Социология
Различные книги в жанре Социология
Materialiseringer
Genstande. Rum. Kroppe. I artier har kulturforskningen fokuseret pa sproglige konstruktioner og tegnenes spil. Men nu er tingene og det materielle for alvor vendt tilbage. Det krAever analyser af det materielle som dynamiske og betydningsproducerende processer, relationer og praksisser: som materialiseringer.I denne antologi stiller otte forfattere fra forskellige forskningsomrader skarpt pa genstandenes, rummenes og kroppenes materialiseringer ved at analysere, hvad og hvordan materialitet 'gor' og 'gores'. Inspireret af nye materialitetsteorier og isAer af Actor Network Theory indkredser forfatterne, hvordan teorierne kan omsAettes til analytiske greb i modet med empirien. Det metodiske fremstar kommenteret imellem artiklernes empiriske analyser, der spAender fra undersogelser af historisk erindring i Stalin's World, en osteuropAeisk oplevelsespark, kroppenes pinagtige tilstedevAerelse pa en akademisk konference, flyvemaskinens redefinering af nationale rum i det tidlige 20. arhundrede, praktiserende lAegers handtering af tid, fransk rodvins geografi og til 28.000 udstillede pillers overvAeldende tilstedevAer pa British Museum. En fyldig introduktion prAesenterer forskningsfeltet og placerer antologiens artikler i en overordnet teoretisk sammenhAeng.
Kriminalitet og illegale rusmidler
Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke DahlHvad er forbindelserne mellem kriminalitet og illegale rusmidler? Umiddelbart tror vi, at de er oplagte: Stofferne er ulovlige, fordi de er farlige. Nar man er afhAengig af fx heroin, forer forbruget til berigelseskriminalitet. Og de mange penge, som er involveret i salg af illegale stoffer, forer til organiseret kriminalitet.Men den samfundsmAessige kriminalisering af rusmidler som heroin, kokain og cannabis er ikke blot udtryk for en logik, de forholder sig til visse rusmidlers sundhedsmAessige skadevirkninger. Kriminaliseringen er ogsa et udtryk for bade politiske og samfundsmoralske standpunkter, der har Aendret sig meget over tid, og som har foranlediget en rAekke offentlige tiltag over for rusmiddelproblematikker. Det drejer sig bade om kontrolindsatser, men ogsa om forebyggende og behandlingsindsatser.Kriminaliseringen skaber dermed ogsa kategorier som narkoman, stofmisbruger, bagmand, pusher, behandlingstrAengende og kriminel. Kategorier, der skaber identiteter, som kan vAere belastende for den enkelte og svAere at slippe af med igen.I Kriminalitet og illegale rusmidler gennemgar forfatterne bade teoretiske, politiske og historiske perspektiver pa de komplekse relationer mellem kriminalitet og rusmidler. Bogen viser, at kriminalisering af rusmidler har bade tilsigtede og utilsigtede samfundsmAessige konsekvenser.
Gensyn med sofavAelgerne
Danskerne er gode til at stemme. Valgdeltagelsen falder ikke – som det sker de fleste steder – og stemmeprocenten er hojere end i de fleste andre lande. Hvad kan forklaringen vAere? Det er det centrale sporgsmal, som diskuteres i Gensyn med SofavAelgerne.Bogen indeholder derudover grundige analyser af de etniske minoriteters valgdeltagelse i Danmark i forbindelse med kom-munalvalgene. De etniske minoriteter stemmer ikke i samme omfang som andre valgberettigede, men de stemmer i Danmark i betydeligt storre omfang end minoriteterne i andre lande, der har givet udenlandske statsborgere valgret til kommunale valg.Denne bogs undersogelse af, hvem der stemmer, og hvem der ikke stemmer – og hvorfor og hvorfor ikke – bygger dels pa et ene-staende materiale i form af valglisterne i 25 kommuner ved valg-ene i 2001 med i alt 1,4 mio. vAelgere, dels pa en interview-undersogelse fra 2002. Dette righoldige materiale giver ikke blot mulighed for at sammenligne med forholdene i andre lande, men ogsa med det danske pionerarbejde SofavAelgerne fra 1964.
Gaven
Sig det med blomster, lyder Interfloras motto, men forretningen har ikke patent pa ideen. Vi har givet gaver i millioner af ar for at opbygge, bevare og bryde vores forbindelser til hinanden. Men en bemalet mAelkekarton kan kun born slippe af sted med, og en barebuket til et bryllup falder nAeppe i god jord. Den rette gave krAever fingerspidsfornemmelse. Heldigvis er Anders Klostergaard Petersen, professor ved Aarhus Universitet, i sit gavmilde hjorne: En TAenkepause kan nemlig ogsa vAere en gave. Er du begavet, sa giv en gave, nar du vil abne verden.
