NetvAerk. Jens Mogens Olesen

reduktionistisk. Dens bærende ide er, at hvis vi reducerer helheden til dens enkeltdele, så forstår vi også bedre helheden. Det er selvfølgelig rigtigt, at hvis man forstår, hvordan hvert tandhjul virker, så fatter man også bedre mekanikken i hele uret. Men det er ikke tilstrækkeligt. Forskningen i mennesket og universet fokuserer på gener, atomer og molekyler. Dybsindig forskning med fondstække er blevet synonym med forskning i enkeltdele, i detaljer, i mikro og nano, men ikke i makro. Studiet af isolerede enkeltdele fører dog ikke nødvendigvis til en dybere forståelse af helheden, af den kompleksitet, der omgiver os, og som vi selv er et godt eksempel på. Alle enkeltdelene er jo forbundet i store, komplicerede netværk. Og ikke nok med det; enkeltdelene kan ofte sættes sammen til et hele på forskellige måder.

Kompleksitet opstår, når helheder har egenskaber, som vi ikke kan slutte os til ud fra enkeltdelene alene. En af udfordringerne er desuden at bestemme sig for, hvor detaljeret et studie skal være, dvs. at finde ud af, hvilke enkeltdele eller detaljer på et givet niveau der er bestemmende og drivende for delene på andre niveauer. Kun langsomt og måske efter pinefulde og pinlige erfaringer har vi måttet acceptere, at enkeltdelene er forbundet, og at intet sker i isolation. En ingeniør eller en landmand må forstå, at hun eller han ikke kan udføre sit arbejde isoleret fra naturen; og en økonom kan ikke analysere varernes ”frie” bevægelighed uden at kende den menneskelige psyke. Vi vil indse, at vi og alt andet er dele af sammenhænge, af komplekse netværk. Så lad os forsøge at svare på, om kompleksitet overhovedet kan analyseres.

DINE EGNE NETVÆRK

      Venskab, fjendskab, familie, arbejde, fritidsinteresser, økonomi, politisk overbevisning, magtinteresser, misbrug og religion linker mennesker sammen i sociale netværk. Et samfund er et netværk af sociale netværk. Kommunikation imellem mennesker sker ved sprog, som selv er netværk af ord linket sammen af grammatiske regler.

      At vi nu har fået øjnene op for netværk, skyldes de nyeste og største teknologiske revolutioner nogensinde – internettet, World Wide Web og de sociale medier (Facebook, Twitter osv.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af dagligdagen – både på arbejdet og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk’ ind i os alle; vi opdager links til nye hjemmesider og herfra igen links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger derfor lige foran os hver eneste dag.

      Mennesket er som art også medlem af netværk. Det er blot en enkelt knude i naturens økologiske netværk, men en meget vigtig knude. Vi er med vidt forskellige links bundet til mange andre arter: koen, hunden, loppen, æbletræet, brandmanden (goplen!), bændelormen, influenzavirus, hiv osv. Gad vide, hvor mange arter et gennemsnitsmenneske interagerer med?

      Vi går også rundt med forhåbentligt velfungerende netværk i kroppen. Menneskets hjerne er et kompliceret netværk af nerveceller forbundet af nervetråde. Kroppens organer, væv, celler, organeller og molekyler er endvidere forbundet i et hierarkisk netværk, dvs. molekyler i hvert organel, organeller i hver celle og celler i hvert væv.

      Der er derfor ingen tvivl

– verden er et netværk af netværk af netværk af ... Stopper vi op et øjeblik, kan vi se det. Men hvem tænker i det daglige over, hvordan netværk mere præcist er opbygget? Og hvem tænker nærmere over, hvilke egenskaber netværk har? Hvem tænker over relationen mellem netværks struktur og deres funktioner? Og hvad betyder det, hvis der sker fejl? Hvordan fører en fejl i genernes netværk til kræft? Har strukturen af sociale netværk indflydelse på, hvor hurtigt infektionssygdomme som f.eks. forkølelse spredes? Eller hvad med computervirus? Kan vi opbygge internettet på en sådan måde, at computervirus spredes langsommere? Nogle netværk kan tåle, at mange knuder mister deres funktion, mens andre netværk øjeblikkeligt bryder sammen, hvis blot én eller nogle få knuder elimineres. Det sidste ses ofte, når et elnetværk går ned, eller når bilerne hober sig op på vejnettet.