Taenkepauser

Скачать книги из серии Taenkepauser


    Lyd

    Anette Vandso

    Lyd er det nye sort. I hvert ledigt ojeblik finder vi horetelefonerne frem og lytter til podcasts og musik, eller vi taler ud i luften. Det er ikke sa underligt, som det lyder. For nar vi sAetter luften i svingninger og horer, er det som at rore pa afstand. Det er nok derfor, at vores orer ogsa lytter, nar vi sover. Eller ogsa er det, fordi stilhed praktisk talt er umuligt, og fordi universet er gennemsyret af musik. Ja, man skulle nAesten ikke tro sine egne orer. Heldigvis kan Anette Vandso, lydforsker ved Aarhus Universitet, fa os til at spidse dem, for de falder af.

    Overvagning

    Anders Albrechtslund

    Glem alt om glidebaner hen imod og frygten for et overvagningssamfund. For det er her allerede. Endda mere omfattende end Big Brother kunne dromme om. Men ifolge Anders Albrechtslund, arvagen overvagningsovervager ved Aarhus Universitet, kan vi slet ikke undvAere overvagning. For takket vAere overvagning kan vi ikke bare styre og kontrollere os selv, men hele befolkninger. Vores samfund minder nAermest om fAengsler, vi ikke kan undslippe. Heldigvis har vi ikke noget imod at dele hvert et skridt og andre intime detaljer med hinanden. Det er kun chefen, der ikke ma kigge med.

    Nydelse

    Rasmus Ugilt

    Mm, ah, ih. Tre nydelsesfulde udtryk, som vi udstoder jAevnligt. For vi elsker at nyde. Nogle guffer en plade chokolade eller kigger pa skyerne en sommerdag. Andre lader sig piske i en swingerklub. Ah, hvilken vidunderlig smerte. Ryggen brAender og bloder. For de fleste lyder det som ren tortur. Det er det maske ogsa, men ifolge Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet, er der nogle gange end ikke en harfin grAense mellem nydelse og den smertefulde modsAetning. Af og til er der bare mere nydelse i av end bade mm, ah og ih.

    Sporgsmal

    Pia Lauritzen

    Hvor mange sporgsmal stiller vi mon om dagen? Hvorfor sporger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle sporgsmal, som vi ikke forventer noget svar pa – og nogle, som maske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores sporgsmal om os selv? Hvorfor sporger vi om dit og ikke dat? Definerer vores sporgsmal, hvem vi er? Hvem stillede verdens forste sporgsmal? Kan nogen overhovedet svare pa alle de sporgsmal? Er det et dumt sporgsmal? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitets egen Sporge-Jorgen?

    Lykke

    Christian Bjornskov

    Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men ogsa din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjornskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, nar vi taler om lykken. Der er den korte, som nar AGF sikrer sig en sjAelden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mAerker med vores eneste ene, og nar virkeligheden overstiger vores forventninger – indtil vi hAever overliggeren for vores liv pa ny. Den lykke kan endda vAere gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores born. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.

    Litteratur

    Dan Ringgaard

    Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ? og med den litteraturen, som vi kender den.Men litteraturen lever videre, pastar Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og sa er den en sAerlig made at lAese verden pa, som er vAerd at holde fast i, uanset hvilke nye kredslob vi gar ind i.

    Loven

    Gorm Toftegaard Nielsen

    Man ma ikke bega vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven – er de ogsa voldsmAend? Det er de faktisk ifolge nogle meget kloge jurister. Andre vil sige, at det er det rene nonsens. Derfor er det afgorende, hvem der fortolker loven – skal det vAere fa fine paragrafryttere eller det almindelige fodfolk? Sporger vi Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er Europa delt op i en tysk og en engelsk retskultur, mellem elitAert tankespind og god gammeldags common sense. Gad vide, hvilken side af loven vi er pa?

    Magi

    Jesper Sorensen

    Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og sa videre. Vi kender alle til magi og kan hardt presset nok ogsa indromme, at vi tror og haber pa, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at fa et bestemt onske opfyldt. Det er ikke sa underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodooprAester, men kan findes overalt i vores egen hojteknologiske kultur. Gud ske tak og lov for, at vi har Jesper Sorensen, Aarhus Universitets egen helsedoktor, sa vi kan fa styr pa vores overtro. Han tager kun 39,95 kr. for en times magisk tAenkning.

    Mennesket

    Ole Hoiris

    Vi kender alle historien om den der fjer, der blev til fem hons. Men hvordan blev Adam til en abe, og solle 6000 ar til 4,6 milliarder fjer ? undskyld, ar? Det er svAerere at forklare. En ting er sikker: Mennesket har altid villet vide, hvor det kom fra, og hvordan det hele begyndte. DesvAerre ved vi ikke sAerlig meget om menneskets oprindelse. Til gengAeld finder vi pa en hel masse i historien om os, alt efter hvad vi selv foretrAekker at hore. Sikke et held, at vi har Ole Hoiris, menneskekender ved Aarhus Universitet, til at skille vandene i maj maneds TAenkepause.

    Livshistorien

    Dorthe Kirkegaard Thomsen

    UdlAendinge forbloffes over, at man pa koreture gennem det danske sommerland stoder pa ubemandede boder med friske jordbAer, sprode asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbloffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville bade jordbAer, asparges og penge vAere vAek.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler pa vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores born i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tabeligt og blaojet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmAessigt synspunkt er det dog smart, at vi er sa tillidsfulde, for social sammenhAengskraft i et samfund er med til at give en god okonomi og en stAerk produktionskraft. Sa vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfAerdssystem – vi har ogsa et velfAerdssystem, fordi vi er tillidsfulde.Tillid er del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.