I Danmark er der i disse ar en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes nAesten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gore. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar pa.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en rAekke forskellige vinkler pa det psykiske – bade humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan sta alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse ar ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af bade biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv pa psyken, der bestemmes som et sAet af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig pa baggrund af en rAekke betingelser, som udgores af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.
Arbejde, fritid, kAerlighed, moder, sundhed, ferier, skolegang og selvudvikling ser i dag ud til at flyde sammen i et stort kaos. Men i denne bog forklarer filosoffen Anders Fogh Jensen, at dette rod har sin egen orden: projektet. Vi omgas tid, rum og hinanden pa nye mader – prAeget af midlertidighed, usikkerhed, ad hoc-losninger, overbookninger, aflysninger og fravAeret af klare forventninger. Det forelobige 'ja' dominerer, fordi passagen er blevet et kronisk vilkar. Projektets logik findes f.eks. i dans, i forvaltning, i sundhedspolitik, i fodbold, i kAerlighedslivet, i virksomheden og i det, der engang hed privatlivet. Bogen dykker ned i disse hojst forskellige eksempler fra hverdagen – og stiller pa den baggrund en samtidsdiagnose, der beskriver de muligheder og problemer, dagens projektsamfund byder pa. Projektmennesket er en kort udgave af Projektsamfundet. Den korte udgave stiller skarpt pa det menneske, der lever nu, og tager udgangspunkt i vidt udbredte hverdagsfAenomener. Den fuldt udtrukne bog har et storre historisk perspektiv og tegner et mere komplekst billede.
I denne bog redegores for nyuddannede lAereres og pAedagogers mode med praksis. Efter to ar var en stor gruppe nyuddannede lAerere og pAedagoger overbeviste om, at de ville fortsAette inden for det pAedagogiske arbejde. Men mere end en tredjedel mente, at de – i et 3-4 arigt perspektiv – ikke ville fortsAette som lAerer eller pAedagog.Overgangen fra uddannelse til arbejde indeholder store udfordringer. Bogen beskriver de nyuddannedes handtering af disse udfordringer, der sammenfattes som pAedagogiske institutioners arbejdspladscurriculum.Bogen bygger pa forskningsprojektet ProfessionslAering i praksis fra 1997 til 2003.
Grundtemaet i disse tre sammenhorende dramaer er spAendingen mellem den oprindelige retsudovelse som et anliggende for individet, familien, slAegten eller klanen og det mere udviklede samfunds behov for og krav pa at have eneretten til at padomme og straffe – og til at udove vold inden for lovens rammer.Denne konflikt er blevet reaktualiseret i Danmark og andetsteds i verden ved de folkevandringer globaliseringen af bade kultur og krig har medfort. BlodhAevn og Aeresdrab finder sted for ojnene af os pa Norrebro og i Slagelse.I kong Agamemnons slAegt er der en lang kAede af forbrydelser, der straffes og hAevnes med nye forbrydelser. Det tragiske er, at hAevneren ved at lyde sin pligt padrager sig ny skyld og altsa bade har ret og udover uret. Men kan samfundet tolerere den selvtAegt? Nej, den ma bryde kAeden! Men afskaffe problemet kan den ikke. Den tragiske spAending forbliver fordi den er en del af selve menneskelivets vilkar.I erkendelse af at Aischylos' dramatisering af den blodige myte har noget vigtigt at sige et nutidigt publikum, har Det kongelige Teater bedt Otto Steen Due oversAette tragedierne og antaget oversAettelsen til opforelse.
Folkemord. Overfald. Terrorisme. Mord. Tortur.Begrebet om ondskab holdes i live af ondskabens konstante tilsynekomster i verden, fra ekstreme begivenheder og handlinger til mere trivielle tilbojeligheder, vi alle moder hos os selv og andre, som ligegyldighed og hensynsloshed.I antologien belyses ondskabsbegrebet ud fra fire centrale sporgsmal: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, nar aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med terrorisme? Hvordan bor vi handle moralsk og politisk, nar vi konfronteres med ondskaben, som overtrAedelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af andre mennesker, fx i form af kriminelle? Og hvordan kan det onde begrebsliggores i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabs-begrebet anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?Folelsen af, at verden er af lave, og at ondskaben er over os, har altid vAeret en del af menneskets bevidsthed og er ikke kun et moderne fAenomen. Men i det moderne samfund er ondskabsbegrebet i hoj grad gaet fra at vAere et religiost til at vAere et politisk begreb.
Skal baggrunden for krig soges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjAel? Eller er krig resultatet af en rationel forfolgelse af klart definerede politiske mal? Indblik i menneskers mod, kAekhed, dristighed, frygt, men ogsa moralske krAefter og militAere fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig – uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens vAesen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsAettende tanker om militAer teori og praksis har pavirket generationer af statsmAend, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige lAesere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat vAerkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den beromte tese, at krig blot er politikkens fortsAettelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgAengelig, hvis man vil forsta det 21. arhundredes krige i Irak og Afghanistan.