Demokrati. Svend-Erik Skaaning

ection>

      

      VIDEN I VERDENSKLASSE

      »… Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie«

      Søren Schauser, Berlingske

       TÆNKEPAUSER 1-48

      FRIHED af Hans-Jørgen Schanz

      NETVÆRK af Jens Mogens Olesen

      MONSTRE af Mathias Clasen

      TILLID af Gert Tinggaard Svendsen

      LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen

      FJENDSKAB af Mikkel Thorup

      FOLK af Ove Korsgaard

      DANMARK af Hans Hauge

      NATUR af Rasmus Ejrnæs

      VREDE af Thomas Nielsen

      MYRER af Hans Joachim Offenberg

      POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop

      KROPPEN af Verner Møller

      KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus

      ERINDRING af Dorthe Berntsen

      HÅB af Bertel Nygaard

      TID af Ulrik Uggerhøj

      SANDHED af Helge Kragh

      MENNESKETaf Ole Høiris

      MAGI af Jesper Sørensen

      LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen

      TERROR af Carsten Bagge Laustsen

      LITTERATUR af Dan Ringgaard

      ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig

      FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard

      LYKKE af Christian Bjørnskov

      UNIVERSET af Steen Hannestad

      SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen

      GUD af Svend Andersen

      SEX af Ditte Trolle

      NYDELSE af Rasmus Ugilt

      KORRUPTION af Mette Frisk Jensen

      POLITIK af Michael Bang Petersen

      TRO af Peter Lodberg

      HJERNEN af Leif Østergaard

      HJERTET af Diana M. Røpcke

      VILJE af Søren R. Fauth

      SPROG af Mikkel Wallentin

      OVERVÅGNING af Anders Albrechtslund

      SMAG af Susanne Højlund

      TORTUR af Morten Dige

      TEKNOLOGI af Kasper Hedegård Schiølin

      EUROPA af Jørgen Møller

      GAVEN af Anders Klostergaard Petersen

      ALDER af Suresh Rattan

      VIDEN af Kristian Hvidtfelt Nielsen

      TAL af Henrik Kragh Sørensen

      DEMOKRATI af Svend-Erik Skaaning

      Svend-Erik Skaaning

      tæn

      ke

      pau

      se

      r

      VI ER NÆSTEN ALLE DEMOKRATER

      VÆKKELSE FORAN TV-SKÆRMEN

      Som barn sad jeg i begyndelsen af 1980’erne ligesom mange andre i familiens skød og fulgte med på valgaftenen, når journalisterne på Danmarks Radio offentliggjorde de seneste resultater fra folketingsvalgene. Til hverdag rapporterede medierne også dengang om politisk undertrykkelse i andre dele af verden. Alligevel blev min bevidsthed om, at

demokrati er en ret, folket skal kæmpe for, først vakt i sensommeren 1988. Her fulgte jeg som tiårig med i de nervepirrende begivenheder i Polen, som siden Anden Verdenskrig havde været underlagt et kommunistisk partidiktatur.

      En strejke, der begyndte på skibsværftet i Gdansk, var blevet landsdækkende. Meget overraskende gik magthaverne ind på at forhandle med oppositionsbevægelsen Solidaritet. Den blev anført af elektrikeren Lech Walesa, der i 1990 endte med at blive Polens præsident. Da der først blev åbnet op for politiske reformer i Polen, brød de andre kommunistiske regimer i Østeuropa sammen året efter, og i dag er mange af landene demokratiske medlemmer af EU.

      Denne begivenhed var en øjenåbner for mig og lagde grundstenen for det, som sandsynligvis ender med at blive en livslang fascination af demokratiets væsen – både som politisk idé og som styreform. Demokrati er så aktuelt som aldrig før, og forhåbninger og udviklinger fremprovokerer en lang række spørgsmål. Hvad er demokrati egentlig? Hvor og hvornår er demokratier vokset frem? Hvad hæmmer og fremmer demokratisk udvikling? Hvilke virkninger har demokrati, og hvilke udfordringer står demokratiet over for i dag?

      FRA HADEOBJEKT TIL HJERTEBARN

      Ordet demokrati kommer af oldgræsk. Demos betyder folk, kratos betyder styre, og tilsammen bliver det til folkestyre. Der er altså ikke uenighed om, hvor ordet stammer fra. Til gengæld er der mange opfattelser af, hvad det betyder. Selv om de fleste af os vil henvise til frihed og lighed som demokratiske kernebegreber, kommer vi ikke af den grund nærmere en afklaring. Der hersker nemlig også stor uenighed om, hvad vi mener med disse begreber.

      Den engelske filosof Walter Bryce Gallie ramte derfor hovedet på sømmet, da han i 1956 omtalte demokrati som det bedste eksempel på et værdiladet begreb, der har en fundamentalt omstridt betydning. I dag anser langt de fleste mennesker demokrati som noget positivt. Men samtidig kan vi ikke blive enige om, hvad demokrati i bund og grund er for en størrelse.

      Demokrati har nu ikke altid været et plusord. Faktisk var der ingen demokratiske lande i perioden mellem Romerrigets erobring af de græske bystater i 146 f.v.t. og frihedsrevolutionerne i USA og Frankrig i henholdsvis 1776 og 1789. Demokrati blev i det hele taget opfattet som en mindreværdig og uhensigtsmæssig styreform. Selv efter omvæltningerne i USA og Frankrig var kritikerne i overtal.

      I 1790 udpegede konservatismens fader, engelske Edmund Burke, demokrati til at være den mest skammelige ting i verden. Den danske filosof Søren Kierkegaard var heller ikke videre begejstret. Da udkastet til en dansk grundlov blev diskuteret i 1848, fremhævede han, at folkestyre er den mest åndløse form for tyranni. Det underminerer alt, der er stort og ophøjet.

      Det var først med de vestlige demokratiers sejre i de to verdenskrige mod Tyskland og dets alliancepartnere, at det positive syn på demokrati for alvor spredte sig. Senest fik demokratiets udbredelse for alvor vind i sejlene, da Den Kolde Krig sluttede. I 1989 talte den amerikanske politolog Francis Fukuyama ligefrem om, at vi havde nået historiens ende. Det liberale demokrati med frie valg og respekt for fundamentale frihedsrettigheder stod ifølge ham tilbage som den eneste legitime styreform.

      På den baggrund er det ikke overraskende, at langt de fleste