Copenhagen Consensus. Группа авторов

      

      Udgivelsen af denne bog er muliggjort

      af Tuborgfondet og

      Mindelegatet for Brygger I.C. Jacobsen

      Copenhagen Consensus

      globale kriser – globale svar

      AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

      Tid at sige tak

      Copenhagen Consensus begyndte som en enkel, men uprøvet idé om at prioritere globale muligheder og endte som en succes med en liste udarbejdet af otte af verdens topøkonomer. Bevægelsen fra idé til succes lykkedes takket være en meget stor indsats fra mange engagerede mennesker. Nu er det tid at sige tak.

      Copenhagen Consensus’ drømmehold – de otte topøkonomer – skal have stor tak for med deres viden og indsigt at have leveret resultatet. Også tak til de 10 forfattere og de 20 opponenter til de videnskabelige artikler, som blev udarbejdet specielt til Copenhagen Consensus. Uden disse forskeres uvurderlige indsats ville Copenhagen Consensus ikke have været mulig. På trods af at de blev bedt om at yde en ambitiøs indsats under strenge deadlines, bidrog alle med fremragende artikler.

      Jeg vil gerne rette en særlig tak til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og til fødevareminister Hans Christian Schmidt (daværende miljøminister) for deres tidlige anerkendelse af vigtigheden af Copenhagen Consensus og for deres støtte til projektet. Den økonomiske støtte fra Miljøministeriet tidligt i processen blev højt værdsat.

      Copenhagen Consensus havde stor gavn af den generøse økonomiske støtte fra Tuborgfonden og Carlsbergs Mindelegat for brygger I.C. Jacobsen, der har finansieret de videnskabelige papirer og den formidlingsmæssige behandling, de har fået i denne bog. En bevilling fra Sasakawa Peace Foundation blev også højt værdsat.

      Også tak til Institut for Miljøvurderings bestyrelse, specielt til tidligere formand, direktør Ole P. Kristensen for hans klare støtte til projektet i svære tider og hans efterfølger, nuværende formand for bestyrelsen, Knud Larsen.

      Copenhagen Consensus-projektet ville aldrig have opnået samme gennemslagskraft uden uvurderlig støtte fra The Economist. En særlig tak til redaktør Clive Crook for hans tro på projektet og for hans store støtte under mødet i København.

      Copenhagen Consensus-teamet fortjener særlig anerkendelse for deres entusiastiske engagement fra planlægningen af Copenhagen Consensus til sikring af, at deltagerne nåede målet. Med en forbavsende lille stab formåede Copenhagen Consensus-sekretariatet at klare praktisk talt umulige deadlines og at få hele begivenheden til at forløbe glat. En forbløffende præstation, som fuldt ud blev bekræftet gennem den ros, sekretariatet modtog fra alle i løbet af ugen. Copenhagen Consensus-sekretariatet bestod af: Henrik Meyer, Anders Kristoffersen, Tommy Petersen, Maria Jakobsen, Anita Furu og David Young.

      De otte personlige assistenter, der hjalp de otte eksperter i løbet af ugen, viste sig at få en uundværlig rolle. Tak til Rico Jensen Busk, Jonas West Eilersen, Linda Harrison, Bjørn Juncker, Maria Skotte, Sonja Thomsen, Dorte Vigsø og Kasper Wrang.

      I ugen for Copenhagen Consensus-mødet var der to sideløbende projekter. Først og fremmest Copenhagen Consensus Youth Forum (se afsnit i slutningen af bogen), der samlede unge universitetsstuderende fra hele verden til den samme prioriteringsøvelse som de økonomiske eksperter. At dette projekt også forløb så godt, skyldtes mange menneskers engagerede indsats. Copenhagen Consensus Youth Forum’s sekretariat bestod af: Clemen Rasmussen, Dorte Vigsø, Rasmus Brandt Lassen, Morten Kohl, Susanne Thomsen, Anni Bach, Annette Ludvigsen og Monica Hansen samt Martin Livermore og Martin Ågerup. Endelig stod Anja Skjoldborg Hansen og seks studentermedhjælpere for en præsentation på Nytorv i København, med det formål at involvere offentligheden.

