Gensyn med sofavAelgerne. Jorgen Elklit

gennemsnitstal for valgdeltagelsen i tiårsperioder, finder man en langtidstendens til fald fra 1970’erne, over 1980’erne til 1990’erne (Goul Andersen, 2003: 78ff). Den gennemsnitlige valgdeltagelse ved de to første valg i indeværende årti (altså 2001 og 2005) ligger imidlertid på et højere niveau end det tilsvarende gennemsnit for 1990’erne og er endda kommet op på stort set samme niveau som 1980’ernes gennemsnit. Bevægelserne fra valg til valg – eller beregning af løbende gennemsnit – forekommer dog mere velegnede til at identificere aktuelle udviklingstendenser.

      Figur 2.1. Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene 1918-2005. Pct. 0

      Spørgsmålet om udviklingen i valgdeltagelse såvel ved parlamentssom ved lokalvalg er – i takt med faldende valgdeltagelse i en række europæiske lande – i stigende grad blevet set som både vigtigt og interessant (Pintor & Gratschew, 2004: 56ff). Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorfor udviklingen i Danmark har været anderledes end i disse mange mere eller mindre sammenlignelige lande. Som det fremgår af figur 2.2, som er kronologisk mere korrekt end figur 2.1, fordi der er tilnærmet rigtig afstand mellem de enkelte valg, har der imidlertid i Danmark været en anderledes udvikling.

      Valgdeltagelsen i 1990 (82,9 pct.) var faktisk den laveste siden begyndelsen af 1950’erne, men den steg i 1994 til 84,3 pct., i 1998 til 85,9 pct. og endelig i november 2001 til 87,1 pct. I februar 2005 faldt deltagelsen så til 84,5 pct.

      Udviklingen i deltagelsen ved danske parlamentsvalg vil også i de kommende år være en kilde til undren og spørgsmål fra udenlandske forskere og kommentatorer. En af intentionerne bag denne bog er da også at finde frem til svarene på sådanne spørgsmål, også selv om vi ved, at det muligvis vil komme til at vare helt til 2008, inden vi kan vide, om faldet i valgdeltagelse i 2005 var en enlig svale, eller om det var starten på en udvikling, der ville bringe Danmark ind på samme spor, som vi har set i andre lande, med konstante – og nogle gange dramatiske – fald i valgdeltagelsen.

      Figur 2.2. Valgdeltagelsen ved foldetings-, communal- og EU-Parlamentsvalg 1981-2005. Pct.

      Forskellen mellem folketingsvalg og andre valg

      Det er velkendt, at valgdeltagelsen normalt er højere ved parlamentsvalg end ved diverse former for lokalvalg. Valgdeltagelsen ved parlamentsvalg overstiger også klart den, man finder ved de direkte valg til Europaparlamentet. Det er også det billede, der for Danmarks vedkommende ses i figur 2.2 ovenfor, hvor deltagelsesniveauet for henholdsvis folketingsvalg, amtsrådsvalg, kommunalbestyrelsesvalg og europaparlamentsvalg er vist for perioden siden 1981.

      Der er tre grunde til, at 1981 er valgt som udgangspunkt for kurverne i figur 2.2: (1) I 1981 var der også folketingsvalg og kommunalvalg med kort mellemrum, selv om det altså ikke som i 2001 var på samme dag, (2) valgretsalderen var i 1978 blevet sat ned til 18 år, så senere fluktuationer i valgdeltagelsen kan derfor ikke forklares med ændringer i valgretsalderen, og (3) kommunalvalgene i 1981 var de første, hvor ikke kun nordiske, men alle udenlandske statsborgere kunne deltage, hvis de i øvrigt opfyldte betingelserne herfor. Nordiske statsborgere havde i 1978 for første gang fået mulighed for at stemme ved kommunalvalg, hvis de havde haft fast bopæl i riget i mindst tre år og i øvrigt nu havde fast bopæl i kommunen. Det drejede sig om godt 12.000 vælgere, hvoraf knapt 60 pct. deltog. I 1981 blev denne mulighed imidlertid også givet til alle andre, hvorved der kom yderligere godt 38.000 vælgere. I 1981 var deltagelsen i kommunalvalg for de nordiske statsborgere i øvrigt faldet en smule sammenlignet med 1978, nemlig fra 59,6 til 58,7 pct., mens den var lidt højere for statsborgere fra andre lande, nemlig 62,2 pct.

