanish samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.
Brugerperspektiver
Den etablerede sandhed om stofmisbrug er, at det er en samfundssvobe, der skal bekAempes med alle midler: Forbud, kontrol, kriminalisering, forebyggelse og behandling.Indsatsen pa alle disse omrader har tendens til at blive ved med at vokse: Mere overvagning, strengere straffe, flere i fAengsel, flere i behandling. Alligevel synes problemerne at vokse: Nye stoffer og brugere kommer til, og de vanskeligst stillede brugere udstodes som aldrig for. Har vi fanget os selv i en uloselig spiral? Hvor kan vi soge efter nye indsigter?I denne bog, som overvejende er skrevet af antropologer, peges der pa det paradoks, at stofbrugerne selv er en overset kilde til bedre indsigt i, hvorDanish stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund – fra de unge weekend-brugere af ecstasy eller hash til de nu aldrende brugere med artiers brug af heroin og metadon bag sig. Ganske vist er brugerorientering tidens socialpolitiske modelune, men i denne bog opfordres man til at se videre end debatten for og imod brugerinddragelse og lade sig grundlAeggende udfordre. VAerdien af brugernes perspektiver er ikke nodvendigvis, at de anviser lettilgAengelige og alternative losninger, men snarere at vi overhovedet kan begynde at opfatte problemerne pa nye mader og stille bedre og mere pragmatiske sporgsmal til losning af stofbrugsproblemer.
Boghistorie
Redigeret af Jens Bjerring-Hansen og Torben JelsbakLitteratur kommer aldrig til verden som ren and eller som 'nogne' tekster losrevet fra fysiske medier og sociale betingelser. I vores kultur har bogen vAeret litteraturens primAere medie gennem et halvt artusinde. Boghistorie er betegnelsen for et nyt tvAerfagligt forskningsfelt, som forener indsigter og metoder fra en lang rAekke human- og socialvidenskabelige discipliner i studiet af litteraturens skiftende medier og den menneskelige skriftkultur i bred forstand.Boghistorien tilbyder nogle metoder og begreber til at undersoge litterAere tekster i deres historiske, sociale og mediale kontekster. En ny made at lAese litteratur pa, som systematisk medtAenker de fysiske og sociale vilkar for tekstproduktion og litterAer betydningsDanishnelse – og som samtidig tager hojde for teksters historiske funktion og for omskifteligheden i deres overlevering.Teksterne i antologien er udvalgt, sa de afspejler en rAekke vigtige boghistoriske temaer, som udvider litteraturvidenskabens normale genstandsfelt. Bidragene er skrevet af Robert Darnton, D.F. McKenzie, Gerard Genette, Jerome McGann, Johan Svedjedal, Roger Chartier og Peter D. McDonald.
Bogen og folket
Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ stromning i europAeisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det andelige liv. Men det er pa tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: LAeser man epokens vAerker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte ogsa har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medforer en udforskning af forholdet mellem de Danishnede eliter og det jAevne folk, dens besAettelse af kAerlighed rummer idealer om fAellesskabets samliv, og dens ideer om det andelige kredser om frihed.Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedvAerker, nemlig Friedrich Holderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem ide- og litteraturhistorisk forankrede nAerlAesninger undersoger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsAetningsfyldte bidrag, som europAeisk romantik giver til forstaelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.
berlin
Robin Engelhardt Intro – Erindringer fra MuseumsoenKasper Green Krejberg Centrum – En vandring gennem Berlins middelalderlige midteAnders Troelsen Erindringsbyen – En hovedstads omgang med historienBo Tao Michaelis Spionerne – Berlin NoirHenriette Harris Tyrkerne – Berlins store mindretalHans Hauge DDR – Tivolisering og udviskningJesper Vind Currywursten – Fra arbejderspise til berlinerkultPeter Tudvad Nazismen – Sporene efter Det Tredje RigeHans Carl Finsen Kejserne – Nedslag i 1800-tallets BerlinBoris Boll-Johansen Berlinerbold – Fodbold i ost og vestStig Yding Sorensen Russernes BerlinTroels Heeger Dekadencen – En tur gennem nattens Berlin
Barn eller fjende?
Historien om Danishmarks og Danishskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse ar ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danishmark pa fire maneder i 1945. Med fokus pa de uledsagede tyske flygtningeborn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion ma betegnes som den storste Danishske humanitAere katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men Danishskerne var pa det tidspunkt sa hadefulde mod alt tysk, at man ikke sa dem som mennesker i nod, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optrAeden' at hjAelpe dem. I 1945 dode i Danishmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 born under 5 ar.Denne afhandling beskAeftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede born blandt flygtningene. Behandlingen af disse born var hard og uden indfoling fra den overste politiske ledelse. Bornene blev totalt isoleret med pigtrad og bevAebnede vagter, og dermed hindredes den empati for bornene, som maske var opstaet, hvis 'almindelige' Danishskere efter 1945 havde faet lejlighed til at se deres usle forhold.
barcelona
Tonny Vorm Intro Rigmor Kappel Schmidt Kunsten – Dalis museer Martin Tonner Revolutionen – Rebellernes by Morten Bruun Fodboldholdet – Mere end en klub Regner Hansen Ramblaen – Et opspil til byen Uffe Ostergard Catalansk nationalisme – SelvstAendighedens steder Kasper Christiansen Stilen – Art nouveau- og modernismo-arkitektur Regner Hansen Hjertet – Barcelonas bykerne Rigmor Kappel Schmidt Parkerne – Barcelonas gronne side Jens-Arne Sorensen Maden – Spisesteder, markeder og madkultur Jens-Arne Sorensen Loftet – Solens stad