Naturen. Группа авторов

>

      

      Redigeret af:

      Mads C. Forchhammer

      Hans Meltofte

      Morten Rasch

      Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

      Forord

      af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik

      Jeg har siden 1995 med stor interesse fulgt tilblivelsen af Forskningsstation Zackenberg i den nordøstgrønlandske Nationalpark.

      Baggrunden for Forskningsstation Zackenberg er en gruppe forskeres meget grundige undersøgelser af et naturområde, som, de regnede med, ville ændres betydeligt som følge af den globale opvarmning. Disse forskere ønskede at beskrive et arktisk naturområde i “År Nul” for de forventede klimaændringer for således at kunne følge og dokumentere, hvad et varmere klima førte med sig.

      Da denne forskning ved Zackenberg indledtes for blot femten år siden, syntes det nærmest uforståeligt, at temperaturen i Nordøstgrønland skulle kunne ændre sig så betydeligt, som videnskaben nu forventer.

      I år 2000, hvor jeg personligt fik mulighed for at opleve Nationalparkens fantastiske natur på Sirius 2000 ekspeditionen fra Qaanaaq til Daneborg med hundeslæde, så vi, på den samlede strækning på ca. 3.000 km, enkelte indikationer på klimaændringer.

      Dengang vidste vi ikke meget om klimaets indvirkning på Arktis, men i dag ved vi, at klimaet og naturen i Arktis er under forandring, og Forskningsstation Zackenberg har udviklet sig til én af de førende forskningsstationer i det arktiske område – netop fordi de grundige undersøgelser her startede allerede, inden klimaændringerne virkelig tog fart.

      Således har jeg personligt kunnet opleve en del af disse ændringer i de seneste år, blandt andet på flere rejser til Arktis sammen med min hustru Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige og Hans Kongelige Højhed Kronprins Haakon af Norge.

      Denne bog er skrevet af en gruppe danske og grønlandske forskere, som hver især er de førende nationale specialister inden for det område, som de skriver om. De faglige tekster krydres dels af en lang række flotte billeder fra Zackenberg og Daneborgområdet, dels et udsnit af forskernes dagbogsblade fra stationen. Disse dagbogsblade beskriver ikke blot dagligdagen på Forskningsstation Zackenberg, de afslører også en dyb fascination af Grønlands naturverden. Dette er en fascination, som jeg fuldt deler.

      07-11-2009

      Foto: M. Rasch.

       Forfatterliste

      Thomas B. Berg, forsker, Naturama

      Erik W. Born, seniorforsker, Grønlands Naturinstitut, Grønland

      Jørgen Buus-Hinkler, forsker, Danmarks Meteorologiske Institut

      Peter Bondo Christensen, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Torben R. Christensen, professor, Lunds Universitet, Sverige

      Kirsten Seestern Christoffersen, lektor, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet

      Bo Elberling, professor, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet

      Mads C. Forchhammer, professor, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Ronnie N. Glud, professor, Dunstaffnage Marine Laboratory, Skotland

      Birger Ulf Hansen, lektor, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet

      Toke T. Høye, forsker, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Lotte Illeris, adjunkt, Biologisk Institut, Københavns Universitet

      Erik Jeppesen, forskningsprofessor, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Torben Linding Lauridsen, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Hans Meltofte, seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Morten Rasch, videnskabelig leder, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Søren Rysgaard, professor, Grønlands Naturinstitut

      Niels M. Schmidt, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Mikael K. Sejr, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Charlotte Sigsgaard, forskningsassistent, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet

      Martin Stendel, seniorforsker, Danmarks Meteorologiske Institut

      Mikkel P. Tamstorf, seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

      Zackenberg

      – et økosystem under luppen

       Af Mads C. Forchhammer, Hans Meltofte & Morten Rasch

      Forskningsstation Zackenberg under nordlys i marts. For første gang i stationens 14-årige historie og i anledning af det internationale polarår (IPY) blev der moniteret i den sene vinterperiode.

      Foto: M.C. Forchhammer.

      Figur 0.1 Grønland med klimazoner, pakisens udstrækning i april og september samt placeringen af Zackenberg og en række byer. Se også kortet på omslagets flap.

      Temperaturen stiger, havisen i Det Arktiske Ocean skrumper, nedbørsmængderne i Østgrønland stiger voldsomt, og en lang række dyr og planter risikerer at forsvinde. Den menneskeskabte globale opvarmning slår hårdest igennem i Arktis, og fremtidsudsigterne er foruroligende for netop dette kæmpemæssige område. Konsekvenserne er samtidig vidtrækkende: Ændringerne i Arktis er en tidlig advarsel om, hvad der venter resten af Jorden.

      Forskere på området så advarselslamperne blinke rødt allerede i 1995, hvor drivhuseffekt ellers var noget, der handlede om tomaters modningsproces i baghavens drivhus. Visionære forskere fra Zoologisk Museum ved Københavns Universitet igangsatte derfor et tværfagligt naturovervågnings- og forskningsprogram i det centrale Nordøstgrønland med base i Zackenberg for at undersøge og overvåge effekter af klimaforandringer på naturen i højarktiske økosystemer (Fig 0.1). Zackenberg Basic hedder moniteringsprogrammet, der er blevet et af de mest omfattende overvågningsprogrammer i Arktis.

      Resultaterne fra de første 14 års overvågning præsenteres i denne bog, der sætter fokus på, hvordan de seneste klimaændringer har påvirket naturen og styret økosystemet i Nordøstgrønland – og i sidste ende giver bogen et bud på, hvordan resten af Arktis vil påvirkes af klimaændringer.

      Fra snefnug til gasudveksling

      At sætte et helt økosystem under luppen og følge de ændringer, der sker i takt med at klimaet ændrer sig, er en kolossal stor opgave. Mange praktiske forhold skal være på plads: Der skal være