Ingram
Все книги издательства IngramByen
Enhver by er et netvAerk. Af indbyggere og bygninger, gader og strAeder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden pa kryds og tvAers. Og hver by indgar i nye og storre monstre med andre byer, vokser ud over alle grAenser og langt over vores hoveder. Endda i en sadan grad, at byerne ifolge Mikkel Thelle, indfodt kobenhavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsAetninger, og det ikke lAengere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare vAere dAekket af en stor bebyggelse – af Byen.
Politisk psykologi
Vi er alle rationelle! Denne prAemis har siden Aristoteles vAeret bestemmende for, hvordan vi har forstaet bade individet og politiske handlinger. Men teorier om mennesket som et rationelt vAesen kan ikke forklare, hvorfor hutuer drAebte 800.000 tutsier i 1994, eller hvorfor al-Qaedas selvmordsterrorister den 11. september 2001 tvang to fly ind i Twin Towers og drAebte 2.993 mennesker. Disciplinen politisk psykologi skubber rationaliteten af tronen og formulerer en mere prAecis forstaelse af, hvordan vi faktisk tAenker og handler politisk i verden. Irrationaliteten fger sit helt eget mster, som denne antologis 14 bidrag beskriver i krydsfeltet mellem politik og psykologi. Teksterne er inddelt i fire blokke, som har hvert deres primAere fokus: informationsabsorbering, beslutningsprocesser, gruppedynamik og offentlig opinion. Bogen samler feltets centrale originaltekster, der alle er engelsksprogede. Dens danske indledning prAesenterer disciplinen overordnet og beskriver forskningshistorien, mens dens ligeledes danske afslutning tegner et detaljeret billede af forskningsfeltets samlede principper. Politisk psykologi kan lAeses fra A til A, vAere et fokuseret miniopslagsvAerk – eller fungere som en teoretisk slikpose, der behAendigt kan nippes et par bidder fra. Med denne antologi foreligger nu for forste gang i dansk sammenhAeng en indgang til politisk psykologi.
Culture in Language Learning
Classical and modern foreign language studies no longer have a well-defined subject area, and language and culture can no longer be defined according to nations and national identities. New approaches are being developed with theoretical and methodological points of departure in new areas of research: for example, culture studies, anthropology, sociology, pragmatics and conversation analyses. The aim of modern language studies must therefore be redefined, and be more open for variation and diversity, both in culture and communication. The book discusses the relation between language and culture and is a direct result of the conference Culture in Language Learning, organised under the auspices of the Danish Language and Culture Network, which assembles researchers from language disciplines in Denmark. The aim is to examine how culture comes into the actual language code; into the use of language; and not least, into the learning and teaching of language. One of the book's main problematic areas thus concerns the learning and teaching of foreign and second languages in a globalised world where languages play a new role, both for the individual person, by virtue of internationalisation of education and work-life, and for cooperation across national borders. The articles elucidate these problematic points in relation to the historic development of foreign language disciplines, the meeting of language and culture, teaching traditions and language appropriation theories.
Unge, rusmidler og sociale netvAerk
Pa baggrund af interviews, deltagerobservationer og spgeskemaer kortlAegger bogens artikler det komplekse sociale spil omkring brugen af rusmidler. Underselserne viser, at unge bruger deres fest- og drikkepraksis til at iscenesAette et tilhsforhold til bestemte vennegrupper og vAerdier – og lAegge afstand til andre. Bogen fokuserer desuden pa emner som bn og forAeldres forhandlinger af regler vedrende alkohol, den sociale dynamik i misbrugsramte familier og betydningen af rusmiddelguiders sprogbrug. Bogen samler den nyeste viden fra Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og vil vAere vAerdifuld lAesning for bade socialarbejdere, undervisere og interesserede forskere.
Sproghistorie og sprogtypologi
Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en rAekke, der tager afsAet i forlobet i Almen Sprogforstaelse, som indgar i grundforlobet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus pa flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at fa sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregaende uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhAeng pa det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie pa de videregaende sproguddannelser, mens man har indfort den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har vAeret onsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke horer hjemme i det indoeuropAeiske, og som har helt andre mader at opbygge ytringer pa. Med fokus pa sprogtypologi vil man kunne fa eleverne til at fa indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne ogsa undervises i ikke-indoeuropAeiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer pa banen.
Sprogfag i Danmark
I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen pa sprog og sprogundervisning i Danmark i ar 2008-2009. Det finder vi nodvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsomradet pa mange mader synes at hensygne. Men sproget lever! – pa trods af nedskAeringer findes en lang rAekke projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster sAetter fokus pa elevers mundtlige sprogbrug. Den belyser, hvordan forskellige undervisningssituationer pavirker elevernes mulighed for at bruge og udvikle deres mundtlige sprog. Bogens analyser og eksempler problematiserer spAendvidden af de sprogfunktioner, der arbejdes med, og elevernes faktiske mulighed for selv at trAene og bruge det mundtlige sprog i undervisningen. Klasselokalets overvejende fremstillende sprog ses i kontrast til udeskoledagens mere undersogende sprog.Seminarie- og grundskolelAerere samt lAererstuderende kan her finde ny viden og inspiration til udviklingen af undervisningen i mundtligt sprog – bade nar undervisningen foregar i klasselokalet, og nar den henlAegges til andre lokaliteter.
Sprog, kultur og medborgerskab
Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglAering og sprogundervisning, bade inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formal, f.eks. lAesefAerdighed i malsproget eller fAerdighed i at fore samtaler pa malsproget, men ogsa et videre formal. Hvad dette videre formal kan vAere, har der vAeret flere forskellige bud pa, og man kan opregne i hvert fald folgende fire hovedtyper, som er nAevnt i den rAekkefolge de er opstaet i historisk: LitteraturlAesning, samfundsviden, interkulturel forstaelse og medborgerskab. Alle fire formal er vAesentlige i dag, og sporgsmalet er vel isAer hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og pa de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vAegt pa de to sidstnAevnte.
Sprog pa universitetet
De danske universiteter kan ikke lAengere kun betragtes som nationale insitutioner men er i stigende grad en del af et globalt samfund. For at kunne sikre et hojt niveau i undervisning og forskning er det nodvendigt for universiteterne at rekruttere internationale forskningssamarbejder og bidrage til udbud af internationale fAellesuddannelser. Denne udvikling har konsekvenser for undervisnings- og forskningssproget pa universiteterne, som i stigende grad er engelsk. Det har saledes ogsa konsekvenser for de sproglige krav, der stilles til undervisere og studerende, og for universiteternes prioritering af andre fremmedsprog end engelsk.Dette nummer af Sprogforum handler om sprog pa universitetet – sprog som den akademiske verdens arbejdssprog og sprog som fag. Nummeret beskAeftiger sig med centrale emner, der relaterer sig til internationaliseringens konsekvenser for arbejdssproget pa universitetet. Derudover indeholder nummeret artikler, der giver eksempler pa, hvordan der arbejdes i andre sprogfag end engelsk pa universitetet, og som diskuterer de udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i disse fag.