Группа авторов
Список книг автора Группа авторовGenre
Genre skitserer genreteoriens historie og prAesenterer den moderne genreteoris vAesentligste tekster. Moderne genreteori beskriver genrer som faste, historiske konventioner, men ogsa som dynamiske elementer, der er afgorende for litteraturens nyskabende karakter.Selv om storsteparten af moderne genreteori finder det bade praktisk og teoretisk umuligt at klassificere litterAere genrer i forskellige skarpt afgrAensede kategorier, anses genrer fortsat som uomgAengelige. Genren er pa en gang tekstens grAense og dens abning mod andre tekster. Genrer opstar i et spil med lAeserens genrehorisont og som transformationer af vores hverdagssprog.Denne antologi rummer savel klassiske som nyere tekster inden for moderne genreteori og bringer oversAettelser af Alastair Fowler, Tzvetan Todorov, Gerard Genette, Jean-Marie Schaeffer, Joseph Farrell, Michail M. Bachtin, Jacques Derrida og Peter Hitchkock. Bogen er 6. bind i serien Moderne litteraturteori (red. Henrik Skov Nielsen og Stefan Iversen), hvor eksperter noje udvAelger de vigtigste tekster inden for bestemte omrader af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er internationale kapaciteter, og alle tekster er omhyggeligt oversat til dansk.
Fremmed og moderne
Fremmed og moderne soger at Aendre vores syn pa den antikke kulturs efterliv i europAeisk civilisation. I dag betragter vi antikken som stivnet tradition, en forbigangen fortid. Men antikken har ikke primAert fungeret som udtryk for det etablerede. Derimod har antikken inspireret generationer af europAeere, fordi den reprAesenterede noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har modsagt mange efterfolgende tidsaldres forestillinger. Pa den made kom den til at virke som en kreativt, udfordrende og inspirerende kraft i europAeisk kultur. Den udfordrede europAeerne ved at vise at det velkendte kunne tAenkes anderledes. Antikken var – og er – bade fremmed og moderne.
'Family Support'
Hvornar bor det offentlige anbringe et barn uden for hjemmet? Det kan man finde svar pa i bogen Family Support. Bogen bestar af artikler af kendte nordiske og internationale forskere og praktikere inden for feltet familiehjAelp – f.eks. Rye, Hundeide, Flaskas, L'Abate og Faureholm. Den spAender fra 'state of art'-artikler til belysninger af pAedagogisk praksis inden for forskellige arbejdsfelter som modrecentre, stotte til familier og familieradslagning m.v. Sigtet med bogen er – at bidrage til at lofte den hjemlige diskussion af familiehjAelp ind i et lAenge efterspurgt internationalt perspektiv – at udvikle en ressourceorienteret tilgang eller empowerment i forskning og praktisk indsats – at introducere metodisk helhedstAenkning – at prAesentere gode eksempler af interesse for danske fagfolk. Nogle artikler fokuserer pa, hvordan forskningen anskuer born og familier, prAesenterer nye tilgange og uddyber allerede kendte tilgange. Andre tager udgangspunkt i, hvordan fagfolk – isAer pAedagoger og socialpAedagoger – dels benytter denne nye viden dels opfinder nye losninger pa gamle problemer. Bogen henvender sig primAert til professionelle fagfolk, men kan desuden anvendes som lAerebog pa lAerer- og pAedagogseminarier, i CVU'ernes efter- og videreuddannelse og pa kurser. Bogen er redigeret af professor Max Kreuzer, Monchengladbach, og lektor Niels Rosendal Jensen, DPU.
Et menneske lades ikke i ro
En rAekke bade yngre og Aeldre idehistorikere gar pa kryds og tvAers i Sloks forfatterskab i artikler om renAessancen, det religiose sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Slok, der hermed for forste gang bliver tilgAengeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstAendig Slok-biografi med boger, artikler og interviews.
Entreprenorskabsundervisning
Med udgivelsen af Entreprenorskabsundervisning gor en rAekke forskere et forsog pa at genskabe en foretagsomhed, som mennesker af naturen er udstyret med, men som det traditionelle undervisningssystem ikke formar at understotte.Entreprenorskab er ikke noget, man automatisk tilegner sig ved at skrive forretningsplaner, snarere en metode eller en made at anskue verden pa. Undervisning i entreprenorskab trAener studerendes evne til at se muligheder, men ogsa til faktisk at sAette ting i gang med lyst og energi. Malet er at skAerpe kommende entreprenoreres foretagsomhed, og midlet er gennem arbejdet med konkrete projekter at give dem erfaringer i at bruge deres faglighed til at lose opgaver i den virkelige verden.Alle steder i samfundet er der brug for entreprenorer og deres evne til at fa ideer, tage initiativer og omsAette dem i praksis. Bogen viser dermed nye veje for fremtidens uddannelser.
