Naturen. Группа авторов

Dansk Polarcenter som partnere.2002:Den landbaserede miljøovervågning udvides med et marint miljøovervågningsprogram med base i Daneborg, 20 km sydøst for Zackenberg.2004:Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger Forskningsstation Zackenberg.2006:Stationen udvides med tre nye huse, herunder et beboelseshus med plads til 18 forskere samt et bådehus i Daneborg. Ejerforholdet til stationen overføres til Grønlands Hjemmestyre. Arbejdet ved Zackenberg får en meget flot international evaluering.2007:Stationen udvides yderligere med blandt andet en moderniseret kantine. Ved Nuuk/Godthåb i den lavarktiske del af Grønland etableres et nyt moniteringsprogram med samme koncept som det ved Zackenberg. Et marint moniteringsprogram blev påbegyndt her allerede i 2005. Bogen ‘Carbon cycling in Arctic marine ecosystems: Case study Young Sound’ udgives i Meddelelser om Grønland, Bioscience.2008:Bogen ‘High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate’ om de første 10 års arbejde ved Zackenberg udgives på forlaget Academic Press i New York. Miljøovervågningen udvides yderligere ved etableringen af et gletsjerovervågningsprogram.

      Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøgte Forskningsstation Zackenberg i sommeren 2004. Regentparret fik ved denne lejlighed en grundig introduktion til arbejdet ved stationen.

      Foto: K. Albert.

      De vigtige spørgsmål

      I Zackenbergs faste miljøovervågning, Zackenberg Basic, fokuserer vi på to hovedspørgsmål:

      1 Hvordan vil de forventede fremtidige klimaændringer påvirke det højarktiske økosystem?

      2 Hvordan vil de højarktiske økosystemer påvirke Jordens klima?

      Det første spørgsmål omhandler de direkte konsekvenser af klimaændringerne på økosystemet. Et underspørgsmål til dette kunne f.eks. være “Hvilke konsekvenser vil de fremtidige klimaændringer have på størrelsen af moskusoksebestanden ved Zackenberg?”. Det andet spørgsmål omhandler de såkaldte feedback-mekanismer, der er processer, som styres af klimaet, men som i sig selv også påvirker klimaet. Et godt eksempel er den såkaldte sne-albedo feeedback-mekanisme.

      Store dele af Højarktis er dækket af et relativt tyndt snedække. Hvis temperaturen stiger ganske få grader, er der derfor risiko for, at denne sne vil smelte tidligere bort om foråret. Da en snedækket overflade reflekterer ca. 80 % af Solens lys, mens en overflade uden sne kun reflekterer ca. 20 % af Solens lys (‘albedo’ er fagudtrykket for en overflades refleksionsevne), vil en sådan smeltning af sneen føre til en yderligere opvarmning af overfladen. Der er altså tale om en ‘positiv’ feedbackmekanisme, idet den oprindelige temperaturstigning forårsaget af klimaændringen fører til en yderligere temperaturstigning forårsaget af øget varmetilførsel som følge af sneens afsmeltning og terrænoverfladens ændrede karakter.

      Der er i arktiske økosystemer identificeret en lang række af sådanne feedback-mekanismer i såvel det fysiske som det biologiske miljø. Det er relativt enkelt at måle effekten af enkeltstående feedback-mekanismer, men for at forstå den samlede effekt af de direkte klimaændringer og de heraf forårsagede feedback-mekanismer er der behov for relativt komplicerede modeller.

      Hvis for eksempel – som forventet – snedækket i højarktisk Grønland forøges i fremtiden, og der samtidig vil opstå flere situationer med tøvejr om vinteren, så vil dette isoleret set formentlig have en negativ indvirkning på moskusoksebestanden, dels fordi moskusokserne vil have sværere ved at finde føde under det tykkere snedække, og dels fordi der efter tøvejr vil dannes is-horisonter i sneen, som det kan være svært for moskusokserne at gennembryde. Samlet vil effekten formentlig være en reduceret græsning af tundraen, hvilket vil påvirke områdets kulstofbalance (herunder om tundraens vegetation samlet optager eller afgiver kuldioxid), som i sig selv igen vil påvirke drivhuseffekten og dermed klimaet.

