Born skal have lyst til at lAere noget. Men deres videbegAer ma ikke kun vAere drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Onsket om at blive klogere skal komme indefra. Det krAever medbestemmelse, succesoplevelser og fAellesskaber. Derfor er lAerernes viden om savel mal og mening som rum og rammer afgorende i motiverende undervisning.
Vi lAerer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, ogsa for vores born henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvAere deres lAerere. Elever lAerer nemlig bedst, nar deres lAerere leder dem pa rette vej. Det bekrAefter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld vAerd, nar viden om lAering skal blive til undervisning i praksis.
KlassevAerelset er fuld af biologi. Ogsa nar dansk og matematik er pa skemaet. For elever lAerer ikke kun med nAesen i en bog. TvAertimod. Nar de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sAetter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres lAering. IsAer nar koncentrationen svigter. Sa er det godt at kende til lAeringens DNA.
I dag kommer danske born til verden med en smartphone i handen. DesvAerre er deres digitale dannelse ikke medfodt. Den er ellers nodvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer ogsa ved hvert klik. LAerere og pAedagoger ma vise eleverne vej. Den digitale dannelse horer hjemme pa skoleskemaet.
Inklusion krAever samarbejde. Mellem lAerere og pAedagoger, ledere og forAeldre. Og ikke mindst med bnene. Det er en forudsAetning for, at alle bn kan trives i skolen. For kun nar de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fAellesskab.