Udsatte born i dagplejen. Bente Jensen

uddannelse, arbejdsløshed og familiestatus. Børn, som også ofte benævnes som ’børn med særlige behov’. Det skal understreges, at børn med anden etnisk baggrund end dansk eller børn med fysiske/psykiske handicap ikke i sig selv kan identificeres som ’socialt udsatte børn’, med mindre de opfylder de andre, som vi har opstillet.” Vi skal senere i dette kapitel uddybe begreberne social arv, udsatte børn og tilstødende begreber.

      Internationale studier viser, at en tidlig indsats gennem dagtilbud kan gøre en positiv forskel for udsatte børn ved at satse på systematiske og målrettede lærings- og stimuleringsprogrammer rettet mod børns kognitive og socio-emotionelle udvikling (Jensen et al., 2003; Melhuish, 2003; Jensen et al., 2005; Jensen, 2005; Zoritch et al., 2007). Den nævnte undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen, 2005) sætter fokus på de pædagogiske medarbejderes egne beskrivelser og vurderinger af institutionens pædagogiske principper og indsatser og disses virkninger over for udsatte børn, og resultaterne lægger op til at påpege, at dagtilbud kan gøre en positiv forskel, hvis der er sammenhæng mellem den generelle pædagogiske praksis, som i de fleste dagtilbud retter sig imod børns kompetenceudvikling, selvstændighed og læring, og indsatsformer.

      Det viste sig imidlertid (ibid.), at der mere hyppigt sættes ind over for udsatte børns ’fejl’ og ’risikoadfærd’ frem for at fokusere på læring og kompetenceudvikling. Indsatsen sigter oftest mod at give udsatte børn noget, som de forventes at ’mangle’. Det kan være sprogstimulering, individuelle tiltag via støttepædagog eller lignende. Det er tiltag, som i undersøgelsen blev samlet under en såkaldt kompensationstilgang til arbejdet med udsatte børn set i modsætning til en innovationsrettet tilgang med fokus på ressourcer og kompetenceudvikling. Førstnævnte, som også benævnes en traditionstilgang eller ’fejl og mangeltilgang’, ser stadig ud til i dag at være den fremherskende i danske dagtilbud, skønt der er mange indicier på, at en målrettet læringstilgang virker bedre i forhold til at styrke udsatte børns livs -chancer.

      Undersøgelsen viste imidlertid også, at mange forhold griber hindrende ind i forhold til at gennemføre nye indsatsformer. For det første savner pædagogerne viden om problemstillingen vedrørende udsatte børn samt kompetencer til at udvikle en praksis, der fokuserer på at arbejde mere systematisk og målrettet med læring og læringsmiljøer. For det andet viste det sig, at en række strukturelle faktorer og rammevilkår som tid, ressourcer, normeringer, behov for uddannelse og efteruddannelse spiller hindrende ind, når de ikke imødekommes. Endelig viste undersøgelsen, at institutionernes pædagogiske medarbejdere efterlyser et mere velfungerende tværfagligt samarbejde og øget kommunal opbakning.

      Det overordnede mål med denne undersøgelse er at belyse spørgsmålet om, hvorvidt dagplejen som samfundsinstitution kan være med til at bryde den negative sociale arv. Det vil i det perspektiv, som anlægges her i bogen, sige, om hverdagslivet, arbejdet med indsatser, læring og læreplaner i dagplejen gør en positiv forskel for udsatte børn og kan bidrage til at fremme børns livschancer set i et læringsperspektiv.

      For at belyse dette spørgsmål fokuseres der i undersøgelsen for det første på følgende delproblemstillinger:

       Hvordan opfatter dagplejere og dagplejepædagoger opgaven med at arbejde med socialt udsatte børn (den pædagogiske indsats)?

       Hvordan manifesterer problemstillingen sig i hverdagslivet i dagplejen, og hvilke signaler identificerer dagplejere og dagplejepædagoger hos socialt udsatte børn og i samspillet mellem udsatte børn, andre børn og voksne?

       Hvordan vurderer dagplejere og dagplejepædagoger effekten af de pædagogiske indsatser, som de sætter ind med over for udsatte børn – her og nu og videre frem i børnenes liv?

