I 1898 sagde en ganske almindelig sibirisk bonde til den lokale agronom, at han foretrak sine malkekoer frem for alle Sibiriens guldminer. Ordene faldt under et stort okonomisk opsving i Rusland mellem 1890erne og 1914, som i Sibirien intetsteds var sa markant som inden for mAelkerivAesnet. Sibiriske bonder var begyndt at holde malkekvAeg og levere mAelk til nyoprettede mejerier, der fremstillede smor til eksport. Smorret blev kobt op af indenlandske og udenlandske kobmAend og fragtet ad den nyanlagte sibiriske jernbane til Vesteuropa. PejlemAerket var den kolossale eftersporgsel pa smor, der udgik fra det danske, engelske og tyske marked. Det danske islAet var betydeligt. Indtil handelens ophor under Forste Verdenskrig dominerede danske kobmAend den, skarpt forfulgt af engelske og russiske firmaer. Den storste enkelteksportor af sibirisk smor til Vesteuropa var det danske Sibiriske Kompagni under ledelse af direktor H.P. Hjerl Hansen. Da smor var guld er et studie i den sibiriske smorbranches udvikling i dens Grunderzeit mellem 1895 og 1905, en fortAelling om, hvordan lokale bonder og mejerister og indenlandske og udenlandske kobmAend, embedsmAend og ministre skabte et erhvervsforetagende af globale dimensioner, som var indbringende for de involverede parter i indland saval som udland.
Polyfoni er et begreb hentet fra musikken. Det er ogsa et vidtfavnende tektuelt begreb. Og denne bog handler om sproglig polyfoni: Hvordan kan polyfoni begribes fra en sproglig synsvinkel? En rAekke svar pa det sporgsmal findes i Sproglig polyfoni. Centralt star den skandinaviske sproglige polyfoniteori, la ScaPoLine, som professor Henning Nolke har udviklet – og lektor Nina Moller Andersens arbejde med at videreudvikle og prAecisere den russiske litteratur og sprogforsker Michail M. Bachtins sproglige begreber.Bachtin indforte i 1929 den musikalske metafor om polyfoni i sit vAerk om Dostojevskijs romaner. Han har siden inspireret utallige tekst- og sprogforskere, ikke mindst den franske sprogforsker Oswald Ducrot hvis teorier har dannet afsAet for skabelsen af ScaPoLine.Sproglig polyfoni henvender sig til den lAeser, der er interesseret i polyfoniteori, og som samtidig gerne vil have udpeget anvendelsesmuligheder og se konkrete analyseeksempler.
Bind 4 i serien starter i 1920'erne, hvor dansk naturvidenskab – trods fremvAeksten af en rAekke internationalt fremtrAedende centre i fysik, kemi og fysiologi – endnu kun spillede en beskeden rolle i samfundsokonomien. Bogen folger udviklingen frem til 1960'erne, en periode, som var karakteriseret ved fortsat internationalisering og hastigt voksende investeringer i naturvidenskabelig forskning og uddannelse.
Forestil dig, at du moder en giftig slange. Den stirrer dig i ojnene, og hugger sa til. Du er dodeligt saret. Og sa sker underet: Slangebiddet slar dig langsomt ihjel, men gor dig samtidig immun over for andre slanger – du har pludselig adgang til paradisiske omrader, der ellers ville vAere utilgAengelige. Det er situationen for den arhusianske patolog Jorgen Schionning, der som 40-arig i 2002 pludselig blev ramt af den brutale drAeber ALS, en sAerligt aggressiv form for sklerose. SlangetAemmeren er beretningen om den vending, hans liv tog, da sygdommen angreb. Den for sa succesrige og karrieremindede videnskabsmand er nu bundet bade til korestol og respirator, han kan ikke spise eller tale, og har kun kort tid tilbage at leve i. Alligevel er SlangetAemmeren en lykkelig erindringsbog, der er prAeget af humor og lethed. Kampen mod sygdommen har givet en styrke, sa forfatteren nu er i stand til at se de vanskeligste eksistentielle hAesligheder i ojnene – og til at vAerdsAette det smukke, hans liv stadig rummer. Bogen har vAesentlige budskaber til ALS-patienter, til personale i sundhedssektoren – men ogsa til alle raske, der overvejer, hvad det helt grundlAeggende er vigtigt at koncentrere tilvAerelsen om.
Bogen K.E. Logstrups forfatterskab er en samlet bibliografi over udgivelser udkommer i arene 1930 til 2005 bade af og om den kendte Arhus-filosof og teolog K.E. Logstrup (1905-1981).