      For at kunne svare på de ovenstående spørgsmål er det derfor nødvendigt at have mange meget forskellige følere placeret rigtig mange steder i økosystemet, og ved Zackenberg måler vi således hvert år mere end 1.500 forskellige variable. Dette gør Zackenbergs monitering til den suverænt mest omfattende i Arktis. Med den stigende opmærksomhed på klimaændringer i specielt det arktiske område er der imidlertid internationalt i blandt andet Arktisk Råd taget initiativ til etablering af et koordineret arktisk klimaeffekt-moniteringsprogram (Sustaining Arctic Observing Network) med deltagelse af alle de arktiske lande. I denne sammenhæng er netop undersøgelserne ved Zackenberg en model for, hvordan arbejdet med økosystemmonitering fremover kan organiseres på de enkelte observatorier i de deltagende lande.

      Boks 1.4 Forskningsstation Zackenberg

      Forskningsstation Zackenberg ligger i Nationalparken for Nord- og Nordøstgrønland, ca. 450 km nord for den nærmeste by, Scoresbysund. Stationen består af 10 huse ved Zackenberg med et samlet areal på ca. 600 m2 under tag samt tre huse ved Daneborg med et samlet areal på ca. 350 m2. Stationens hovedbygninger er et beboelseshus på 175 m2 og en kantinebygning på 100 m2. Stationens øvrige bygninger indeholder laboratorier, kontorer, lagerrum, garage, elværk, værksted, supplerende beboelsesfaciliteter og bådehus. Stationens elværk har en samlet maksimal ydelse på 135 kW, og stationens vandværk kan producere rigeligt med brugsvand fra enten sedimentholdigt flodvand (om sommeren) eller sne (om vinteren). Stationen har kapacitet til 24 personer, hvoraf de fire er ansat til at stå for den praktiske drift. Stationen har egne landingsbaner, hvortil der i det meste af feltsæsonen (juni – august) er ugentlige flyforbindelser til Island. Brændstof, reservedele og langtidsholdbar proviant leveres ved det årlige skibsanløb i august. Fersk proviant leveres med de ugentlige fly. Antallet af overnatninger ved Forskningsstation Zackenberg har i de sidste år ligget på ca. 2.000 pr. sæson.

      Zackenberg blev via fondsmidler fra Aage V. Jensens Fonde i årene 2007 og 2008 udvidet med et beboelseshus på 175 m2, en tilbygning til messen på 50 m2 og et elværk med garage og værksted på 75 m2.

      Foto: H. Philipsen.

      Organisering af samarbejdet

      Zackenbergs monitering er et tværfagligt samarbejde fordelt på i alt seks forskellige institutioner i Danmark og Grønland. Fagligt er arbejdet opdelt i fem underprogrammer:

      KlimaBasis drives af Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, som står for klimamålingerne samt måling af områdets vandbalance.

      GeoBasis drives i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og står for målingerne af de fysiske landskabsprocesser, herunder blandt andet snedække, kulstofbalance og omsætning af næringsstoffer.

      BioBasis drives af Danmarks Miljøundersøgelser og står for de biologiske målinger på land.

      MarinBasis drives af Grønlands Naturinstitut i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og står for måling af de fysiske og biologiske processer i havet.

      GlacioBasis er først etableret i 2008. Programmet drives af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og står for målinger på områdets gletsjere.

      Endelig står Danmarks Miljøundersøgelser for den faglige koordinering af samarbejdet, for udgivelse af årsrapporter, for vedligeholdelse af hjemmeside, for en del af det internationale samarbejde samt for den praktiske drift af stationen.

       Zackenberg den 20. april 2008

       Tidlig opstart i Zackenberg

       Om aftenen den