Oplevelser er blevet et moderne velfAerdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besogende og arbejdspladser. Hvem planlAegges der for, og hvad krAeves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vAekst? Virker det og kan alle vAere med?Der laves for tiden meget politik og planlAegning i Danmark baseret pa en opfattelse af, at oplevelsesokonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalomrader. I bogen PlanlAegning i oplevelsessamfundet prAesenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske vAerktojer om stedbundet oplevelsesokonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling. Bogen rapporterer kritisk fra store og sma projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Oresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nykoping i Sverige – alle steder hvor stedbundet oplevelsesokonomi udvikles i et spAendingsfelt mellem malsAetninger om vAekst og velfAerd.
Gronland og gronlAenderne har pa grund af de ekstreme naturforhold udfordret bade den europAeiske forskning og den europAeiske tilstedevAerelse i Gronland. Missionen havde her helt andre arbejdsvilkar end i den ovrige del af verden, og forskningen krAevede storre ekspeditioner i et land, hvor der ikke bare var langt mellem beboelserne, men ogsa langt mellem de steder, man kunne overleve. Her viste de indfodte rejsemetoder sig de moderne overlegne helt frem til flyvemaskinens indtrAengen. I arene omkring det 20. arhundredes begyndelse var overlevelse pa lange ekspeditioner derfor som skabt til at udvikle nationale helte – hvad Gronland i stor stil gjorde. Gronland var og er en refleksiv udfordring. I antologien fremhAever en rAekke gronlandsforskere, hvad de betragter som personer, der med deres vAerker om Gronland, haft den storste betydning i og uden for Gronland, og rAekken tAeller bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.
Hvordan skaber man tekster, hvor emner, argumenter og forestillinger star lysende klart frem? Denne bog svarer, at topisk tAenkning kan lAere os at na hele vejen rundt om en sag, nar vi skriver. Det grAeske ord topos betyder sted, og kunsten er netop at tAenke rumligt – den topiske tAenkning viser eksempelvis, hvordan omrader som redegorelse, klassifikation og analyse grAenser op til hinanden i tAenkningens geografi. Bevidstheden er et landskab, hvor opmAerksomheden bevAeger sig rundt fra sted til sted – og bogen kortlAegger det vidt forgrenede net af begreber eller tankeskemaer, der strukturerer den flydende tanke.Med Steder i bevidsthedens landskab far lAeseren et sproganalytisk redskab, der gor det nemmere at tAenke fornuftigt og skrive godt pa en gang. Bogen kan lAeses og bruges alle steder, hvor man onsker at styrke fagligheden gennem den generelle metodelAere og trAening i udtryksfAerdighed – fra gymnasiets danskfag til universiteternes undervisning i sprog, filosofi og formidling.
Med deres menneskekundskab, erotiske indsigt, politiske tAeft og skarpe formuleringer har de antikke romerske forfattere haft en overvAeldende indflydelse pa europAeisk litteratur og kultur. Med Pluk dagen bliver seksten af disse forfattere nu tilgAengelige i samlet flok: Komediedigtere, lyrikere, satirikere, historikere og humanistiske vismAend star parat til at mode den nysgerrige lAeser.Bogens tekster er udvalgt efter den indflydelse, forfatterne har haft pa europAeisk kultur, og den interesse, de kan have for nutidens mennesker. Teksterne er forsynet med litteraturhistoriske indforinger og omfattende noter, der gor dem sa tilgAengelige som muligt. Der ma ikke vAere stoj pa linjen, nar en romersk digter vil have os til at forsta, at det eneste, vi med sikkerhed har, er det, vi giver vAek til vores venner.Pluk dagen dAekker den romerske litteraturs storhedstid fra 200 f.Kr. til 100 e.Kr. En lang rAekke af teksterne er nyoversat til denne bog, og adskillige af dem har aldrig vAeret oversat til dansk for.