Gensyn med sofavAelgerne. Jorgen Elklit

for nedadgående siden 1980’erne. I Norge har valgdeltagelsen været faldende fra 83,2 pct. i 1989 til 75,5 pct. i 2001 med en midlertidig stigning i 1997. I Sverige lå valgdeltagelsen i 1980’erne på et højt niveau, men har siden 1994 været faldende og nåede i 2002 ned på 80,1 pct. I Finland faldt valgdeltagelsen fra 81,0 pct. i 1983 til 68,3 pct. i 1999, men rettede sig en smule i 2003 til 69,7 pct. I Tyskland faldt valgdeltagelsen fra 89,1 pct. i 1983 til 82,2 pct. i 1998. I 1990 var den helt nede på 77,8, men rettede sig i midten af 1990’erne. Endelig faldt valgdeltagelsen i Storbritannien gennem 1990’erne fra 77,8 pct. i 1992 til blot 59,4 procent i 2001, men steg dog en smule til 61,3 pct. i 2005.

      Figur 1.1. Valgdeltagelse i en række lande. Pct.

      Hovedtendensen i vore nabolande har således været en faldende valgdeltagelse, selv om der indimellem har været tale om mindre og forbigående stigninger. I Danmark har billedet været det modsatte. Valgdeltagelsen har ved de seneste valg været stabil og endog stigende, dog således at der ved valget i februar 2005 var tale om et lille fald. Om dette vil vise sig at være forbigående, måske fordi der ikke var særlig meget spænding om valgudfaldet i 2005, idet det var ret klart for de fleste, at VK-regeringen ville kunne fortsætte med støtte fra Dansk Folkeparti, eller om vi har nået toppen og står over for en periode med faldende valgdeltagelse, er vanskeligt at sige.

      Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene har ikke blot været stigende gennem en årrække, den ligger også på et meget højt niveau sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Bortset fra Malta, der har en usædvanlig høj valgdeltagelse (95,7 pct. i 2003), og Island (87,5 pct. i 2003), er det kun lande med stemmepligt som Belgien (91,6 pct. i 2003) og Luxemburg (86,5 pct. i 1999), der ligger på samme høje niveau som Danmark (Pintor et al., 2002).

      Når vi her har taget spørgsmålet om valgdeltagelse op, skyldes det, at vi gerne vil kunne forstå og forklare, hvorfor valgdeltagelsen har været så høj og stabil i Danmark sammenlignet med vore nabolande. For at kunne besvare dette spørgsmål må vi først finde ud af, hvorfor der er forskel i valgdeltagelsen mellem forskellige lande, mellem nationale og lokale valg, mellem forskellige sociale grupper, eksempelvis mellem unge og gamle, mellem veluddannede og kortvarigt uddannede og mellem etniske danske og flygtninge og indvandrere.

      Bedre data

      Også datamulighederne er blevet væsentligt forbedrede. Eksempelvis er mulighederne for at analysere de økologiske data fra den officielle valgstatistik forbedret. Hvis man kombinerer valgoplysningerne med præcise oplysninger om små administrative enheder, er der de seneste år udviklet metoder, der kan anvendes til at drage slutninger om forskelle mellem individer, om end med en vis usikkerhed (Risbjerg Thomsen, 1987; Achen & Sinnott, 2005 under udgivelse).

      Hertil kommer, at vi i Danmark har fået nye muligheder for at udnytte valglisterne til forskningsformål. Denne bog bygger i hovedsagen på to undersøgelser af valgdeltagelsen i forbindelse med valgene i november 2001. Det drejer sig for det første om en registerbaseret undersøgelse af valgdeltagelsen i forbindelse med kommunalvalget, der omfatter alle valgberettigede i 25 kommuner, i alt omkring 1.400.000 personer, herunder mere end 130.000 personer af udenlandsk herkomst. Og det drejer sig for det andet om en surveyundersøgelse, der blev gennemført i september 2002 og indeholdt spørgsmål om valgdeltagelsen ved både folketingsvalget og kommunalvalget i 2001.

      Surveyundersøgelsen kan supplere registerundersøgelsen, fordi det her er muligt at inddrage andre typer af oplysninger om vælgerne end i registerundersøgelsen, nemlig spørgsmål om vælgernes holdninger og motiver. Men surveyundersøgelsen er, hvad angår selve valgdeltagelsen og de socioøkonomiske faktorers betydning, mindre pålidelig end registerundersøgelsen. I det omfang det er muligt, vil vi derfor bygge analyserne i denne bog på registerundersøgelsen og kun inddrage surveyundersøgelsen med henblik på at analysere holdninger og motivers betydning for valgdeltagelsen.

