SundhedspAedagogik og sundhedsfremme. Aarhus University Press

hvor der sigtes mod at inddrage mere af de ældres hverdagsliv, bygge på ældres ressourcer med en positiv fokuseret tilgang og rejse kritisk bevidsthed.

      Fremtiden for sundhedspædagogikken for ældre ligger i mulighederne for at udvikle og styrke feltet i dialog med de ældre, således at deltagernes og kontekstens muligheder og ressourcer frem for deficitter og begrænsninger kommer i fokus.

      LITTERATUR

      BECH-JØRGENSEN, B. (1994). Når hver dag bliver til hverdag. Doktordisputats. København: Akademisk Forlag.

      BOURDIEU, P. (1977). Outline of a theory of practice. (Cambridge Studies in Social Anthropology,16). Cambridge: Cambridge University Press.

      BOURDIEU, P. (1979). Distinktionen. En sociologisk kritik af dømmekraften. København: DET lille FORLAG, 1995.

      CRAWFORD, R. (1977). You are Dangerous to Your Health: The Ideology and Politics of Victim Blaming. International Journal of Health Services, 7(4): 663-680.

      DAHL, K.K.B. (2007). Sundhed, livsstil og ældre. Evaluering af Livsstilscafé og Seniorkursus for borgere i aldersgruppen 65+ i to lokalområder i København. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Folkesundhed København. http://www2.kk.dk/folkesundhed/cfg.nsf/Files/livsstilscafé %20-%20evalueringsrapport.pdf/$file/livsstilscafé %20-%20evalueringsrapport.pdf. (Lokaliseret 15.05..2009).

      DOUGLAS, M. (2001). Purity and danger. An analysis of concepts of pollution and taboo. London & New York: Routledge. [1966].

      ERIKSON, E.H. (1971). Identitet, ungdom og kriser. København: Hans Reitzels Forlag.

      FREIRE, P. (1973). Education for critical consciousness. New York: Seabury Press.

      GABRIELSEN, T.S. (1993). Action oriented health education: A critical review of health campaigns in Denmark. Health Promotion International, 8(1), Oxford University Press, 13-19.

      GERGEN, K.J. & GERGEN, M.M. (2000). The new aging. Self construction and social values. I: Schaie, K.W. (red.) Social structures and aging. New York: Springer.

      GERGEN, M.M. & GERGEN, K.J. (2003). Positive aging. I: Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.) Ways of aging. Oxford: Blackwell Publishers, 203-224.

      GUBRIUM, J.F. & HOLSTEIN, J.A. (2003a). Beyond stereotypes. I: Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.) Ways of aging. Oxford: Blackwell Publishers, 3-10.

      GUBRIUM, J.F. & HOLSTEIN, J.A. (red.) (2003b). Ways of aging. Oxford: Blackwell Publishers.

      HABERMAS, J. (1996). Teorien om den kommunikative handlen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

      HANSEN, H.K. (2002). Livet er et kunstværk – om ældrepædagogisk teori og praksis. København: ÆldreForum.

      HANSEN, H.K. (2006). Ældreomsorg i pædagogisk perspektiv. Ph.d.-afhandling fra Forskerskolen i Livslang Læring. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.

      HELLER, A. (1984). Everyday life. [1970]. New York: Routledge & Kegan Paul.

      HELLESNES, J. (1975). Sosialisering og teknokrati. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

      JENSEN, B.B. (1993). Handlekompetence indenfor miljø- og sundhedsundervisning – baggrund og udfordringer. I: Jensen, B.B. & Schnack, K. (red.) Handlekompetence som didaktisk begreb. Didaktiske studier. Bidrag til didaktikkens teori og historie, Bind 2. (16-30). København: Danmarks Lærerhøjskole.

      JENSEN, B.B. (1997). A case of two paradigms within health education. Health Education Research, 12(4): 419-428.

      JENSEN, B.B. (2004). Environmental and health education viewed from an action-oriented perspective: a case from Denmark. Journal of Curriculum Studies. 36(4): 405-425.

      JENSEN, B.B. & SCHNACK, K. (1994). Action and action competence as key concepts in criticalpedagogy. København: Danmarks Lærerhøjskole.

      JENSEN, B.B. & SCHNACK, K. (1995). Handlekompetence som pædagogisk udfordring. Nordisk Pedagogik, 15, 4: 209-216.

      LEVINSON, B.A., FOLEY, D.E. & HOLLAND, D.C. (red.). (1996). The cultural production of the educated person. Critical ethnographies of schooling and local practice. New York: State University of New York Press, Albany.

      MADSEN, U.A. (1994). Hverdagsliv og læring i efterskolen. København: DanmarksLærerhøjskole.

      MEHLSEN, C. (2006). Endelig tid til selvrealisering. Asterisk, Universitetsmagasinet, Danmarks Pædagogiske Universitet, 15-17.

      MILLS, C.W. (1959). The Sociological Imagination. [1970]. New York: Oxford University Press.

      RASMUSSEN, H.C. (1993). Den tredje alder. I: Cornelius, H. & Schnack, K. (red.) Voksenpædagogisk Ordbog. København: Christian Ejlers Forlag, 293-300.

      SCHUTZ, A. (1973). Collected papers I. The problem of social reality. Hague: Martinus Nijhoff.

      SELIGMAN, M.E.P. (1972). Learned helplessness. Annual Rev. of Medicine, 23: 407-412.

      SIMOVSKA, V. (2007). The changing meanings of participation in school based health education and health promotion: the participants’ voices. Health Education Research, 22, 6, UK, US: 846-879.

      SYNNES, O. (2002). Kva er eldrepedagogikk, og kvifor treng vi det? Norsk Pedagogisk Tidsskrift, Årg. 86 (1): 55-65.

      WIKLER, D. (1987). Who should be blamed for being sick? Health Education Quarterly, 14(1): 11-25.

1 Casestudiet er resultat af projektet “Sundhedspædagogik for målgrupper i den tredje alder”, finansieret af Folkesundhed København 2006-2007 med projektleder Monica Carlsson, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

2 Selvom Freire har udført sine studier i en samfundstype langt fra den vestlige, er hans overvejelser stadigt aktuelle: De anskueliggør menneskets betingelser, muligheder og barrierer i en udemokratisk virkelighed og viser dermed, hvordan en sådan virkelighed overvindes.

3 Termen gerontopædagogik benyttes ikke her med reference til det traditionelle, medicinske sundhedsfaglige felt, men i betydningen et alternativ til den klassiske opfattelse af ældrepædagogik som pleje og behandling med fokus på kroppens fysik og funktioner.