Skam gor os ilde tilpas. Sa snart vi foler os negativt bedomt, pibler sveden frem, rodmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nodvendigvis sadan, som vi frygter. Alligevel er der ifolge Carsten Stage, blufAerdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan vAere en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.
Ahr… lige en mere og en til … Nej, det er ikke en slikmund, der retfAerdiggor et par skumfiduser, men udtryk for en langt stAerkere trang, vi alle lider af, nemlig begAeret efter serier. Deres cliffhangere, fortryllende verdener og andre udspekulerede tricks har gjort os afhAengige af alt fra podcasts til bogfoljetoner. Tore Rye Andersen, erklAeret serienarkoman ved Aarhus Universitet, har indset, at enhver modstand er nytteslos over for det 21. arhundredes dominerende fortAelleform. Maske er det derfor, han blev nodt til at skrive en hel bog om serier i en serie…
Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere pa medicinstudiet, ender vi umAerkeligt med at skAendes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i bornehaven. For enden af den glatte overflade er malet altid, at 'de' skal blive som 'os': Smid torklAedet, lad forhuden vAere, og sla katten af tonden. Derfor skaber i-ordet ifolge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie pa Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at lose. Maske er det pa tide at give integration det glatte lag?
Love is all around. A romantic cliche? No, a fact of human life. Just ask Anne Marie Pahuus, a Danish philosopher at Aarhus University. Love is essentially the closest, most intense relationships we have, for instance with our partners and children. Its wide range of emotions runs from erotic passion to friendship, from delight to torment. Love can conquer all, and it can bring life-long sorrow. Down through the ages – in a variety of guises – love has been the favourite theme of thinkers and artists, as indeed it remains to this day.
How many questions do we ask each day? Why do we ask them in the first place? Do we always ask because we're trying to learn something? Or are there some questions we don't expect to have answered – and some questions that simply can't be answered at all? What do our questions tell us about ourselves? Do they define who we are? Who asked the world's first question? Can anyone answer all these questions? Is that a stupid question, or is it a really good one? And what does Pia Lauritzen, Aarhus University's questioner-in-chief, think of all of this?
Det er ikke sAerligt pAent at svare igen. Undtagen nar det gAelder ansvar. I lige prAecis det tilfAelde udgor vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgore, om vi vil sAette handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vAelge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi trAeffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.
De fleste af os elsker kod, og bare tanken om fedtdryppende steaks far munden til at lobe i vand. Men kod er ikke sa uskyldig en nAeringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr far hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kodhakkeren for at tilfredsstille vores kodelige lyster, og sporgsmalet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist pa tide, at Jonatan Leer, kodAeder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kodet, der far safterne til at stige.
Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkar for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg foler vi dog ikke kun, nar et menneske dor. Vi mAerker ogsa fortvivlelsen, nar vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifolge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne pa forskud. Hvis vi til gengAeld tor give sorgen en plads i livet, nar den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glAede, men ogsa lAere os at leve.