Europa. Jorgen Moller

      

      VIDEN I VERDENSKLASSE

      »Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie«

      Søren Schauser

       Berlingske

      Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz

      Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen

      Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen

      Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen

      Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen

      Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup

      Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard

      Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge

      Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs

      Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen

      Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg

      Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop

      Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller

      Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus

      Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen

      Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard

      Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj

      Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh

      Tænkepauser 19 MENNESKET af Ole Høiris

      Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen

      Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen

      Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen

      Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard

      Tænkepauser 24 ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig

      Tænkepauser 25 FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard

      Tænkepauser 26 LYKKE af Christian Bjørnskov

      Tænkepauser 27 UNIVERSET af Steen Hannestad

      Tænkepauser 28 SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen

      Tænkepauser 29 GUD af Svend Andersen

      Tænkepauser 30 SEX af Ditte Trolle

      Tænkepauser 31 NYDELSE af Rasmus Ugilt

      Tænkepauser 32 KORRUPTION af Mette Frisk Jensen

      Tænkepauser 33 POLITIK af Michael Bang Petersen

      Tænkepauser 34 TRO af Peter Lodberg

      Tænkepauser 35 HJERNEN af Leif Østergaard

      Tænkepauser 36 HJERTET af Diana M. Røpcke

      Tænkepauser 37 VILJE af Søren R. Fauth

      Tænkepauser 38 SPROG af Mikkel Wallentin

      Tænkepauser 39 OVERVÅGNING af Anders Albrechtslund

      Tænkepauser 40 SMAG af Susanne Højlund

      Tænkepauser 41 TORTUR af Morten Dige

      Tænkepauser 42 TEKNOLOGI af Kasper Hedegård Schiølin

      Tænkepauser 43 EUROPA af Jørgen Møller

      Se mere på www.tænkepauser.dk

      Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger

      JØRGEN MØLLER

      TÆN

      KE

      PAU

      SE

      R

      FRA CANOSSA TIL ’DANMARK’

      KEJSER PÅ BODSGANG

      Enhver historie skal jo begynde et sted, og vores historie tager sin begyndelse den 25. januar 1077 på en kold klippetop i det nuværende Italien. Den dag ankom den vestlige kristenheds mægtigste mand – den tysk-romerske kejser Henrik den 4. – på bare fødder og iklædt munkekutte til borgen Canossa i Toscana.

      Skønt midt om vinteren havde han og hans følge, fortæller beretningen, krydset alperne i denne mundering. Inde i borgen, i ly for vinterkulden, befandt pave Gregor den 7. sig sammen med sin vært, grevinde Mathilde af Toscana.

      Henriks ærinde var netop at opsøge Gregor. Gregor havde efter sin udnævnelse til pave i 1073 insisteret på, at kirken alene havde bemyndigelse til at udnævne gejstlige til kirkelige embeder. Der var tale om en direkte krigserklæring imod Europas monarker, først og fremmest den tysk-romerske kejser.

      Mange af de kirkelige embeder indebar nemlig råderetten over store len, oftest i form af landområder. Ved at placere allierede eller endda slægtninge på disse poster kunne monarker som Henrik få adgang til midler samt etablere vitale alliancer. Det gjaldt ikke mindst i det decentraliserede og opsplittede tysk-romerske kejserrige, hvor hele regioner hørte under biskopper snarere end under fyrster.

      Henrik svarede igen ved at udnævne gejstlige til flere vigtige embeder, herunder posten som biskop i Milano. Samtidig krævede han, at Gregor trådte tilbage. Gregor reagerede i 1076 ved at ekskommunikere Henrik – altså smide ham ud af den katolske kirke – og afsætte ham som kejser. En række af Henriks tyske vasaller benyttede lejligheden til at rejse oprørsfanen. Kejserens situation var uholdbar, medmindre han kunne indgå forlig med paven.

Vejen var banet for den historiske gang til Canossa.

      Gregor nægtede i første omgang at modtage Henrik. I tre dage ventede Henrik i sneen uden for borgporten. Først den 28. januar lod paven ham komme ind i borgen. Kejseren knælede i sin bodsdragt foran paven og tiggede om tilgivelse. Gregor forbarmede sig til sidst, hvorefter paven, kejseren og grevinden sammen modtog nadveren i slotskirken for at markere, at Henrik var genindtrådt i kirken.

      Henriks gang til Canossa gjorde et stort indtryk i middelalderens Europa. Den italienske betegnelse for begivenheden, L’umiliazione di Canossa, på dansk ”Canossa-ydmygelsen”, er sigende for samtidens reaktioner. At den tysk-romerske kejser på denne måde måtte gå bodsgang, var chokerende.

      I denne Tænkepauser vil jeg gå så langt som til at udråbe begivenhederne i Canossa som startskuddet til en proces, der i de seneste 200 år er kulmineret i det moderne demokrati, den moderne retsstat og den moderne markedsøkonomi. For at være mere præcis: Henriks gang til Canossa er forudsætningen for at forstå, hvorfor demokratiet, retsstaten og markedsøkonomien opstod i netop Europa. For at forstå hvorfor – og hvordan – Europa blev til det Europa, vi kender i dag.

      Kejserydmygelsen ved Canossa er nemlig den første vigtige episode i det, der skulle blive det dominerende tema i høj- og senmiddelalderen, dvs. perioden fra cirka 1000-1500: modsætningsforholdet mellem kirke og stat, mellem den religiøse og den verdslige magt. Med den amerikanske politolog Stephen Holmes’ maleriske beskrivelse:

      ”Gennem middelalderen stod folk over for to adskilte og uforenelige realiteter: den knejsende stenborg og den knejsende