Ingram
Все книги издательства Ingram
Sigojnere
Roma betyder menneske og er sigojnernes betegnelse for sig selv. Gennem tusind ar pa kanten af de europAeiske samfund har romaerne formaet at bevare deres eget sprog og en sAeregen kultur. I denne bog videregiver forfatterne indtryk og erfaringer fra rejser til vidt forskellige romamiljoer i 12 lande. FortAellingen begynder i Indien, romaernes «moderland», og slutter i Skandinavien, hvor romaerne kAemper for at blive en anerkendt del af et moderne samfund. Undervejs overvAerer vi religiose ritualer i Frankrig og deltager i farvestralende flamencofester i Spanien. Vi folger den barske hverdag i Slovakiets og Tjekkiets gra ghettoer og besoger en by i Makedonien, hvor romaerne har egen borgmester og eget bystyre. I ord og billeder tegner forfatterne et billede af et folk, der har vAeret forfulgt og forkAetret gennem arhundreder – fra slaveriet i middelalderens RumAenien til nazisternes terror i det 20. arhundrede – men som altid har formaet at rejse sig igen. Med udvidelsen af EU er de fleste romaer samlet inden for samme politiske fAellesskab, og for forste gang i historien er der tegn pa, at romaerne organiserer sig politisk og kan komme til at udgore en magtfaktor i fremtidens Europa.
De umulige born og det ordentlige menneske
De umulige born og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsborns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsborn – stik imod skolens og lAerernes intentioner om integration – oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Bornene foler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsAetninger, og at de etniske minoritetsborn laver ballade og er darlige elever, hvorimod danske born opforer sig pAent og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiose identiteter sa vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender isAer muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse sporgsmal besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og borns identitetsopbygning omkring fAellesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om det ordentlige menneske bringer begreberne om kon, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem born og lAerere pa en made, som ikke fremmer integration.
TorklAedet som tegn
Det muslimske torklAede har de seneste ar bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'torklAedestriden' udfolder sig med stAerke udtalelser om tilslorede kvinder i det offentlige rum.TorklAedet som tegn sAetter tilsloring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser torklAedets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af torklAedet som udansk og kvindeundertrykkende fojer sig ind i en lang tradition for at udgrAense det fremmede med henblik pa at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt pa den kristne kulturs egne konsspecifikke normer for tildAekning af kroppen: blandt andet har sloret ogsa i dansk sammenhAeng fungeret som tegn pa Aerbarhed og vAeret en positiv identitetsmarkor.Er muslimske kvinders torklAeder da en udfordring af demokratiske vAerdier, af ideen om konnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse sporgsmal sAettes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der reprAesenterer andre modeller for samspillet mellem det religiose og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet.TorklAedet som tegn giver saledes lAeseren gode forudsAetninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.