NetvAerk. Jens Mogens Olesen

af journalister, politikere og embedsmænd. Peter Mogensen siger: – Jeg har en masse kontakter, et kæmpe netværk, som jeg bruger. Politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup tilhører også netværkets kerne. Han er tidligere chefredaktør på Se og Hør og har også været pressemedarbejder for Fogh før Michael Kristiansen. Og lad os endelig tage politisk kommentator på TV 2 Hans Engell med. Han er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, forsvarsminister, finansminister osv. Nu har vi måske den kvartet, der gennem deres netværk kender mest til dansk politiks mange krinkelkroge. Igennem dette netværk eller spind af spin flyder en turbulent strøm af information og formidling af kontakter. Hvis viden er magt, så har disse fire herrer magt. I januar 2010 inviterede kvartetten og flere andre mediefolk daværende statsminister Lars Løkke til nytårstaffel på en bedre københavnsk restaurant. Et par journalister, som ikke var inviteret med, kritiserede den indspiste middag. En af initiativtagerne til invitationen, Lars Trier Mogensen, politisk redaktør på Politiken, forstår overhovedet ikke kritikken. – Det er jo sjovest at tale med folk, der har indflydelse, konstaterer han.

DANSK FILM ER INDSPIST

      ”– Når far sku’ i bad” har jeg kaldt min tale, siger Christian i dogmefilmen Festen. En tale, som vender op og ned på fødselsdagsfesten for den pædofile far. Christian spilles af Ulrich Thomsen. Med til festen er også Thomas Bo Larsen, Birthe Neumann og Paprika Steen. De er med i de fleste film – og de var især med i mange dogmefilm.

      I foråret 2005 hagler det ned over dansk film med beskyldninger om indavl. Først kommer kritikken fra Bille August, og dernæst fra Lars von Trier. Men førende filmfolk afviser blankt kritikken. – Det rene vås, fnyser de. Men den 24. juli samme år bringer Politiken en helsidesartikel, der viser, at der er noget om snakken. Dansk film er faktisk én stor indspist klike. På forsiden af avisens kultursektion er der et gigantisk netværk over landets mest kendte filmskuespillere. Mellem mange af stjernernes navne er der trukket linjer. En linje imellem to navne betyder, at de to stjerner har spillet sammen i mindst én film inden for de sidste ni år, dvs. at der er et link imellem dem. Og der er ingen tvivl, overhovedet ikke, navnene danner et tæt netværk. Birthe Neumann og Thomas Bo er knudepunkterne i nettet med links til mange af de andre navne. Da du sikkert ikke er inden for filmbranchen, så kan du jo med sindsro sige: – Og hvad så? Hvad rager det mig? De har ikke taget rollerne fra mig, og de spiller fremragende! Men skuespillere eller ej, så er det alligevel en interessant undersøgelse, fordi netværket i sig selv er interessant. Betyder det noget, at det er bygget op lige præcis på den her måde? Hvordan og hvorfor er det kommet til at se ud, som det gør? Og er du sidsteårselev på Filmskolen, så er du jo nok ikke ligeglad! Filmnetværket er ligesom det politiske magtnetværk eksempler på sociale netværk.

DE TUNGE DRENGE I DANSK ERHVERVSLIV

      Niels B. Christiansen er koncernchef hos Danfoss og også medlem af bestyrelsen i Danske Bank. Her er formanden Ole Andersen. Ole sidder også i bestyrelsen af Bang & Olufsen. I samme bestyrelse sidder bl.a. Rolf Eriksen, som igen sidder i flere andre bestyrelser osv. Der er derfor ét link – Danske Bank – imellem Niels B. og Ole, hvorimod der er to links imellem Niels B. og Rolf – nemlig Danske Bank og B&O.

      Firmaet Krak har websitet Proff The Business Finder, som er et såkaldt B2B-site, dvs. business to business-site. Det tilbyder kontakt og information virksomheder imellem. Her kan man langsomt ”trawle” det danske erhvervslivs magtnetværk. Sitet giver oplysninger om firmaer og direktions- og bestyrelsesmedlemmer. Niels, Ole og Rolf udgør derfor en lille flig af det store magtnetværk i dansk erhvervsliv – dvs. endnu et eksempel på et socialt netværk. Netværket er overraskende tæt, dvs. afstanden – målt i antal bestyrelser – er meget kort imellem de tunge drenge. Nogle ganske få viser sig at være knudepunkter i netværket med mange links til andre bestyrelsesmedlemmer. De har – ligesom Mogensen & Kristiansen – en meget stor insiderviden og dermed magt. Det betyder også, at jo flere bestyrelser en rigtig tung dreng sidder i, jo mere attraktiv bliver han eller hun som medlem i nye bestyrelser.