Elfenbenstarnet
Elfenbenstarnet – Universiteter mellem forskning og formidling sAetter fokus pa en ny hverdag pa de danske universiteter. Med universitetsloven i 2003 blev formidling og vidensdeling sidestillet med forskning og undervisning. Antologien samler universiteternes erfaringer med formidling af videnskabelig viden og giver dermed et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvad en kvalificeret og reflekteret forskningsformidling er. Den forste del af antologien sAetter den politiske og historiske ramme for kravet om formidling og fortAeller om mediernes rolle og om forskningsformidling som fag. De resterende kapitler er forskellige beretninger om mader at anskue forskningsformidling pa inden for humaniora, naturvidenskab, teologi, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab.Bogen kan lAeses som universitetsverdenens bidrag til debatten om forskningsformidling og vil ogsa kunne bruges som lAerebog.
Effekter af specialundervisningen
Specialundervisningen har vAeret i fokus siden midten af 1980'erne, hvor der blev registreret en stor stigning i antallet af elever, der modtog specialundervisning. Nye tal viser, at specialundervisning i dag lAegger beslag pa omkring en femtedel af folkeskolens samlede ressourcer. Det er derfor naturligt at stille sporgsmalet, om specialundervisningen har nogen effekt.Denne bog bringer resultaterne fra den forste danske effektundersogelse af specialundervisningen siden 1960.Resultaterne viser, at der er en ganske god effekt af folkeskolens specialundervisning: Specialundervisningseleverne gor for de allerflestes vedkommende fremskridt, bade fagligt, personligt og socialt. Fremskridt viser sig forst og fremmest at have forbindelse med den professionalisme, der udvises af personalet, mens det ikke er nAer sa afgorende, hvilken organisationsform der anvendes. Der er dog stadig rum for forbedringer. En af bogens konklusioner lyder, at specialundervisningen er nodvendig for at bibeholde en skole, hvor sa mange elever som muligt nar de mal, der er sat for skolen.
Den klassiske kobstad
De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre arhundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle vAesentlige bysamfund var privilegerede kobstAeder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. KobstAederne fik en okonomisk, politisk og fysisk form, der i store trAek blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes kobstAedernes klassiske periode. Bogens gennemgaende tema er, at dette imidlertid ikke betod, at kobstAederne var stillestaende og uforandrede. I ti artikler fremlAegges den nyeste forskning inden for byhistorien om kobstAederne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersoger kobstAedernes okonomi – deres handel, handvAerk og begyndende industri. De okonomiske band mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem okonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den sAerlige borgerlige kultur fremstilles i kobstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevAeldens magtkrav. Bogen afsluttes med en rAekke analyser af kobstAederne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.
Copenhagen Consensus
Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra til at bruge pa en bedre verden, hvor skulle vi sa sAette ind forst? Det var det store sporgsmal til otte topokonomer – hvoraf flere nobelpristagere – pa konferencen Copenhagen Consensus i Kobenhavn den 24.-28. maj 2004. Bogen prAesenterer konferencens resultater – i et fAengende og forstaeligt sprog. I ti koncentrerede artikler tages verdens store problemer under behandling: Handelsbarrierer UnderernAering og sult. Global opvarmning og klimaAendringer. Borgerkrige. Finansiel ustabilitet Migration. Smitsomme sygdomme. UdDanishnelse. Kloakering og vand. Darlig regeringsfolelse og korruption Hver artikel giver et bud pa den bedste losning af problemet. Bogen rummer desuden drommeholdets samlede konklusion pa, hvor det bedst kan betale sig at sAette ind, samt en udforlig begrebsforklaring. Indledningen er skrevet af Bjorn Lomborg.
Cannabis
Hoj, skAev eller stenet. Op imod halvdelen af alle Danishskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis vAeret det mest udbredte illegale rusmiddel i Danishmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at vAere relativt mildt og harmlost. I de seneste 5-10 ar er der dog kommet et oget fokus pa, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader.Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danishmark belyser, hvorDanish vi som samfund forholder os til cannabis, og undersoger betydningen af den skAerpede, og overvejende negative, opmAerksomhed pa cannabis. Danishmark har indfort en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med harde stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at soge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde for, isAer i de unge.Bogen er baseret pa empirisk forskning og undersoger bade antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvorDanish samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.