Born elsker spil. Alt lige fra Ludo til Grand Theft Auto sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de ogsa lAere en masse ved at sidde foran en skAerm. Spillets store og sma brikker skal lAerere og pAedagoger sorge for at have styr pa. Det er kun dem, der kan tilfoje spil den afgorende pAedagogik.
SpecialpAedagogik ad nye veje stiller skarpt pa en rAekke sporgsmal og visioner vedrorende inkludering, rummelighed og specialpAedagogik. Men bogen er ogsa et festskrift til Niels Egelund – Danmarks eneste professor i specialpAedagogik – i anledning af hans 60 ars dag. Derfor finder lAeseren for en gangs skyld – ikke Niels Egelunds navn blandt forfatterne. Forfatterne soger med bogen at dAekke det komplekse specialpAedagogiske felt bade i forskning og praksis. Den tegner dermed direkte og indirekte et billede af Niels Egelunds brede virkefelt som forsker, formidler og debattor.
Som dig selv giver en bred indforing i den etiske tAenkning. Den forfAegter ikke et bestemt synspunkt, men prAesenterer hovedretninger inden for bade teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsAetninger. Bogen folger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Logstrup. Tilsvarende trAekkes linjen fra den klassiske grAeske tAenkning frem til filosofien ved sidste arhundredeskifte, bl.a. gennemgas Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Levinas. Bogen gor rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den prAesenterer etiske grundbegreber som nAestekAerlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk folelse. Som dig selv er skrevet som en lAerebog, men kan anvendes som alment tilgAengelig handbog om de argumenter og tankegange, der indgar i den aktuelle etik- og vAerdidebat.
De fleste har hort om det, og nogle endda set det: Unge mennesker, der klAedt ud som middelalderriddere, elver og orker, udkAemper drabelige slag med store gummikoller og svAerd rundt om i de danske skove. Det er sjovt, og det er rollespil – live. Men hvad er rollespil egentlig? Rollespil dAekker over en rAekke af aktiviteter, hvor mennesker helt eller delvist patager sig andre identiteter (roller) inden for et afgrAenset tidsrum og inden for rammerne af en fAelles fortAelling. Formalet kan vAere pAedagogisk, kunstnerisk eller terapeutisk, men rollespillet er i stigende grad ogsa fritidsbeskAeftigelse. Denne antologi beskAeftiger sig med rollespillet i dets mange facetter og analyserer rollespil som en sammensat aktivitet, der bade er teater, historiefortAelling, selviscenesAettelse, pAedagogik og selvmobiliseret fritidskultur. Antologien belyser rollespillets sAerlige form og karakteristika gennem konkrete analyser og teoretiske overvejelser. Men rollespillet sAettes ogsa ind i en storre kontekst, hvor der trAekkes linjer mellem rollespillet som aktuel fortAelleform og beslAegtede pAedagogiske, psykologiske, kunstneriske, religiose og hverdagskulturelle fAenomener.
I RenAessancen og humanismens rodder tegner idehistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og ideer, der kommer til udtryk i renAessancen. Her modes, brydes og forenes en rAekke traditionelle modsAetningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kAetteri og kirke – menneske og Gud. I renAessancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum – og ud af denne kulturelle smeltedigel opstar rodderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere far navnet humanisme. RenAessancen og humanismens rodder afdAekker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende trAek. Reformationen anskues som et punktum for den europAeiske renAessance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestrAebelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. arhundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slar igennem.
I dag opfatter mange mennesker sig som religiose, uden at de dermed nodvendigvis tilslutter sig den kristendom, der i Vesten igennem to artusinder har vAeret den dominerende religion. Bogen rejser ikke mindst sporgsmalet om, hvorvidt oplysningen, sekulariseringen og demokratiseringen, der satte ind for et par arhundreder siden, virkelig har distanceret os fra arven fra den kristne religion, eller om sekulariseringen snarere ma ses som en konsekvens af kristendommen selv.Hvis man onsker et indblik i den filosofiske og idehistoriske baggrund for denne diskussion, sa er Religionens fremtid og dens dialog mellem to af nutidens storste filosoffer et godt sted at starte
Umiddelbart er religion en gade. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige pastande som, at en mand fra PalAestina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fodder, og at visse sygdomme skyldes, at en usynlig blAeksprutte er trAengt ind i kroppen? Det er jo, hvad kristne, hinduer og nogle folk pa Salomonoerne i det sydlige Stillehav faktisk tror.I Religion – i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud pa verdens mangfoldige religiose praksisser for at forsta og beskrive det mangesidige og mAerkvAerdige fAenomen religion. Der stilles skarpt pa fAellestrAek og forskelle, og pa baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der far menensker over hele verden til ogsa i dag at bruge enorme ressourcer pa at udfore tilsyneladende meningslose ritualer – og far dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besvAerligheder som lange vandreture og udenadslAere og lidelser som omskAering og selvpiskning.Bogen leverer dermed pa en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbloffende fAenomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.
Demokrati og velfAerdsstat, nazisme og jodehad. Alt sammen folger det i hAelene pa den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sagar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op pa kirkedoren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er logn og latin – det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.
For oldtidens middelhavskulturer var Sortehavet tAersklen til en spAendende, men ogsa skrAemmende verden med andre folk, sprog og skikke. Hinsides nomadefolkene ved Sortehavets nordkyst forestillede man sig, at der levede amazoner, menneskeAedere, enojede fabelvAesener og varulve. I denne bog prAesenterer fem antikforskere en rAekke eksempler pa grAekeres og romeres forestillinger om landene ved Sortehavet og folger udviklingen i deres geografiske viden fra Herodot (400-tallet f.Kr.), over Xenofon (ca. 430-355 f.Kr.), Strabon (ca. 64 f.Kr.-24 e.Kr.), Ptolemaios (ca. 100-170 e.Kr.) og til Ammianus Marcellinus (300-tallet e.Kr.). Pa randen af det ukendte er forste bind i Center for Sortehavsstudiers dansksprogede serie, Sortehavsstudier.
Sporgsmal om lAereres personlighed og personlige relationers vigtighed for elevers lAering unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger pa disse omrader er i bedste fald nyttelose.Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs pa skoleomradet: At der kan opstilles klare mal for undervisningen, som enhver lAerer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsAet i psykoanalysen bidrager PAedagogiske umuligheder til en forstaelse af, hvorfor det er sa notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pAedagogiske felt.Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pAedagogik, der her for forste gang foreligger pa dansk. De ovrige artikler giver i tilgift et bud pa, hvad selve det pAedagogiske ved forhold overhovedet bestar i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begAer, overforing og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.