Forsvar for nationen
Kan man vAere liberal og national pa samme tid? Kan et multietnisk samfund fungere som nationalstat? Vil nationalstaten fortsat have en rolle at spille i en globaliseret tidsalder? Det er nogle af de hovedsporgsmal, der bliver diskuteret i denne bog. Pa alle tre sporgsmal svarer forfatteren ja. Bogen argumenterer for, at medlemskabet af en nation giver det enkelte menneske mulighed for at foretage meningsfulde valg, bade for sit eget liv og for sit samfund. Den forklarer, hvorfor nationalstaten ogsa i fremtiden er en rationel investering. Men det forudsAetter, at vi fornyer vores forstaelse af, hvad det vil sige at vAere dansker. I Danmark har vi historiske forudsAetninger for en sadan ny forstaelse, men inspirationen kan ogsa komme udefra. Bogen viser hvorfra og giver et bud pa en fornyet dansk identitet, som er baseret pa en nationalfolelse, der er forenelig med en kosmopolitisk bevidsthed. Forfatterens forsvar for nationen bygger pa liberale vAerdier som personlig frihed, rettigheder og pluralisme, men ogsa pa republikanske som pligter, solidaritet og loyalitet over for staten og fAellesskabet. Bogen rummer mange profilerede synspunkter og anderledes vinkler pa det danske samfund, men er samtidig et bidrag til den danske tradition for konsensus om grundlAeggende vAerdier.
Er danskerne fremmedfjendske?
Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Die Woche i Tyskland henviste til titlen pa en nazistisk kampsang, nar det skrev om en dansk Die Fahne Hoch-mentalitet og i The Guardian i London hed det, at i forhold til hojreflojens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland slov. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra Kobenhavn af en nynazist med strakt arm, med henvisning til at den danske valgkamp var prAeget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? folger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og det giver en vigtig pointe: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt lAenge for regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen og igen forslag til stramninger i udlAendingepolitikken, og henvisning til Die Fahne Hoch-mentaliteten er fra februar 2000. Derimod tav man med, at Danmark – sammen med Norge – havde rekord i tildeling af asyl og gav hojere sociale ydelser til indvandrere end nAesten alle andre lande. Allerede da berettede man om det, der passede med en skabelon om danskerne som fremmedfjendske, og udelod det, der talte imod.Samtidig sammenligner bogen debatten i Danmark med debatten i nabolandene. Der er klart mere sordin pa i Sverige og Tyskland. Dermed kan den danske debat forekomme barsk for svenskere og tyskere. Derimod er det svAert at se en storre forskel mellem debatten i Danmark og debatten i Norge.Endelig viser bogen, at internationale holdningsundersogelser slet ikke tyder pa, at danskerne skulle vAere specielt fremmedfjendske. Vi stiller skrappe krav om, at indvandrere skal tilpasse sig landets normer, men modsat er vi ogsa det folk i EU, der stAerkest onsker at inddrage indvandrerne i det politiske liv. Hvad man fremhAever, afhAenger af, hvilken skabelon man bruger.
Cannabis
Hoj, skAev eller stenet. Op imod halvdelen af alle Danishskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis vAeret det mest udbredte illegale rusmiddel i Danishmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at vAere relativt mildt og harmlost. I de seneste 5-10 ar er der dog kommet et oget fokus pa, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader.Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danishmark belyser, hvorDanish vi som samfund forholder os til cannabis, og undersoger betydningen af den skAerpede, og overvejende negative, opmAerksomhed pa cannabis. Danishmark har indfort en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med harde stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at soge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde for, isAer i de unge.Bogen er baseret pa empirisk forskning og undersoger bade antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvorDanish samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.
Brugerperspektiver
Den etablerede sandhed om stofmisbrug er, at det er en samfundssvobe, der skal bekAempes med alle midler: Forbud, kontrol, kriminalisering, forebyggelse og behandling.Indsatsen pa alle disse omrader har tendens til at blive ved med at vokse: Mere overvagning, strengere straffe, flere i fAengsel, flere i behandling. Alligevel synes problemerne at vokse: Nye stoffer og brugere kommer til, og de vanskeligst stillede brugere udstodes som aldrig for. Har vi fanget os selv i en uloselig spiral? Hvor kan vi soge efter nye indsigter?I denne bog, som overvejende er skrevet af antropologer, peges der pa det paradoks, at stofbrugerne selv er en overset kilde til bedre indsigt i, hvorDanish stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund – fra de unge weekend-brugere af ecstasy eller hash til de nu aldrende brugere med artiers brug af heroin og metadon bag sig. Ganske vist er brugerorientering tidens socialpolitiske modelune, men i denne bog opfordres man til at se videre end debatten for og imod brugerinddragelse og lade sig grundlAeggende udfordre. VAerdien af brugernes perspektiver er ikke nodvendigvis, at de anviser lettilgAengelige og alternative losninger, men snarere at vi overhovedet kan begynde at opfatte problemerne pa nye mader og stille bedre og mere pragmatiske sporgsmal til losning af stofbrugsproblemer.
Trust
Do you know the author of this book? Maybe not. But you probably trust him anyway. Most Danes do: as many as 78%. Even people who do not know him at all trust him. He is in fact not just anyone; he has solved the riddle of Denmark's success – until now an inexplicable mystery. The answer is simple. It is the Danes' trust in him and everyone else they do not know which is Denmark's most important raw material. It makes the country one of the richest in the world. – his name? Gert Thinggard Svendsen, trust expert at the University of Aarhus, and he says: Control is good, but trust is cheaper.