      Billedet i figur 2.2 er i øvrigt meget klart: Valgdeltagelsen ved de to slags kommunalvalg har i lang tid ligget og svinget omkring 70 pct., somme tider lidt over, somme tider lidt under, og med visse systematiske variationer mellem forskellige typer af kommuner, jf. nedenfor. I 2001 steg valgdeltagelsen imidlertid markant, ca. 15 procentpoint for hele landet under ét. Forklaringen er, at folketingsvalget var blevet udskrevet til afholdelse samme dag som de to kommunale valg, hvis afholdelse den tredje tirsdag i november hvert fjerde år er lovbundet.

      Hvorledes valgdeltagelsen vil blive, når der 15. november 2005 igen skal være kommunalvalg, kan ingen vide. De mange nye kommunedannelser vil givetvis sætte deres præg på forløbet af kommunalvalget, men om det kommer til at betyde meget eller lidt i forhold til det normale deltagelsesniveau ved kommunalvalg, er svært at vide. En valgdeltagelse på ca. samme niveau som i 1997 er nok det mest sandsynlige.

      Der har som bekendt været holdt amtsrådsvalg for sidste gang, så dén kurve bliver ikke længere. Til gengæld skal der i november 2005 også være valg til de fem kommende regionsbestyrelser. Hvordan valgdeltagelsen vil blive til disse valg, kan ingen vide noget om, men det bedste gæt vil nok være, at det vil følges med valgdeltagelsen til kommunalbestyrelsesvalgene, på samme måde som der i figur 2.2 ses en næsten perfekt overensstemmelse mellem deltagelsen ved kommunalvalgene og deltagelsen ved amtsrådsvalgene.

      Kommunalbestyrelsesvalg, omtrent som vi kender dem nu, blev første gang afholdt i 1909. De vigtigste ændringer i 1908-lovgivningen vedrørende de kommunale valg i forhold til tidligere var, at kvinder nu fik kommunal valgret (dvs. før de fik ret til at deltage i folketingsvalg), at tidligere tiders to klasser af vælgere (som kunne have ret forskelligt deltagelsesniveau, jf. for eksempel Petersen, 1987: 101-106) blev slået sammen til én, og at der blev indført forholdstalsvalg, efter det samme d’Hondtske system, som anvendes i dag. Vælgerkorpset var imidlertid indsnævret på den måde, at man skulle have boet i kommunen også året før valgåret (valgene foregik dengang i marts), man skulle være sat i skat til kommunen, og man skulle både i det indeværende og det foregående år have „svaret sin til Inddrivelse ved Udpantning forfaldne direkte Skat til Kommunen“, dvs. man måtte heller ikke være bagud med betaling af sin kommuneskat. Fattighjælpsmodtagere, hvis understøttelse ikke var enten eftergivet eller tilbagebetalt, havde heller ikke kommunal valgret – og så afspejlede datidens familiemønstre sig i en bestemmelse om, at hvis en ægtemand som familieoverhoved svarede direkte skat til kommunen, så blev både manden og hustruen betragtet som kommunale skatteydere.

      Konsekvensen af disse bestemmelser var, at vælgerkorpsene til folketingsvalg (mænd over 30, med visse begrænsninger) og kommunalvalg (mænd og kvinder over 25, til dels med nogle andre begrænsninger) var ret forskellige i perioden fra marts 1909 til september 1920, hvorefter forskellene blev mindre. Men under de økonomisk vanskelige tider i begyndelsen af 1930’erne var det for eksempel op imod 20 pct. af folketingsvælgerne, der ikke havde valgret, når kommunalbestyrelsen skulle vælges. Helt forsvandt disse forskelle dog først sidst i 1950’erne – og siden 1981 har de to vælgerkorps så igen været forskellige på grund af reglerne om udenlandske statsborgeres kommunale valgret. I november 2001 var antallet af vælgere med kommunal valgret således fire pct. større end antallet af vælgere med valgret til folketingsvalget.

      Tabel 2.2. Valgdeltagelsen ved de kommunale valg 1909 og 1913. Pct.

      Kilde: Den officielle valgstatistik. Kommuner, hvor der var fredsvalg, er udeladt. Det drejer sig især om nogle af de mindre og mindste kommuner i landdistrikterne.

      Valgdeltagelsen ved de første kommunalvalg efter lovændringen i 1908 viste helt de samme tendenser, som kunne iagttages ved de første folketingsvalg, efter at kvinder havde fået valgret.

      De fleste vil vel synes, at de gennemsnitlige valgdeltagelsesprocenter for hele landet – i 1913 således lige ved 67 pct. – var meget rimelige, tiden og de nye institutionelle rammer taget i betragtning. Nok så interessant er imidlertid den store variation mellem bykommunerne og landdistrikterne på den ene side og mellem mandlige og kvindelige vælgere på den anden side. I 1913 var der således lige ved forholdsvis dobbelt så mange mandlige vælgere, der stemte i provinsbyerne, som