Ingram
Все книги издательства IngramKAerlighedens vAesen
KAerlighed – tragik. Det var de sidste ord, Wagner skrev, for han dode. Og sa kortfattet kan hovedtemaet i hans kunst i virkeligheden bestemmes: I alle hans operaer og musikdramaer er omdrejningspunktet den lidenskabelige, altopslugende kAerlighed og dens tvetydige vAesen: Den betyder bade glAede og sorg, lyst og lidelse, troskab og svig.Fra vAerk til vAerk borer Wagner dybere og dybere: Fra HollAenderens trang til forlosning over Tannhausers desperate sogen efter en sand eros til Tristan og Isoldes lAengsel mod natten og doden og sluttelig Parsifals gennembrud til en uselvisk, medlidende kAerlighed.KAerlighedens vAesen. Richard Wagners hovedvAerker gennemgar Wagners musikdramatiske vAerker fra Den flyvende HollAender til Parsifal. Bogen beskriver vAerkernes litterAere forlAeg og filosofiske inspirationskilder og sAetter dem efter tur i relation til hovedtemaet: kAerligheden som problem og kraft, som pinefuldt vilkarog stralende forlosning. I det afsluttende kapitel belyses Wagners kAerlighedsbegreb i forhold til det platonske, det romantiske og det kristne.
Verdensborger
De nylig overstaede Olympiske Lege er et godt eksempel pa, at vi alle er verdensborgere – i det mindste alle vi der har kontakt med medierne, og det er efterhanden det store flertal over hele verden.Artiklerne i dette nummer kommer rundt om en rAekke forskellige aspekter af globaliseringen, og de muligheder den giver sprogfagene for at opdyrke nye sider af deres praksis.
Livshistorien
UdlAendinge forbloffes over, at man pa koreture gennem det danske sommerland stoder pa ubemandede boder med friske jordbAer, sprode asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbloffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville bade jordbAer, asparges og penge vAere vAek.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler pa vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores born i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tabeligt og blaojet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmAessigt synspunkt er det dog smart, at vi er sa tillidsfulde, for social sammenhAengskraft i et samfund er med til at give en god okonomi og en stAerk produktionskraft. Sa vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfAerdssystem – vi har ogsa et velfAerdssystem, fordi vi er tillidsfulde.Tillid er del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.
Tillid
UdlAendinge forbloffes over, at man pa koreture gennem det danske sommerland stoder pa ubemandede boder med friske jordbAer, sprode asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbloffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville bade jordbAer, asparges og penge vAere vAek.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler pa vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores born i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tabeligt og blaojet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmAessigt synspunkt er det dog smart, at vi er sa tillidsfulde, for social sammenhAengskraft i et samfund er med til at give en god okonomi og en stAerk produktionskraft. Sa vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfAerdssystem – vi har ogsa et velfAerdssystem, fordi vi er tillidsfulde.
Monstre
Paradoksalt nok elsker vi fiktionens gys og den pirrende skrAek, den udloser i os, uanset om det er i form af boger om forforeriske vampyrer eller film om morderiske aliens. Det mest slaende ved overnaturlige monstre er selvfolgelig, at de ikke findes i virkeligheden. Ikke desto mindre bliver vi ved med at fortAelle hinanden historier om spogelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens pa tvAers af kulturer, nar vi ser en gyserfilm. Denne ens reaktion pa gru er der en god forklaring pa, som man finder ved at kigge pa vores evolutionshistorie.Gru-forsker Mathias Clasen viser i bogen Monstre, at vi faktisk har brug for de opdigtede rAedselshistorier, fordi de er et resultat af evolutionen. I millioner af ar levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske pa menuen. Derfor har vores forhistoriske tilvAerelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores dna. Vores evne til at vagne pa et splitsekund med alle sanser skAerpet har udgjort forskellen pa liv og dod for vores forfAedre. Sa bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer der sig en forskrAekket primat, som gyser ved synet af lysende ojne og glinsende hugtAender i tusmorket – prAecis som vi gor i biografens morke, nar monstret maser sig ind pa helten.Monstre en er del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.
Kinesisk religion og livsanskuelse
Nar vi prover at forsta den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uloseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som religion og filosofi har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nAerme sig disse emner pa en made, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmontet sig i?Det er Klaus Bo Nielsens projekt med denne bog at male pa sa stort et lAerred, at der er plads til den kinesiske vinkel. En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sAettes ind i en storre sammenhAeng af kosmologi, livsanskuelse og tAenkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet.Med afsAet i en prAesentation af kinesisk kosmologi og arkaisk religion giver bogen en grundig fremstilling af de tre store skoler i den kinesiske kulturs historie: kongfuzianisme, daoisme (taoisme) og buddhisme. Men er der tale om filosofi eller religion? Begge dele; bade kongfuzianismen og daoismen kan sammenlignes med store flodsystemer, hvor strommen undertiden deler sig i flere lob, for siden at flyde sammen igen. Det er traditioner, som har givet afsAet bade til en tAenkning, der ligger nAermest den vestlige kategori filosofi, og til forestillinger, der nAermere ligner religion.Kinesisk religion og livsanskuelse er struktureret pa en made, som giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.