Sporgsmalet om fiktion er et af de mest omdiskuterede inden for litteraturteori og fortAelleteori. Ikke sjAeldent glider sporgsmal om tre forskellige termer umAerkeligt sammen, nemlig sporgsmalene om fiktion, om fortAelling og om litteratur. I dette nummer af K&K belyses forskellige aspekter af fiktion og fiktionalitet – pa tvAers af genrer og udtryksformer, og pa tvAers af det, vi til daglig betragter som virkeligt eller fundet pa.
Sproglig diversitet er et vilkar i en globaliseret verden. Den sproglige mangfoldighed sAetter sit prAeg pa alle samfundets institutioner – ogsa skolen. Det skaber nye pAedagogiske og didaktiske udfordringer. Blandt andet udfordrer den vores forstaelse af, hvad det vil sige at lAese og skrive, og hvordan man lAerer at lAese og skrive. Det er den udfordring, der tages op i denne bog, som er baseret pa forskningsprojektet Tegn pa sprog.Bogen giver en introduktion til literacy-begrebet og rummer en rAekke empiriske nAeranalyser af lAese- og skrivepraksisser i fem klasserum.Literacy og sproglig diversitet henvender sig til lAerere, studerende og forskere med interesse for lAesning og skrivning i sprogligt mangfoldige klasserum.
De nylig overstaede Olympiske Lege er et godt eksempel pa, at vi alle er verdensborgere – i det mindste alle vi der har kontakt med medierne, og det er efterhanden det store flertal over hele verden.Artiklerne i dette nummer kommer rundt om en rAekke forskellige aspekter af globaliseringen, og de muligheder den giver sprogfagene for at opdyrke nye sider af deres praksis.
Den offentlige sektor Aendres dybtgaende i disse ar, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overfores pa statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en lobende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal pa en gang skabe okonomiske besparelser og storre arbejdsglAede og motivation hos den enkelte medarbejder. Trods et stAerkt fokus pa trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange prAeget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte pa hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i modet med stadig nye bolger af styringsformer. Samtidig undersoges det, hvordan virksomhederne soger at handtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdAekker den stAerkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn pa stress. I den moderne ledelsestAenkning kan stress kun forstas som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bor ses som et socialt symptom pa en uhensigtsmAessig organisering af arbejdet.
Det danske rige var i perioder af renAessancen prAeget af en dyb by- og samfundskrise, og invasioner, belejringer, sygdom og okonomisk nedgang var hverdagskost. KobstAederne var underlagt statsmagten og matte stille med soldater, penge, skibe og proviant til landets forsvar. Samtidig matte forarmede byer selv udbygge deres befAestninger og forsvare sig over for fjendtlige hAere og en ny tids ildvaben.RenAessancens befAestede byer handler om militariseringen af det danske samfund i perioden 1536-1660 og stiller skarpt pa et helt sAerligt historisk fAenomen: de befAestede og militariserede byer. Bogen er blevet til i samarbejde mellem historikere og arkAeologer og prAesenterer arkAeologiske undersogelser af befAestningerne og byudviklingen i bl.a. Kobenhavn, Aalborg, Nyborg og Fredericia ved siden af artikler om borgervAebninger og deres militAere vAerdi, krigskunst, soldaterudskrivning og byplanlAegning. Bogen formidler ny forskning og giver et samlet overblik over den fundamentale betydning, statens militarisering fik for de befAestede byer.