Историческая литература
Различные книги в жанре Историческая литература
Kobstadens metamorfose
Omkring 1800 var Arhus en lille, fortAettet handels- og handvAerksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det okonomiske og sociale midtpunkt. Ved arhundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige grAenser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i kobstadskommunen. Nye kvarterer var opstaet med sAerlige beboer- og erhvervssammensAetninger, og selv om der stadig var mange sma handvAerksforetagender, la tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af kobstAederne landet over. Bogen er koncentreret om en rAekke enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forstaelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses saledes ikke for at vAere et resultat af til-fAeldighedernes spil, idet byplanlAegningen og den kommunale forvaltning tillAegges en sAerlig betydning pa et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forsta forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort pa grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i hojere grad end ord kan blotlAegge skiftende monstre i beboelse, erhverv og immigration.
Konge, kirke og samfund
I middelalderen var ovrighedsmagten i Danmark delt mellem konge og kirke. Kongen sikrede freden, kirken gav ham den nodvendige legitimation og var selv aktiv i landets ledelse. Men konge og kirke var kun de to storste i et spektrum at magthavere, og magt var lokaliseret mange steder i samfundet. Det gAelder isAer i senmiddelalderen, hvor adelen styrkede sin position i forhold til konge og kirke, samtidig med at nye politiske og okonomiske muligheder abnede sig for samfundsgrupper som borgeren og til dels ogsa bonderne, der hidtil havde vAeret uden del i magten. Bogen sAetter fokus pa magten i det danske samfund mellem 1350 og 1550. Den beskriver magt og magtudovelse ud fra sporgsmalet om, hvilke materielle ressourcer magten hvilede pa. De forskellige former for magtudovelse og ikke mindst magtens iscenesAettelse undersoges, blandt andet som den kom til udtryk i kirkebygninger og kunstnerisk udsmykning. Med komparativt perspektiv analyseres konges og kirkes udovelse af ovrighedsmagt i forhold til samfundets store flertal af bonder. Endelig ser bogen den kristne religion som en samfundsmagt med betydning i talrige af dagliglivets sammenhAenge, hvis konsmAessige og sociale relationer ogsa viser sig at have vAeret basis for politisk magtudovelse. Bogen slutter med en samlet magtudredning, der papeger, hvorledes senmiddelalderens abne samfund med dets mange magtpoler i 1500-tallet gennemgar en lukningsproces, der resulterer i det moderne samfund med kongemagten eller staten som den store, altdominerende magtfaktor.
Industri pa udstilling
Fremtiden bragede ind over Danmark. I 1888 kunne besogende pa Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling opleve det bedste og nyeste, det unge industrisamfund kunne prAestere. UtrAettelige dampmaskiner, dynamoer og gasmotorer fik hjulene til at snurre, og cykler, koldt smor og konservesdaser imponerede. De fleste var begejstrede, mens andre sa det nye som vejen til moralsk forfald. For hvad skulle unge mAend bruge de lange vinteraftener pa, nar de kunne kobe en stol i stedet for selv at lave den? Ny teknologi deler vandene og forandrer samfundet. I dag gennemsyrer industrisamfundet dagligdagen pa en made, som udstillingsgAesterne i 1888 ikke kunne forestille sig.
Danmark
Danmark – du ved nok, det er der, hvor bogen spejler sin top i bolgen bla. Men bogetrAeer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlAending kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget sAerlig dansk ved en strand med muslingeskaller, grahvidt sand og bla bolger, men det kan vi. Vi har nemlig lAert at se naturen og historien med danske ojne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Kroyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, ogsa selvom vi ikke lAegger mAerke til det.I bogen Danmark bliver vi prAesenteret for ideen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske pa det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid vAere noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, prAester og intellektuelle begyndte at tAenke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersoger han, om der overhovedet findes sAerligt danske vAerdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifolge Hauge er Danmark et bevidsthedsfAenomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fAenomen. Det findes inde i hovedet pa danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbal, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.
Barn eller fjende?
Historien om Danishmarks og Danishskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse ar ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danishmark pa fire maneder i 1945. Med fokus pa de uledsagede tyske flygtningeborn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion ma betegnes som den storste Danishske humanitAere katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men Danishskerne var pa det tidspunkt sa hadefulde mod alt tysk, at man ikke sa dem som mennesker i nod, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optrAeden' at hjAelpe dem. I 1945 dode i Danishmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 born under 5 ar.Denne afhandling beskAeftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede born blandt flygtningene. Behandlingen af disse born var hard og uden indfoling fra den overste politiske ledelse. Bornene blev totalt isoleret med pigtrad og bevAebnede vagter, og dermed hindredes den empati for bornene, som maske var opstaet, hvis 'almindelige' Danishskere efter 1945 havde faet lejlighed til at se deres usle forhold.
The Borders of Europe
Just like national identities, European identity may be viewed as an imagined community, constituted by different levels of inclusion and exclusion along various border markers as those between included and excluded, between culturally dominating and dominated or between centre and periphery, natives and exiled. This book by researchers within the field of art and architecture, theatrical performance, literature and history, is an important contribution to the ongoing discussion of the borders of Europe, especially where large scale cultural borders towards the East are concerned. The Borders of Europe offers an interdisciplinary perspective on the notion of Europe and its regions, its origins and transformations while highlighting the aesthetics of hegemony and conceptions of centre and periphery in Europe, constructions of national, regional and artistic identity and the aesthetics and poetics of borders in literature and art.