Учебная литература
Различные книги в жанре Учебная литература
Kompetencemal og gymnasiereform
I august 2005 tradte gymnasiereformen i kraft. LAererne blev palagt at planlAegge deres undervisning med udgangspunkt i mal for elevernes kompetencer. Undervisningsministeriet satte efteruddannelse i gang med det sigte at fa lAererne til at tAenke i kompetencer. Ministeriet lancerede et nyt koncept for efteruddannelse, den sakaldte kaskademodel, der skulle fa virkningerne af efteruddannelsen til at sprede sig fra deltagerne til deres kolleger.Denne rapport stiller sporgsmalet: Har dette nye fokus den onskede effekt? Rapporten analyserer erfaringerne fra et af de nye fteruddannelsesprojekter, 'LAerer lAerer lAerer didaktik pa tvAers af de gymnasiale uddannelser'. De deltagende lAerere Aendrede deres didaktiske tAenkning og blev mere orienteret mod elevkompetencer. Intentionerne med kaskademodellen blev imidlertid kun naet i beskedent omfang. LAengere efteruddannelse og mere ledelsesopbakning ser ud til at vAere nodvendigt for at realisere kaskademodellen.Rapporten henvender sig til alle med interesse for den nye gymnasiereform og lAereres efteruddannelse.
I hjertet af skolesundhedsplejen
Hende med prAeventionskassen og en masse gode rad om at spise rigtigt og rore sig … – det billede af en skolesundhedsplejerske vender denne bog op og ned pa. I stedet trAeder hun frem som en iderig og lyttende person, der sAetter gang i skoleborns egne tanker om, hvad sundhed er.Skolesundhedsplejersker fra Randers Kommune har i samarbejde med forskere fra Danmarks PAedagogiske Universitetsskole udviklet en rAekke nytAenkende arbejdsredskaber ud fra en deltagerorienteret tilgang til born og unges sundhed. Metoderne fokuserer ikke pa et enkelt barns sundhedsproblemer, men lAegger op til gruppeforlob med henblik pa at styrke bornenes selvvAerd og handlekompetencer.Bogen giver konkrete eksempler pa, hvordan man ud fra dette perspektiv kan arbejde med problemstillinger knyttet til f.eks. overvAegt eller skilsmisse. Samtidig formidler sundhedsplejerskerne deres erfaringer med at bryde med vante arbejdsgange og tAenkemader. Hvad gor man, nar man skal snakke om pubertet og kroppens udvikling med born pa 2.-3.-klassetrin? Og hvad mon der sker, hvis vAegt og maleband bliver til rekvisitter i et 'Sundhedscirkus', hvor folkeskolens mindste klasser lAerer om sundhed gennem leg?I hjertet af skolesundhedsplejen indledes med en introduktion til sundhedspAedagogisk udviklingsarbejde og afrundes med et kapitel om betydningen af sundhedsplejerskernes kollegiale sparring. Bogen lAegger saledes op til forankring og videreudvikling af en pAedagogisk tilgang til born og unges sundhed.Redigeret af Helle Merete Nordentoft og Karen Wistoft
Hvem sagde samarbejde?
Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de arlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forstaelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv.Undersogelsen bygger pa etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lAerervAerelser, i spisekokkener og bornevAerelser og pa skolevejen. I tre delstudier med fokus pa hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem modes – og muligvis samarbejder.Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og handterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus pa hverdagslivets udfordringer synliggor bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for bade born, unge og forAeldre.
Grammatikundervisning
Hvorfor skal sproglAerere undervise i grammatik? Og hvordan skal grammatikundervisningen se ud?Bogen fremlAegger og diskuterer i et klart sprog og i en lAesevenlig form, hvad forskningen siger om forholdet mellem grammatikundervisning og fremmedsprogsindlAering. De behandlede sprogtilegnelsesteorier og de specifikke empiriske undersogelser bruges til at give sprogpAedagogiske anbefalinger, som er tilgAengelige for den enkelte underviser.Bogen forudsAetter ikke kendskab til tilegnelsesforskningen. Dens terminologiafsnit, indeks og mange krydshenvisninger betyder, at ogsa den ikke-specialiserede lAeser kan vAere med.Bogen kan bruges pa videregaende uddannelser og af andre, der beskAeftiger sig med fremmedsprogsindlAering.
