Философия
Различные книги в жанре ФилософияHab
Habet er lysegront, siger vi. Men ifolge Bertel Nygaard, habshistoriker ved Aarhus Universitet, er habet spraglet og kulort, det er historisk foranderligt, og vi haber alle pa noget forskelligt: Lenin habede pa kommunismen, Martin Luther King pa et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre pa at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner haber stadig pa dommedag. Vores hab rober, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Hab sAetter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ? selv nar hablosheden hersker.
Humor
Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af vAerste skuffe. – Maske endda lidt af et skuffejern? – Det sagde hun ogsa i gar! … Nej, spog til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sAetter et perspektiv pa livet, os selv og hinanden, hvis pointe isAer selvhojtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, serios sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang sAerlig sjov. Det er hans onkel til gengAeld. Han er lige til at grine ad.
Hjertet
Nogle elsker New York, andre elsker Jesus eller konen. Vi ved selvfolgelig godt, at folelserne sidder i hjernen, hvis vi bruger hovedet. Men folger vi vores hjerte, har vi stadig folelsen af, at kAerligheden sidder i brystet. Det er nok derfor, at Anne Linnet synger, at vores hjerte kan ga i tusind stykker – og ikke vores hjerne. Eller tyktarm for den sags skyld. Ifolge Diana M. Ropke, hjerteforsker ved Aarhus Universitet med hjernen pa rette sted, er det endda ikke bare et godt refrAen, men ogsa videnskab. Vi kan rent faktisk do en grusom hjertedod af hjertesorg. Sa lidt sandt taler hjertet. Nar man sporger hjernen.
Handling og ondskab
Hvad er ondskab- og hvordan kan man beskrive det handlende menneske? Det var centrale sporgsmal for den tysk-amerikanske tAenker Hannah Arendt (1906-1975), der er blevet en af det 20. arhundredes storste samfundstAenkere.I denne bog udsAetter professor Hans-Jorgen Schanz begreberne handling og ondskab for en indgaende, kritisk analyse – og beskriver, hvordan de hAenger sammen med en rAekke andre temaer i forfatterskabet.Arendt oplever i disse ar en sand international renAessance, ikke mindst i kolvandet pa terrorangrebet d. 11. september 2001; hendes refleksion over ondskaben er blevet uomgAengelig.
Frihed
Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt – selv reklamerne lover os frihed til at vAere den, vi drommer om. Et af problemerne er, at vi bruger ordet frihed sa meget, at vi nAesten har glemt, hvad det egentlig betyder. Friheden kunne med andre ord trAenge til en god omgang sprogvask, sa vi igen kan skelne de forskellige betydninger af begrebet klart.Hans-Jorgen Schanz patager sig i Frihed at skure mudderet af de vAerste misforstaelser af frihedsbegrebet og rense det, sa vi forstar, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs i fortAellingen mister friheden sin uskyld og sin naturlige sammenhAeng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigorelse og liberalisme, som begrebet sa ofte udsmykkes med i dag. Ideen om frihed opstod nemlig et helt andet sted, i et samfund for flere tusinde ar siden, hvor filosoffer og andre meningsdannere med stor selvfolge holdt slaver og undertrykte kvinder og barbarer. Sa nok var antikken bade Vestens og frihedens vugge, men den knirker temmelig fAelt.?Frihed er del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.
Fornuftens perversion
Er det sandt, at oplysning forer lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hvis man sporger modoplysningen, som denne bog beskriver: Oplysningsfilosofien perverterer det, der gor livet stabilt og sandt, den forvandler mennesket til noget monstrost, friheden til trAeldom og terror – og fornuften til ufornuft.Modoplysningen er bade en radikal form for oplysningskritik og navnet pa en historisk periode, der strAekker sig over artierne for, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for forste gang pa dansk et prAecist billede af modoplysningen – og rummer nyoversatte primAertekster af de tre centrale modoplysningstAenkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortes.Oplysningsprojektet er i dag under angreb fra mange sider – lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevAegelser til filosofiske modestromninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forsta modoplysningen ogsa i dens nutidige former, ma vi kende dens idehistorie. Det er den, der fortAelles i Fornuftens perversion.
Formel logik
Formel logik er en grundlAeggende, lettilgAengelig indforing i klassisk doms- og prAedikatslogik beregnet til undervisning pa universitetsniveau. Den fokuserer pa de semantiske metoder – sandhedstabeller og semantiske trAeer – frem for bevisteori. Derved giver den et klart og let tilgAengeligt overblik over logiske noglebegreber som gyldighed, formalisering, fortolkning, model og modeksempel. Dens kontante og prAecise form savel som de mange pAedagogiske eksempler og ovelser har gjort den til en populAer lAerebog til introducerende logikkurser i gymnasiet og pa videregaende uddannelsesinstitutioner i Storbritannien, Australien og USA.Med denne oversAettelse foreligger den nu for forste gang pa dansk.
Folk
Ord som identitet, vAerdier og danskhed lyder maske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts maneds bog i TAenkepauser-serien for, at folkets status er det, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor sporgsmalet om, hvad folket er for en storrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europAeiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar pa de sporgsmal, fordi de er svAere, og fordi nogle af dem er forkert stillet.Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medforer, og han diskuterer i bogen, hvordan kon, social og retslig status samt intellektuel formaen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere – fattigrove, forbrydere, fjolser og fremmede – var del af folkets politiske og nationale fAellesskab, men gennem det tyvende arhundrede har de fleste kAempet sig ind i det gode selskab.Ove Korsgaard analyserer det forestillede fAellesskab, som et folk grundlAeggende er, gennem sa forskellige elementer som ordbogen, hojskolebevAegelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fAedrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er bade skarpt og tankevAekkende.Folk er en del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.
Et menneske lades ikke i ro
En rAekke bade yngre og Aeldre idehistorikere gar pa kryds og tvAers i Sloks forfatterskab i artikler om renAessancen, det religiose sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Slok, der hermed for forste gang bliver tilgAengeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstAendig Slok-biografi med boger, artikler og interviews.
En ny himmel
Jorden er ikke verdens urokkelige centrum, men derimod en planet i kredslob om Solen. Denne kAetterske pastand fremsatte astronomen Nikolaus Kopernikus i 1543. Gennem de nAeste arhundreder forfulgte fremtrAedende videnskabsmAend som Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton indAedt tanken om 'en jord i bevAegelse' – trods massiv modstand fra ikke mindst den katolske kirke. Lars Becker-Larsens dokumentarfilm Den bevAegede Jord, der folger med bogen i form af en indlagt dvd, fortAeller historien om, hvordan ikke bare et nyt verdensbillede – en ny himmel – men ogsa den moderne naturvidenskab opstod ud af dette skelsAettende forlob.Filmen er anledningen til bogen, hvori 10 eksperter inden for videnskabshistorie, religion, filosofi, fysik, astronomi, litteratur og historie uddyber og perspektiverer filmens fortAelling. LAeseren sendes ud pa en rejse fra antikkens tanker om planeternes kugleskaller til den moderne fysiks teorier om kvanteskum – men turen gar ogsa over de politisk-religiose forhold i Tycho Brahes Danmark, forbi det nye verdensbilledes indvirkning pa engelsk og dansk litteratur og rundt om konflikten mellem Intelligent Design og naturvidenskab i nutidens USA. Undervejs stilles principielle sporgsmal til, hvordan tro, viden og videnskabelig metode spiller sammen – og det er lige sa patrAengende at afgore i dag, som da Tycho Brahe gjorde sine observationer pa Hven i 1500-tallet.