      Siden 1930’erne har forskere studeret sociale netværk, og der er masser af eksempler at tage af. Analyserne giver et forbavsende klart overblik over strukturen af selv store sociale grupperinger. De kan svare på, hvor mange knudepunkter der er i forhold til hele netværkets størrelse, og hvor langt der er imellem de enkelte knuder. Analyserne kan også fortælle os, om der er kliker inden for netværket. F.eks. viste skuespillernetværket, at en gruppe skuespillere var kliket tæt sammen, fordi de altid blev brugt af producenten Regner Grasten.

ALT ER NETVÆRK

      Men der er en verden uden for Christiansborgs presserum, de glamourøse filmstudier og bestyrelsernes dunkle repræsentationslokaler. Hvad med lufthavne, svenskeres sexliv, elværker, internettet, økosystemer, fodboldkampe, landsbysladder, sprog, hiv, hjernen, videnskabelige citeringer og vores eget stofskifte – hvad har de med hinanden at gøre? For ti år siden ville alle, næsten alle, svare: intet, absolut intet! Men i dag er svaret et andet: Selvfølgelig har de noget til fælles, de danner alle netværk.

      Lufthavne er forbundet af flyruter og danner et globalt transportnetværk; svenskere (og alle andre for den sags skyld – men broderfolket er bedst undersøgt) danner gennem seksuelle kontakter seksuelle netværk; arter i økosystemer danner fødenetværk ved at æde hinanden; beboere i landsbyer danner informationsnetværk gennem udveksling af sladder; fodboldspillere danner netværk, når de afleverer bolden til hinanden; ord danner sproglige netværk ved fysisk at være forbundet i tekst og tale (’tekst’ er linket til ’og’, som igen er linket til ’tale’); og de kemiske stoffer i vores celler danner netværk, når de deltager i de samme kemiske reaktioner.

      Helt ny forskning viser, at disse vidt forskellige netværk har en lang række fælles egenskaber, og at deres opbygning og nedbrydning ligner hinanden.

I en verden, der forandrer sig med rasende fart, er vores eget og klodens velbefindende afhængigt af disse netværks stabilitet og funktionsdygtighed. Samtidig signalerer den massive forskning i netværk en stigende interesse for kompleksitet som fænomen – et fænomen, der kan studeres, uden at det først skal nedbrydes i sine enkeltdele. For at undersøge erhvervslivets magtnetværk behøver vi derfor ikke kende CV’et for Mærsks adm. direktør, Nils Smedegaard Andersen, ligesom det ikke er nødvendigt at kende de egenskaber, enzymet glukose-6-fosfat-dehydrogenase har, hvis vi vil studere stofskiftenetværket. Men naturligvis vil et kendskab til ikke blot hele netværket, men også dets enkeltdele give os den største indsigt.

HVAD ER MENINGEN MED BOGEN?

      Målet med bogen her er at få dig til at tænke i netværk. Jeg vil overbevise dig om, at der er netværk alle vegne, og vise dig, hvordan netværk er opbygget, samt hvordan de forandrer sig over tid og fra sted til sted. Netværksanalyse er et redskab i studiet af kompleksitet, såvel den naturlige som den menneskeskabte. Da alt her i livet rummer komplekse problemstillinger, vil du hurtigt indse, at netværksanalyse kan blive et brugbart værktøj i din verden – også selvom du er en stille, indadvendt natur, der hader al snak om networking. I dag er netværksanalyse et selvstændigt fag, og dets udøvere publicerer i tusindvis af artikler årligt og afholder store konferencer. Netværksanalytikere henter deres eksempler fra mange forskellige discipliner – præcis hvor er ofte underordnet. Det vigtigste er studiet af komplekse systemer, deres struktur, funktion og udvikling. Santa Fe Institute i New Mexico og NCEAS i Californien er mægtige institutioner, der allerede arbejder med komplekse systemer og netværksanalyse som deres hovedfelt (se deres websites). Det vil vi også få en dag her i landet, det handler blot om lidt networking.

TANDHJUL ELLER HELE MEKANIKKEN

      Som barn skilte jeg brutalt mine forældres morgenfriske Junghans-vækkeur ad. Dernæst skreg jeg hysterisk, fordi jeg ikke kunne samle det igen. Alle delene lå på bordet foran mig; men et vækkeur