Учебная литература
Различные книги в жанре Учебная литератураRollespil
De fleste har hort om det, og nogle endda set det: Unge mennesker, der klAedt ud som middelalderriddere, elver og orker, udkAemper drabelige slag med store gummikoller og svAerd rundt om i de danske skove. Det er sjovt, og det er rollespil – live. Men hvad er rollespil egentlig? Rollespil dAekker over en rAekke af aktiviteter, hvor mennesker helt eller delvist patager sig andre identiteter (roller) inden for et afgrAenset tidsrum og inden for rammerne af en fAelles fortAelling. Formalet kan vAere pAedagogisk, kunstnerisk eller terapeutisk, men rollespillet er i stigende grad ogsa fritidsbeskAeftigelse. Denne antologi beskAeftiger sig med rollespillet i dets mange facetter og analyserer rollespil som en sammensat aktivitet, der bade er teater, historiefortAelling, selviscenesAettelse, pAedagogik og selvmobiliseret fritidskultur. Antologien belyser rollespillets sAerlige form og karakteristika gennem konkrete analyser og teoretiske overvejelser. Men rollespillet sAettes ogsa ind i en storre kontekst, hvor der trAekkes linjer mellem rollespillet som aktuel fortAelleform og beslAegtede pAedagogiske, psykologiske, kunstneriske, religiose og hverdagskulturelle fAenomener.
De umulige born og det ordentlige menneske
De umulige born og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsborns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsborn – stik imod skolens og lAerernes intentioner om integration – oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Bornene foler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsAetninger, og at de etniske minoritetsborn laver ballade og er darlige elever, hvorimod danske born opforer sig pAent og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiose identiteter sa vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender isAer muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse sporgsmal besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og borns identitetsopbygning omkring fAellesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om det ordentlige menneske bringer begreberne om kon, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem born og lAerere pa en made, som ikke fremmer integration.
Sfo under forandring
Sfo under forandring – samordning med skolen, pAedagogiske funktioner og pAedagogmedhjAelpernes opgaver er en bog om Skole-og Fritidsordningen. Bogen er resultatet af en landsdAekkende undersogelse, der bygger pa svar fra tre sporgeskemaer til aktorer med tilknytning til sfo'en: Skoleledere, sfo-ledere og pAedagogmedhjAelpere. Undersogelsen er reprAesentativ, og udvAelgelsen er foregaet pa grundlag af en tidligere totalundersogelse af det samlede antal fritidsinstitutioner for born i alderen seks til ni ar.Undersogelsen er gennemfort som en sporgeskemaundersogelse med to hovedformal:– at afdAekke den aktuelle udvikling pa sfo-omradet i forhold til de pAedagogiske opgaver og aktiviteter, herunder samarbejdet med skolen, samt ledernes forventninger til den kurs, samordningen mellem sfo og skole vil tage i de kommende ar. – at belyse det ikke-uddannede pAedagogiske personale i sfo'en, deres pAedagogiske funktioner og deres rolle i det praktiske samarbejde mellem sfo og skole.
SFO og fritidshjem for de seks til niarige born
Mere end 200.000 born i alderen mellem seks og ni ar er daglige brugere af pAedagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pAedagogiske tilbud kun i mindre grad vAeret underkastet forskningens sogelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev ivAerksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne savel kvantitativt som i forhold til pAedagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den forste undersogelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. Pa grundlag af et sporgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over omradet, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.
Selvet mellem kAerlighed og strid
Er de tidstypiske billeder eller mader at tAenke om selvet pa fyldestgende? Kan det enkelte individ finde sig selv i de fremherskende mader, vi beskriver det at vAere menneske pa, eller bliver vi tvAertimod fremmedgjorte, nar vi forser at spejle os i de kulturelle beskrivelser Forfatteren ser i indevAerende bog nAermere pa de dominerende forestillinger om selvet i senmoderniteten. Problemstillingen anskues ud fra to vinkler: Et bredt samfundsmAessigt eller sociologisk perspektiv og et mere snAevert personlighedspsykologisk perspektiv i form af psykoanalysen under og efter Freud. Selvet mellem kAerlighed og strid er saledes bade en kulturkritisk analyse af nutidens menneskeopfattelse og introducerer samtidig lAeseren til vAesentlige psykoanalytiske teoretikere som Winnicott, Kohut, Kernberg, Klein, Lacan og Schafer samt til nyere sociologisk teoridannelse.Bogen henvender sig til studerende og undervisere pa universiteter og seminarier.
VAerdier pa spil?
I bogen prAesenteres de forste resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt med sundhedsplejen i Kobenhavns Kommune. VAegten lAegges pa at beskrive og analysere de dominerende vAerdier og problemstillinger, der hersker inden for skolesundhedsplejen. Malet er at giveen klarere beskrivelse af sundhedsplejens vAerdigrundlag. Bogen konkluderer bl.a., at den traditionelle modstilling mellem sundhedsfremme og forebyggelse er ufrugtbar og ude af trit med praksis, og at der inden for begge omrader er behov deltagerorienterede processer og ekspertviden. Endvidere beskrives malgruppe-deltagelse som fundamentalt element i sundhedsplejens vAerdigrundlag, og det dokumenteres, hvordan deltagelse kan forstas, beskrives og anvendes i forskellige former inden for arbejdet med skolesundhedsplejen. Denne forste fase folges op af en nAeste fase, hvor en rAekke nye principper og strategier udvikles, afproves og dokumenteres.
Mobning
Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller pa de sociale medier. Arsagerne skal findes i fAellesskabet. Derfor ma lAerere se pa kulturen i klassen, nar de vil forebygge og forhindre mobning.
