Ingram
Все книги издательства IngramBegyndersprog
Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en rAekke artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende pa universitetet. Sporgsmalene, som tages op, er mange: Hvornar skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? HvorDanish skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller lAereren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af Sprogforum er meget forskellige, men udspringer alle af en fAelles interesse for begyndersprog, pAedagogik og sproglAering.Der ser ud til at vAere momentum for begyndersprog i Danishmark ? ikke mindst foranlediget af den nye skolereform som indebAerer at eleverne i folkeskolen fra august skal starte tidligere med bade engelsk, tysk og fransk. Det betyder, at man far yngre elever og nye sammenhAenge i bade social, kognitiv og emotionel forstand. Hermed vil der komme nye udfordringer i lAererudDanishnelserne og i forhold til de kvalifikationer, lAererne skal have.Det drejer sig isAer om nye sproglige og pAedagogiske udfordringer. Og maske ogsa udfordringer af den gode slags, for med yngre born er man nodt til at tAenke kreativt og arbejde ud fra kommunikative principper; grammatik vil som udgangspunkt ikke vAere en farbar vej for at lAere det nye sprog. LAererne ma tage sprogligt afsAet i det bornene interesserer sig for, det de ved noget om, og det de synes er sjovt, sa de opretholder glAeden ved at lAere sprog.
PAedagogisk antropologi
I denne antologi anskues pAedagogisk antropologi som et fag under tilblivelse. Dette giver pa spAendende mader muligheder for at tAenke nyt og anderledes. Ved dannelsen af Danmarks PAedagogiske Universitet i 2000 blev det pAedagogiske forskningsomrade opdelt i en rAekke nye fagkonstruktioner og institutter. Af disse var pAedagogisk antropologi nyt i en dansk sammenhAeng. Det har givet anledning til et engageret arbejde med at skabe og rette sig ind til en fagkonstruktion, der p.t. befinder sig i spAendingsfeltet mellem en ny potentiel monofaglighed og et multidisciplinAert modested. Fagkonstruktionen pAedagogisk antropologi trAeder i antologien frem som en storrelse, der dels spejler sig i centrale nationale og internationale forskningstraditioner med navne som pAedagogisk antropologi, pAedagogik, antropologi og etnografi, dels i et udprAeget tvAerfagligt drive henter inspiration fra cultural studies, sociologi, filosofi, Aestetiske fag og mange andre discipliner. Med denne antologi gives et centralt bidrag til forstaelsen af, hvor den pAedagogiske antropologi er pa vej hen i en dansk forskningssammenhAeng. Alle bidragydere kommer fra Institut for PAedagogisk Antropologi ved Danmarks PAedagogisk Universitet.
Fremtidens stormagter
BRIK er blevet et buzzword blandt investorer, meningsdannere og beslutningstagere. Det henviser til verdensokonomiens nye 'fabulousfour'; Brasilien, Rusland, Indien og Kina.Begrebet BRIK blev oprindeligt lanceret af finanshuset Goldman Sachs for at skubbe til den lidt hensygnende investeringslyst oven pa terrorangrebet mod USA 11. september 2001 ved at forudsige, at BRIK vil overhale de gamle G8-stater i 2050.Selv om de fire BRIK-stormagter er yderst forskellige, har de alle med stort held fulgt en eksportorienteret globaliseringsstrategi gennem de seneste artier. Det kendetegnende ved disse fire lande er:BefolkningsmAessigt meget store okonomier Langvarigt hoje vAekstrater Enorme middelklasser Abne, eksportorienterede okonomier Statsligt styret globalisering Stormagter i sikkerhedspolitisk forstandDenne antologi underkaster hver enkelt BRIK-land en nAermere analyse, og som helhed bliver BRIK droftet som koncept og magtpolitisk udfordring for USA og EU, og bogen kommer ogsa med mulige svar herpa.
Bibel og etik
Bibel og etik behandler sporgsmalet om, hvilken autoritet man skal tillAegge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske problemstillinger. Sporgsmalet droftes ud fra en analyse af konkrete emner og principielle overvejelser. I bogens konkrete del undersoges seks emneomrader: forholdet mellem fattige og rige; vold, ikke-vold og fjendekAerlighed; de kristne og staten; kvinde og mand – underordning eller ligestilling; homoseksualitet samt Aegteskab og skilsmisse. Pa nogle omrader er der vAesentlige forskelle mellem de bibelske udsagn. Det er derfor nAerliggende at sporge, om det er muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn. Hvilke tekster og hvilke perspektiver onsker vi at prioritere og hvorfor? I den principielle del af bogen droftes en rAekke etiske modeller. Her overvejes isAer Bibelens forhold til tre andre etiske kilder: tradition, fornuft og erfaring. Endelig gives der i bogens sidste del en analyse af etikken i spAendingsfeltet mellem menighed og samfund. Nytestamentlig etik er forst og fremmest en fAellesskabsetik, og det medforer, at den etiske refleksion ma have karakter af en fAelles lAereproces. Det er nodvendigt at finde en model for, hvorDanish man sammen kan tackle uenighed om etiske problemstillinger.
