Ingram
Все книги издательства IngramNetvAerk
Er du utro, sa har du sex med hele verden! Hvorfor? Fordi alt er netvAerk, og du er forbundet med alle andre nulevende mennesker. Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netvAerk, men det var internettet, som for alvor fik abnet vores ojne for betydningen af netvAerk, og hvor udbredte de er overalt i verden. Sa du er ikke kun forbundet til andre sexede mennesker, men ogsa til andre arter som koen, hunden, loppen og bAendelormen. Derfor er udbruddet 'Hvor er verden dog lille', nar vi tilfAeldigt stoder pa en bekendt i de varme lande, faktisk overraskende sandt. Antallet af links mellem ethvert menneske og fx USA's prAesident er nemlig kun seks, dvs. du skal i princippet bare kontakte seks mennesker, hvor den ene kender den anden, for du far Obama himself i tale. Se det giver et vist vingesus til den smalltalk, du har med den vindtorre bordherre til arets familiefest – hvem ved, om han kender en, som du gerne vil kende?
Pa den forkerte side
Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgor med 'landssvigerne': vAernemagere, ostfront-kAempere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens pabud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev domt som landsforrAedere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgor i form af udstodelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund.Pa den forkerte side samler op pa historien om landssvigerne og deres skAebne. Hvordan klarede disse mennesker sig bade under opgoret, men ogsa efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at vAere pa den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for Aeresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfAelde fik deres valg afgorende betydning for bade deres eget og deres efterkommeres liv.Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgor.
Skabende kunstterapi
At skabe kunst kan vAere terapeutisk, ikke kun for mennesker med almindelige livsproblemer; ogsa ved alvorlige psykiatriske lidelser som skizofreni kan kunst vAere en potent medicin. I en ny bog beskriver kunstterapeut og psykiater Hanne Stubbe TeglbjAerg, hvordan kunsten kan mindske psykiske lidelser ved at styrke menneskers erfaring af, hvem de er, og give nye perspektiver pa tilvAerelsen. I bogen fremlAegges en rigdom af erfaringer fra kunstterapeutiske forlob, som sidelobende med afsAet i Aestetik og fAenomenologi, og i forlAengelse heraf argumenteres for en skabende kunstterapi, som adskiller sig bade teoretisk og klinisk fra den mere udbredte analytiske form for kunstterapi. Den systematiske gennemgang af kunstterapierne og de velfunderede analyser af, hvad der er pa spil i de skabende processer, gor bogen til et must for alle, der anvender kunst i terapeutiske forandringsprocesser. Bogen fokuserer isAer pa billedkunst, men der trAekkes paralleller til andre skabende kunstterapier med afsAet i musik, dans, teater og poesi. Bogen henvender sig derfor ogsa til mennesker, der er optaget af Aestetiske erfaringer i andre sammenhAenge end de terapeutiske. Blandt andet abnes for en forstaelse af, hvordan kunst kan hjAelpe os alle til at forsta os selv og den verden, vi er sat i.
Mobilitetsmani
Mobilitet er nutidens mantra. Kloden er omspAendt af uendelige stromme af mennesker og gods, der transporteres rundt med stadig storre hastighed. I cyperspace hvirvler informationer af sted ved hjAelp af teknologier, som udvikles i rivende tempo. Mobilitet er forudsAetningen for at udnytte det moderne livs muligheder og leve op til dets krav.Denne bog stiller det grundlAeggende sporgsmal, hvordan den ogede mobilitet pavirker det sociale liv – og finder svarene i dybtgaende interviews med et bredt udsnit af befolkningen.Den lette adgang til fysiske og virtuelle rejser abner mulighed for fantastiske oplevelser og for at indga i netvAerk pa kryds og tvAers af kloden. Mobilitet er for mange en bade vAerdsat og uomgAengelig del af tilvAerelsen. Samtidig udvikler nogle en nAermest manisk afhAengighed af at have adgang til internettet og deres mobiltelefoner, mens andre klager over, at menneskelige relationer er blevet overfladiske, fordi alle altid er pa vej et andet sted hen. De fleste er ved nAermere eftertanke stAerkt bekymrede over, at den stigende rejseaktivitet er en voldsom miljobelastning, men konsekvenserne af at begrAense mobiliteten forekommer uoverskuelige.Bogen tegner et komplekst billede af, hvordan de mange former for mobilitet indvirker pa hinanden – og opridser dermed vilkarene for udvikling og forandring.
Motivation og mismod
Den offentlige sektor Aendres dybtgaende i disse ar, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overfores pa statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en lobende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal pa en gang skabe okonomiske besparelser og storre arbejdsglAede og motivation hos den enkelte medarbejder. Trods et stAerkt fokus pa trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange prAeget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte pa hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i modet med stadig nye bolger af styringsformer. Samtidig undersoges det, hvordan virksomhederne soger at handtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdAekker den stAerkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn pa stress. I den moderne ledelsestAenkning kan stress kun forstas som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bor ses som et socialt symptom pa en uhensigtsmAessig organisering af arbejdet.
Klimaets sociale tilstand
VAerdier, holdninger og kon afgor, hvor klimavenligt vi handler i dagligdagen. Komplicerede opgorelser over CO2-udledninger er derimod uden storre betydning for folks handlinger. Politiske initiativer skal vAere forenelige med hverdagslivets rutiner for at have en effekt.Denne bog er den forste sociologiske analyse af, hvordan danske unge forholder sig til den globale opvarmning. Fokus ligger pa de 18-35-arige, hvis adfAerd bliver afgorende for fremtidens klima. Undersogelsen viser, at unge er bekymrede for klimaforandringerne og generelt vil patage sig et ansvar for at mindske udledningen af CO2. Men de ved ikke hvordan, og mange tvivler pa, at den personlige indsats nytter i det store perspektiv. Et flertal efterlyser derfor et stAerkere politisk lederskab pa klimaomradet.Klimaets sociale tilstand giver indsigt i forhold, der enten modvirker eller stotter de unges udvikling af en mere klimavenlig adfAerd. Da mange unge integrerer deres klimaforstaelse med en bekymring for naturen, kan statslige indgreb fx med fordel knyttes til individets naturinteresse og onske om at beskytte miljoet.
RenAessancens befAestede byer
Det danske rige var i perioder af renAessancen prAeget af en dyb by- og samfundskrise, og invasioner, belejringer, sygdom og okonomisk nedgang var hverdagskost. KobstAederne var underlagt statsmagten og matte stille med soldater, penge, skibe og proviant til landets forsvar. Samtidig matte forarmede byer selv udbygge deres befAestninger og forsvare sig over for fjendtlige hAere og en ny tids ildvaben.RenAessancens befAestede byer handler om militariseringen af det danske samfund i perioden 1536-1660 og stiller skarpt pa et helt sAerligt historisk fAenomen: de befAestede og militariserede byer. Bogen er blevet til i samarbejde mellem historikere og arkAeologer og prAesenterer arkAeologiske undersogelser af befAestningerne og byudviklingen i bl.a. Kobenhavn, Aalborg, Nyborg og Fredericia ved siden af artikler om borgervAebninger og deres militAere vAerdi, krigskunst, soldaterudskrivning og byplanlAegning. Bogen formidler ny forskning og giver et samlet overblik over den fundamentale betydning, statens militarisering fik for de befAestede byer.
