Ingram
Все книги издательства Ingram
Sanselig senmiddelalder
Vejen til Gud gar gennem sanserne, mente man i middelalderen. Gud er ren and og ma formidles gennem alt det konkrete, man kan he, se, lugte, fe og smage. I hmiddelalderen (ca. 1100-1350) oplevede man det guddommelige gennem himmelstrAebende fAenomener som katedralerne. I senmiddelalderen (ca. 1350-1520) fandt man det guddommelige i det jordnAere, f.eks. i et kalkmaleri af Jesusbarnet, der gar i gangstol. «Sanselig senmiddelalder» handler om de sidste 40 ar af senmiddelalderen; det er samtidig de forste 40 ar af nyere tid, et tidligt moderne gennembrud. Bogtrykkerkunsten er den store medierevolution, der bl.a. er en forudsAetning for humanisternes folkeoplysende projekt. Den tiltagende sanselige, kropslige og hverdagslige kultur skyldes isAer hoj folkelig religios aktivitet. Midt i alvoren er der i billeder og tekster plads til alle mulige fantasiskabninger, groteske deformiteter samt stAerke kvindelige identifikationsbilleder og konsforhold, der gar helt pa tvAers af alle normer. Periodens trykte og utrykte tekster handler mest om religion og moral. Derfor har de ikke fyldt meget i litteraturhistorien. Det er denne bogs pointe, at disse tekster er gennemvAevet af litterAere og fiktive niveauer og slet ikke kan forstas uden dem.
Udsatte unge, aktivering og uddannelse
Hver sjette ung har udsigt til en fremtid som evighedszapper mellem forskellige uddannelser, aktiveringsprojekter og lose job. Det drejer sig om unge, der er uafklarede, ikke kan tage sig sammen, har koncentrationsproblemer, er krAevende, har belastede baggrunde, faglige problemer, vil noget andet end det umiddelbart tilgAengelige osv.Svaret fra uddannelsernes og aktiveringsprojekternes side er i stigende grad at tage udgangspunkt i den enkelte unge, som skal afklare sin situation og udvikle individuelle kompetencer. Ordvalget er entydigt: den enkelte, individuel, alene. Individualiseringens retorik er for lAengst slaet igennem pa alle niveauer: pa det overordnede politiske plan, i de institutionelle formalsparagraffer og i de pAedagogiske metoder.Men hvordan reagerer de unge pa at leve i en individualiseret tid? Hvordan oplever de deres situation? Og hvad er deres forventninger til uddannelse og arbejde?Noemi Katznelson giver i denne afhandling de unge stemme og os svar. Afhandlingen kan lAeses af alle faggrupper med interesse i udsatte unge, aktivering, uddannelse samt mere generelt i individualiseringen som tendens og begreb.Noemi Katznelson er forskningskoordinator ved Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark (http://www.cefu.dk/ og http://www.lld.dk/)Learning Lab Denmark er et laboratorium for forskning i lAering, tilknyttet Danmarks PAedagogiske Universitet. Vi soger at lose aktuelle udfordringer pa lAeringsomradet gennem praksisorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Sfo under forandring
Sfo under forandring – samordning med skolen, pAedagogiske funktioner og pAedagogmedhjAelpernes opgaver er en bog om Skole-og Fritidsordningen. Bogen er resultatet af en landsdAekkende undersogelse, der bygger pa svar fra tre sporgeskemaer til aktorer med tilknytning til sfo'en: Skoleledere, sfo-ledere og pAedagogmedhjAelpere. Undersogelsen er reprAesentativ, og udvAelgelsen er foregaet pa grundlag af en tidligere totalundersogelse af det samlede antal fritidsinstitutioner for born i alderen seks til ni ar.Undersogelsen er gennemfort som en sporgeskemaundersogelse med to hovedformal:– at afdAekke den aktuelle udvikling pa sfo-omradet i forhold til de pAedagogiske opgaver og aktiviteter, herunder samarbejdet med skolen, samt ledernes forventninger til den kurs, samordningen mellem sfo og skole vil tage i de kommende ar. – at belyse det ikke-uddannede pAedagogiske personale i sfo'en, deres pAedagogiske funktioner og deres rolle i det praktiske samarbejde mellem sfo og skole.
SFO og fritidshjem for de seks til niarige born
Mere end 200.000 born i alderen mellem seks og ni ar er daglige brugere af pAedagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pAedagogiske tilbud kun i mindre grad vAeret underkastet forskningens sogelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev ivAerksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne savel kvantitativt som i forhold til pAedagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den forste undersogelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. Pa grundlag af et sporgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over omradet, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.