      Jeg vil også gerne takke vores eksterne samarbejdspartnere. 3. Dimension med direktør Claus Sneppen og projektleder Vita Clausen, som fik Copenhagen Consensus til at køre både glat og effektivt. Vores iøjnefaldende hjemmeside skyldes webkonsulent for No Zebra, Jesper Holm Joensen, og hans medarbejdere. Designerne fra Co & Co udarbejdede CC-logoet og mange af de andre nødvendige materialer – mange tak til Lars Toft og Anne-Marie Mortensen for ikke at vakle i deres arbejde, når vi kom med urimelige ændringer selv efter passerede deadlines.

      Til sidst tak til Aarhus Universitetsforlag og redaktør Carsten Fenger-Grøn for at udgive den danske popularisering af de videnskabelige artikler i denne bog.

      Mange mennesker har lagt hjerteblod i Copenhagen Consensus og bidraget til succesen. Denne bog er tilegnet dem alle. Tak.

      Bjørn Lomborg

      Hvad skal vi gøre først?

      BJØRN LOMBORG

      Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet

      Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens andre ikke bliver taget op. Desværre indgår der i de politiske beslutninger sjældent en samlet afvejning af effekter og omkostninger ved at løse ét problem i forhold til et andet. Prioriteringen sker ofte i en uigennemskuelig kamp om mediers, befolkningers og politikeres opmærksomhed. Trods gode intentioner er der derfor en stor vilkårlighed i beslutningstagningen. Ideen med Copenhagen Consensus er at bidrage til, at denne vilkårlighed mindskes i fremtiden. Politiske beslutninger bør ikke tages vilkårligt, men basere sig på fakta og viden.

      Resultatet fra Copenhagen Consensus er meget konkret: en rangordnet liste med virkelige løsninger for virkelige mennesker i den virkelige verden. Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra at gøre godt med, hvilke problemer skulle vi så løse først? Det var det spørgsmål, deltagerne skulle besvare. Med afsæt i mere end 600 siders videnskabelige papirer nåede de gennem en intens faglig diskussion frem til en prioriteret liste over løsninger på verdens store problemer.

      Denne bog er tilsvarende et konkret bidrag til debatten omkring de globale prioriteringer. Spørgsmålet er, hvordan vi skal tackle verdens problemer – hvor vi skal starte, og hvad der skal gøres. Her får du præsenteret nogle af verdens væsentligste problemstillinger, hvad der kan gøres, hvad det vil koste, og hvad det vil gavne. Med artiklerne i denne bog vil du være bedre i stand til at deltage i prioriteringsdiskussionen og måske gøre Copenhagen Consensus efter – lave din egen prioriteringsliste.

      Artiklerne stammer fra den internationale konference Copenhagen Consensus i København den 24.-28. maj 2004, hvor 38 internationale økonomer kastede sig ud i debatten om noget så jordnært og samtidig højtflyvende som, hvordan vi bedst kan løse verdens store problemer.

      Til Copenhagen Consensus-mødet havde 10 anerkendte økonomer udarbejdet videnskabelige papirer om 10 alvorlige problemer fra sult og rent drikkevand til sygdomme og klimaforandringer. Disse 10 forskere kom til København og fremlagde deres resultater. Yderligere 20 fremtrædende forskere var hyret til at opponere mod papirerne. De 20 var også i København. Dertil kom drømmeholdet på otte top-økonomer, heraf tre nobelpristagere, der havde til opgave at lytte til alle argumenterne, se på tværs af de 10 områder og prioritere de bedste løsninger. Det, du kan læse i bogen her, er sammendragene af de 10 videnskabelige papirer og de 20 opponent-indlæg skrevet i et forståeligt sprog. Du får altså grundlæggende præsenteret det samme materiale, som drømmeholdet havde til rådighed.

      Hvorfor skulle alle eksperterne være økonomer? Det er der flere, der har sat spørgsmålstegn ved. Men emnet for Copenhagen Consensus er prioritering, og økonomers ekspertise er økonomisk prioritering. Lige som klimatologer er bedst til at vurdere klimaet, og malariaeksperter ved mest om malaria. Men hvis vi overlod det til klimatologer og malariaeksperter at prioritere mellem tiltag over for drivhuseffekten og tiltag over for smitsomme sygdomme, skulle der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad de hver især ville finde vigtigst. Derfor økonomer.

      Hensigten med Copenhagen Consensus er at bygge bro mellem forskernes elfenbenstårn og offentligheden. Vi har brug for økonomernes kolde tal for at vide, hvordan vi bedst kan yde et varmhjertet bidrag til en bedre verden. Forskning skal