Folkeskolens udfordringer
Folkeskolens udfordringer er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifolge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krAevende benspAend lige nu: 1) forskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestorrelse og lAering, 4) lAererkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne.Losningerne for den danske folkeskoles fem storste udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forAeldre, pAedagoger, lAerere, skoleledere etc.) kan lAese med.
Elfenbenstarnet
Elfenbenstarnet – Universiteter mellem forskning og formidling sAetter fokus pa en ny hverdag pa de danske universiteter. Med universitetsloven i 2003 blev formidling og vidensdeling sidestillet med forskning og undervisning. Antologien samler universiteternes erfaringer med formidling af videnskabelig viden og giver dermed et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvad en kvalificeret og reflekteret forskningsformidling er. Den forste del af antologien sAetter den politiske og historiske ramme for kravet om formidling og fortAeller om mediernes rolle og om forskningsformidling som fag. De resterende kapitler er forskellige beretninger om mader at anskue forskningsformidling pa inden for humaniora, naturvidenskab, teologi, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab.Bogen kan lAeses som universitetsverdenens bidrag til debatten om forskningsformidling og vil ogsa kunne bruges som lAerebog.
Effekter af specialundervisningen
Specialundervisningen har vAeret i fokus siden midten af 1980'erne, hvor der blev registreret en stor stigning i antallet af elever, der modtog specialundervisning. Nye tal viser, at specialundervisning i dag lAegger beslag pa omkring en femtedel af folkeskolens samlede ressourcer. Det er derfor naturligt at stille sporgsmalet, om specialundervisningen har nogen effekt.Denne bog bringer resultaterne fra den forste danske effektundersogelse af specialundervisningen siden 1960.Resultaterne viser, at der er en ganske god effekt af folkeskolens specialundervisning: Specialundervisningseleverne gor for de allerflestes vedkommende fremskridt, bade fagligt, personligt og socialt. Fremskridt viser sig forst og fremmest at have forbindelse med den professionalisme, der udvises af personalet, mens det ikke er nAer sa afgorende, hvilken organisationsform der anvendes. Der er dog stadig rum for forbedringer. En af bogens konklusioner lyder, at specialundervisningen er nodvendig for at bibeholde en skole, hvor sa mange elever som muligt nar de mal, der er sat for skolen.
Pathways
Political and economic developments after the implosion of the Soviet Union have not been easy, nor have outcomes been similar. The different trajectories of political development in post-communist countries are traced through cases from within the post-communist region that exhibit maximum variation in terms of both background variables and outcome. Six countries – Kazakhstan, Georgia, Estonia, Slovenia, the Czech Republic and Poland – have been selected. Following the Tocquevillian tradition, a 'method' of indirect comparison where in-depth knowledge of a country based on linguistics and history is held up against existing concepts, six country specialists have drawn broad pictures of what characterises 'their' country in terms of political and economic reform, state building and nation building, at the same time placing developments within the international context. The book argues that the elite constellation along two dimensions – consensus about the direction of policy and institutions, and the extent of inclusion of elite interests in decision making – is specific to each country and points to the direction of future developments.
SpecialpAedagogik ad nye veje
SpecialpAedagogik ad nye veje stiller skarpt pa en rAekke sporgsmal og visioner vedrorende inkludering, rummelighed og specialpAedagogik. Men bogen er ogsa et festskrift til Niels Egelund – Danmarks eneste professor i specialpAedagogik – i anledning af hans 60 ars dag. Derfor finder lAeseren for en gangs skyld – ikke Niels Egelunds navn blandt forfatterne. Forfatterne soger med bogen at dAekke det komplekse specialpAedagogiske felt bade i forskning og praksis. Den tegner dermed direkte og indirekte et billede af Niels Egelunds brede virkefelt som forsker, formidler og debattor.