       Hvordan vurderer dagplejere og dagplejepædagoger vilkårene for arbejdet med udsatte børn. Det vil både sige givne arbejdsvilkår og rammebetingelser i forhold til at planlægge og gennemføre den optimale indsats for socialt udsatte børn?

      For det andet sættes fokus på udviklingspotentialer, idet undersøgelsens fremadrettede perspektiv er på baggrund af resultaterne at pege på interventions- og innovationsmuligheder med udgangspunkt i dagplejeres egne formulerede mål for forandringer og behov for viden om udsatte børn, social arv-problematikken og indsatser i pædagogisk perspektiv. I undersøgelsens dybtgående kvalitative del er der derfor lagt vægt på at spørge til dagplejens egne opfattelser af hverdagens vilkår som ramme om viden, professionsudvikling og læring

      Det er valgt at gennemføre en repræsentativ kortlægning suppleret med en dybtgående kvalitativ undersøgelse blandt danske dagplejere. Som supplement inddrages også dagplejepædagoger i den kvantitative del af undersøgelsen og dagplejeledere i den kvalitative del (se mere uddybende om metode og datagrundlag i bilag 2).

      Undersøgelsen er bygget op, så den både kan sammenlignes med den danske undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel?, som blev publiceret i 2005 og omfattede danske daginstitutioner, og bidrage til at se feltet i et videregående udviklings- og innovationsperspektiv ud fra lige netop de særkender, som dagplejen repræsenterer.

       1.2 ANDRE UNDERSØGELSER

      Et litteraturstudie¹ viser, at udsatte børn i dagplejen er et relativt uopdyrket forskningsområde både i Danmark og internationalt. Studiet peger desuden på, at definitioner af begrebet ’udsatte børn’ er uklare i litteraturen, og at der bruges flere ord for samme problem eller type af udsathed. Det samme har vi set i forskningen om social arv og udsathed i andre dagtilbud (Jensen, 2008a; b) og i undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen, 2005). Denne undersøgelse omfattede ikke dagplejen, da ressourcerne lagde op til udelukkende at fokusere på daginstitutioner og til at afsøge den relevante litteratur på dette område.

      På den baggrund må behovet for nærværende undersøgelse anses for at være stort, både med hensyn til at bidrage til begrebspræciseringer og med hensyn til at belyse målgruppens (dagplejere, dagpleje -pædagoger og dagplejeledere) egne opfattelser af problematikken om udsatte børn samt arbejdsvilkår og udviklingspotentialer i den forbindelse.

      Den gennemgåede litteratur viser bl.a., at definitioner af problematikken om ’børn med særlige behov’ er så bred, at det kan være vanskeligt at sige noget entydigt om indsats og effekt (se også Mehlbye, 2009). Der kan derfor først og fremmest identificeres et behov for mere systematik i beskrivelser af barnet, men der er også påvist en problemstilling, der handler om, hvordan nye krav til dagplejeres kompetencer imødekommes, når opgaven rettes mod børn med særlige behov. Der peges endvidere på, at dagplejere giver udtryk for et supervisionsbehov, og at kurser for dagplejere og mere målrettet efter- og videreuddannelse generelt er vigtige steder at tage fat, hvis hele dagplejeområdet skal udvikles i tilknytning til ny lovgivning om dagtilbud og udsatte børn (Andersen, 2006). Andersen (ibid.) skitserer gennem en casebaseret undersøgelse positive erfaringer med arbejdet med børn med særlige behov i dagplejen, men peger også på eventuelle vanskeligheder for dagplejer og dagplejepædagog og giver på den baggrund bud på organisatorisk og pædagogisk udvikling som forudsætning for at give alle børn en god start. Det fremhæves i den forbindelse, at der mangler systematik på området, at der bruges forskellige begreber om de samme grupper af udsatte børn, og at der anvendes mange forskellige metoder i dagplejen. Det er desuden belyst, at der er stort fokus på at gribe opgaven individorienteret an med fokus på omsorg og relation frem for læring og kompetenceudvikling.

      I ovennævnte undersøgelse konkluderes det, at der er behov for supervision af dagplejerne forestået af dagplejepædagogen, som også udtrykker et behov for supervision. Endvidere er der behov for mere generel viden om udsatte børn til alle dagplejere og særlig viden tilpasset målgruppen for dagplejere med