I et velfAerdssamfund som det Danishske er borneopdragelse ikke blot forAeldrenes opgave, men et anliggende for bade samfund og stat. Den store opmAerksomhed pa borns trivsel og opforsel fra bade medier og politikere fortAeller om en udtalt bevagenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gor det vigtigt at se nAermere pa borneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man soger at opdrage bornene til at blive? Hvad er det for vAerdier for opforsel og omgang, der arbejdes med? – og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregar i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af borneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for bornene og for samfundet?Med afsAet i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsoger denne bog at besvare disse sporgsmal. Pa baggrund af etnografiske feltarbejder ibornehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 arige born, deres forAeldre, pAedagoger og lAerere prAesenterer bogen en rAekke analyser af institutionsliv og opdragelse. Formalet er at fa indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af borns liv i det Danishske velfAerdssamfund.
Is the body a mere container of learning processes? Or can we, in a productive way, develop an approach to learning that includes learning as a bodily phenomenon? The authors all work with the development or refinement of theories of 'learning bodies,' and in this anthology they present the state of the art to anybody with an interest in current scientific discussions about the interplay between body, movement and learning. A full understanding of learning in all its complexity requires that the body is taken into account – regardless of whether we are dealing with the neurological foundations of learning processes, skill acquisition, mental health and illness, aesthetics or the physical setting where the learning takes place. Body, movement and senses (in short: corporeality), provide the necessary experiences for change and development in relation to life-long learning. This anthology presents a range of theoretical approaches to learning; neuroscience, psychiatry, sociology, psychology, phenomenology and pedagogy. By presenting this range of approaches, the anthology raises a central question in the philosophy of science: the need for incorporation of different approaches to achieve further insights. The first section of the book, The Learning Body, concerns the learning process from a psychological, neuroscience and phenomenological point of view. In part two, The Encultured Body, gender and aesthetics will be analysed in relation to the body and the community of practice. The third section, The Educated Body, sheds light on various aspects of the body in educational contexts and different body-related conditions for learning. The anthology is of particular interest to researchers and students of education, development, and psychology, and to those interested in body and movement, both biomedical and the relation to social science and the humanities.
God undervisning handler ikke bare om faglighed, men ogsa om relationer. Eleverne skal mAerke, at lAererne er opmAerksomme pa dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsAetningen for, at born kan lAere mest muligt og samtidig have det godt. Derfor ma lAerere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.
Born elsker spil. Alt lige fra Ludo til Grand Theft Auto sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de ogsa lAere en masse ved at sidde foran en skAerm. Spillets store og sma brikker skal lAerere og pAedagoger sorge for at have styr pa. Det er kun dem, der kan tilfoje spil den afgorende pAedagogik.
I denne bog redegores for nyuddannede lAereres og pAedagogers mode med praksis. Efter to ar var en stor gruppe nyuddannede lAerere og pAedagoger overbeviste om, at de ville fortsAette inden for det pAedagogiske arbejde. Men mere end en tredjedel mente, at de – i et 3-4 arigt perspektiv – ikke ville fortsAette som lAerer eller pAedagog.Overgangen fra uddannelse til arbejde indeholder store udfordringer. Bogen beskriver de nyuddannedes handtering af disse udfordringer, der sammenfattes som pAedagogiske institutioners arbejdspladscurriculum.Bogen bygger pa forskningsprojektet ProfessionslAering i praksis fra 1997 til 2003.
Sundhed er en ressource til vAekst og udvikling bade for den enkelte og samfundet og er derfor et hojt prioriteret politisk omrade. Den politiske opmAerksomhed har fort til, at vi i hverdagen ofte moder krav om at tage ansvar og beslutninger i komplekse sundhedsmAessige sager.SundhedspAedagogik er et vAesentligt redskab, nar malet er at udvikle forskellige gruppers kompetencer, sa de kan varetage og fremme egen og andres sundhed. SundhedspAedagogik spiller ogsa en vAesentlig rolle i samarbejdet mellem professionelle og forskellige grupper af mennesker som fx born, unge, Aeldre, patientgrupper og socialt udsatte.Bogen prAesenterer forskningsbaserede og praksisrelevante perspektiver pa sundhedspAedagogik. Den henvender sig til forskere, studerende og professionelle, der arbejder med uddannelse, udvikling, evaluering og forskning inden for sundhedspAedagogik og sundhedsfremme.
Siden ungdomsoproret i 1968 har dannelse vAeret et omdiskuteret og misbilliget begreb, der med sin dubiose og altmodische klang blev identificeret med smaborgerligt snobberi og ligegyldig viden. Imidlertid har man inden for de seneste ar kunnet konstatere, at dannelse pa ny er blevet noget, der diskuteres. Det betyder, at sporgsmalet, Hvad er dannelse?, bliver stadig mere patrAengende.Det definitive svar findes sandsynligvis ikke, men denne bog giver adskillige bud pa, hvordan man kan forsta begrebet dannelse. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere pa 20 af institutterne pa Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan tAenke pa dannelse, nar man som forsker er tilknyttet et af de mange institutter pa universitetet. Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mangearige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire storre afsnit med overskrifterne Dannelse i dag, Dannelse i forandring, Dannelse i fag og Dannelse i kontekst.
Dagplejere og dagplejepAedagoger moder socialt udsatte born allerede ved begyndelsen af deres livsforlob og har derfor enestaende chancer for at give disse born indgaende stotte emotionelt, socialt og intellektuelt. Denne bog belyser gennem bade kvantitative og kvalitative analyser dagplejens muligheder for at hjAelpe de udsatte born bedre pa vej videre i livet, ind i bornehaven, skolen og videre frem.Undersogelsen har sit udspring i en serie af forskningsprojekt om udsatte born i dagtilbud og er den forste af sin art, som fokuserer pa dagplejeinstitutionen som del af samfundets samlede satsning i forsoget pa at modvirke negativ social arv.Ved hjAelp af sporgeskemaer og interview kortlAegges dagplejernes syn pa udsathed, generelle mal og pAedagogiske principper samt arbejdet med lAering og lAereplaner. Samtidig sporges der til dagplejernes egne opfattelser af muligheder og barrierer for at gennemfore den optimale indsats. Derved synliggor bogen en central, men ofte overset faggruppes egne visioner og ideer til forbedringer inden for arbejdet med socialt udsatte born.