      Den registerbaserede undersøgelse, der er finansieret af det daværende indenrigsministerium, omfattede som nævnt alle valgberettigede i 25 kommuner, uanset om de har dansk statsborgerskab eller ej. De deltagende kommuner er nævnt i rækkefølge efter antallet af vælgere, København, Århus, Odense, Aalborg, Gentofte, Randers, Helsingør, Herning, Lyngby-Taarbæk, Frederikshavn, Brøndby, Thisted, Albertslund, Herlev, Vordingborg, Odder, Brønderslev, Ishøj, Nyborg, Ikast, Hedensted, Nakskov, Stevns, Hinnerup og Vallø. Kommunerne er udvalgt, således at der blev opnået en rimelig variation både med hensyn til størrelse, urbanisering og indvandrerandel. Samtidig blev alle landets største kommuner inddraget i undersøgelsen.

      Udgangspunktet for undersøgelsen har været de afkrydsede valglister fra kommunalbestyrelsesvalget den 20. november 2001. I alle kommuner er der sket en manuel kodning af de enkelte vælgeres valgdeltagelse. Disse oplysninger er så af Danmarks Statistik blevet koblet sammen med andre eksisterende registeroplysninger om vælgernes køn, alder, uddannelse, statsborgerskab osv., hvorefter oplysningerne er blevet anonymiseret.

      En af de markante fordele ved denne undersøgelsestype er, at man helt undgår stikprøveundersøgelsernes indbyggede problem, som jo er den (større eller mindre) statistiske usikkerhed, der altid knytter sig til de fundne resultater. Hertil kommer, at vi heller ikke er nødt til at bygge på vælgernes måske lidt upræcise erindring om, hvorvidt de stemte ved netop dette valg. Vi kan i stedet bygge på de faktiske forhold.

      Som det er fremgået, bygger registerundersøgelsen på valglisterne og beskæftiger sig, som de økologiske analyser, med hele populationen. Den er derfor lykkeligt fri for stikprøveproblemer. Til forskel fra de økologiske undersøgelser og i lighed med surveyundersøgelser har man den individuelle vælger som databærende enhed, hvorfor der ikke er problemer af niveaumæssig art. Interessant nok viser det sig, at vi på visse punkter får resultater, der afviger fra dem, man har opnået ved anvendelsen af de andre metoder, for eksempel vedrørende valgdeltagelsens sammenhæng med køn. Svagheden ved registerundersøgelserne er så til gengæld, at der er grænser for, hvilke oplysninger man kan hente i de offentlige registre.

      En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i forbindelse med kommunalvalget i 1997, men kun i København og Århus kommuner (Elklit et al., 2000). Der findes få andre undersøgelser af samme type, for eksempel gennemført i forbindelse med parlamentsvalg i Finland (Martikainen & Yrjönen, 1991), folketingsvalg og kommunalvalg i Danmark (Jeppesen & Meyer, 1964) og regionalvalg i Katalonien (Font & Virós, 1995). Det er imidlertid sjældent, at man støder på totalundersøgelser af alle vælgere i et bestemt område. Der er altså tale om en analyse, der bygger på et helt enestående datamateriale.

      Registerundersøgelsen hviler på valglisterne fra valgene den 20. november 2001. Disse valg var interessante af flere grunde. Ikke blot skiftede det politiske flertal fra centrum-venstre til centrum-højre og gjorde de radikale overflødige som tungen på vægtskålen i midten af dansk politik, det var også første gang, at valg til Folketinget, amtsrådene og kommunalbestyrelserne blev afholdt samtidig, og valgene blev også gennemført med en meget høj valgdeltagelse. Deltagelsen i de kommunale valg blev trukket op på niveauet for folketingsvalget, og deltagelsen i folketingsvalget på 87,1 pct. var en fortsat fremgang i forhold til folketingsvalgene i 1998 (85,9 pct.), 1994 (84,3 pct.) og 1990 (82,8 pct.). Metodemæssigt betyder de sammenfaldende valg, at vore registeroplysninger om valgdeltagelsen reelt drejer sig om et folketingsvalg, og vi får dermed mulighed for at sammenligne ensartede oplysninger om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 1997 og folketingsvalget i 2001 i København og Århus.

      Surveyundersøgelsen er gennemført i september 2002 som et appendix til en af undersøgelsesomgangene i forbindelse med Magtudredningens undersøgelse af holdningsdannelse. Dataindsamlingen, der foregik over telefonen, blev foretaget af SFI-survey. Stikprøven var begrænset til aldersgruppen 18-70 år, og undersøgelsen omfattede knap 900 personer. Svarprocenten er lidt vanskelig at beregne, fordi der i undersøgelsen var indbygget et panel. 69 pct. af førstegangsdeltagerne gennemførte interviewet eller 79 pct. af den del af dem, der havde telefon (se i øvrigt Togeby, 2004a: 278ff). Undersøgelsen indeholdt foruden