I et velfAerdssamfund som det Danishske er borneopdragelse ikke blot forAeldrenes opgave, men et anliggende for bade samfund og stat. Den store opmAerksomhed pa borns trivsel og opforsel fra bade medier og politikere fortAeller om en udtalt bevagenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gor det vigtigt at se nAermere pa borneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man soger at opdrage bornene til at blive? Hvad er det for vAerdier for opforsel og omgang, der arbejdes med? – og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregar i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af borneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for bornene og for samfundet?Med afsAet i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsoger denne bog at besvare disse sporgsmal. Pa baggrund af etnografiske feltarbejder ibornehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 arige born, deres forAeldre, pAedagoger og lAerere prAesenterer bogen en rAekke analyser af institutionsliv og opdragelse. Formalet er at fa indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af borns liv i det Danishske velfAerdssamfund.
De umulige born og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsborns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsborn – stik imod skolens og lAerernes intentioner om integration – oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Bornene foler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsAetninger, og at de etniske minoritetsborn laver ballade og er darlige elever, hvorimod danske born opforer sig pAent og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiose identiteter sa vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender isAer muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse sporgsmal besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og borns identitetsopbygning omkring fAellesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om det ordentlige menneske bringer begreberne om kon, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem born og lAerere pa en made, som ikke fremmer integration.